Forårstravlt

DSC_2924

For øjeblikket er der virkelig travlt på gården.

Virkelig travlt.

Mange forårsopgaver står i kø for at blive taget hånd om, og selvom dagene er blevet lange, er de stadig for korte.

Fordi der er så meget, man gerne vil.

På én gang.

DSC_2906

Et større areal mellem frugthaven og den gamle have er blevet ordnet og mangler nu kun en slutrivning og nogle gevaldige håndfulde græsfrø.

I går fik vi fræset mellem de mange vildthegnplanter – en opgave der ikke blev nået sidste år, og derfor nærmest en triumf.

Det tog en halv dag, for Sørøveren præcisionskørte den lille traktor, og jeg gik foran og markerede planterne.

Langsomt men sikkert.

DSC_2919

Køkkenhaven er klargjort – gødet og endevendt – venter bare på lidt højere jordtemperaturer.

Der er gravet godt 100 hindbærplanter op i det gamle hegn, og det er nu borte med blæsten.

I dag skal planterne i jorden på deres nye plads langs laden.

Dertil kommer lugearbejde mens alt er tørt, løst og ikke i vækst – en uendelig opgave.

Alting er nemmere i et tidligt forår.

DSC_2953

Og taknemmeligheden er stor
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Forårstravlt

  1. Conny siger:

    Der er godt nok fut i fejemøget – skønt at få planer ført ud i livet 🙂

  2. Else Britt siger:

    Inspirerende blogg og nydelige bilder! 🙂 Hilsen Else Britt i Humlehagen

  3. I er meget inspirerende. Hvis man skulle henfalde til dovenskab skal man bare slå op på jeres side. Er selv i fuld sving i vores lille have.

  4. Hanne P. siger:

    Også stor taknemmelighed her fra, fordi jeg får lov til at følge med, og for at se jeres smukke billeder.

Der er lukket for kommentarer.