Dansk svineproduktion er blevet et folkeligt anliggende

a00012

Det her betyder også noget for dig. Og jeg ved godt, at det er belastende at blive mindet om. Men man kan ikke lade være her langt ude på landet.

For øjeblikket dukker der jævnligt artikler om den frygtede MRSA-bakterie op i forskellige medier. Nogle tager udgangspunkt i, hvad smitten betyder for de ramte, andre tager udgangspunkt i, hvorfor spredningen har grebet sådan om sig, nogle handler om, at myndighederne forsøger at skjule udbredelsen, og atter andre handler om, hvad man kan gøre for at dæmme op for problemet. Sidstnævnte er overladt til en aktionsgruppe, som netop er nået frem til ingenting.

Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut dækker over industrien på bekostning af befolkningens helbred, og hvem skal så passe på os? Argumentet har hidtil været, at undgå en stigmatisering – når nogle holder andre udenfor – af svineproducenterne og deres familier. De tider er ovre, for den resistente bakteriestamme har spredt sig videre og findes også i mennesker, som aldrig har været i svinestalde. Flere end 4 ud af 5 slagtesvin er smittede, og bakterierne er i supermarkedernes kødbakker. Men du kan gennemstege kødet og være omhyggelig med rifter på hænderne og skarpe knive, når du håndterer kødet. Forholdsregler kræver bare kendskab til problemerne som udgangspunkt.

Medicin til husdyr er latterligt billigt. Driver man en svineproduktion med henblik på det størst mulige økonomiske udbytte, er der mange penge at tjene på at støtte dyrene med antibiotika gennem deres levetid i stalden – det gælder både for avlsdyr og producerede grise i alle aldre.

Mulighederne er mange – lad os tage avlsdyrene først. Hvis eksempelvis en so i drægtighedsafdelingen har det dårligt, udviser den nedsat ædelyst – den vil lade noget eller al sit foder ligge, og dyrepasseren kan se, at den ikke har det godt. Ingen ved, om soen har ondt i et ben, i maven, i hovedet eller andet, men arbejderen i stalden ved, at dyret skal behandles og helst så tidligt som muligt. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, er et godt slidt udsagn. Så soen får en injektion med antibiotika og endnu en dagen efter. Bredspektrede typer antibiotika anvendes ofte, for man ved jo ikke, hvad der er galt med dyret.

Jamen – tænker du måske – når mennesker får vredet en antibiotikakur ud af lægen, så ved enhver, at det tager omtrent 6 dage at komme igennem den. Kernen i at hindre resistensudvikling. Og grise ligner jo fysiologisk set mennesker.
Du har ret – må jeg svare – men hvis soen er begyndt at æde igen, er der ingen grund til at bruge flere penge på hende.

Så flyttes soen til farestalden, og de ulykkelige omstændigheder forvandles til et kuld grise. For at sikre en god sammentrækning af børen – soens livmoder – og dermed få al moderkagen til at forlade dyret, får soen typisk en injektion med hormonet oxytocin. De følgende døgn holder man godt øje med tegn på farefeber – altså betændelse i yveret eller børen, og hvis yveret begynder at blive varmt og hårdt, får soen en injektion sædvanligvis med et bredspektret antibiotikum. Det gentages en gang eller to mere.

Blandt de nyfødte grise er der kamp om mælken, og svage grise udvikler diarré. Enten får de en injektion med bredspektret antibiotika i nakken eller også gives en flydende antibiotikaopløsning bagest i munden på hver. Når pattegrisene fravænnes er de særligt udsatte for mave-tarminfektioner, og det er almindelig brugt forebyggende at drysse antibiotika i form af pulver i foderautomaterne, så alle grisene behandles på én gang. Det foregår almindeligvis nogle dage i træk efter behov.

Og endelig er der resten af dagene i staldsystemet, hvor det kan være nødvendigt at behandle ungsvin eller slagtesvin for diarré, lungesygdomme, bylder, ledbetændelse og lignende med injektioner af antibiotika eller som pulver i foderet.

Alle behandlinger udføres af de ansatte i staldene, og i dette land er det ofte østeuropæisk arbejdskraft, som gennem en kortfattet hjemsprogs/engelsk gloseoversigt har fået udpeget hvilke medicinflasker på lageret, der bruges til hvilke dyregrupper i staldene. Der er også stadig steder med dansk arbejdskraft, men nationalitet er ligegyldig i denne forbindelse. Det bekymrende er, at også store børn på 16 år doserer livsnødvendig medicin efter forgodtbefindende. Det er lægmands værk at vurdere, hvorvidt dyrene skal behandles, for medicinen udskrives af besætningsdyrlægen ved det månedlige kontrolbesøg, og der skal bare være nok til næste besøg – til hellere en gang for meget end en gang for lidt. Antibiotika er virkelig billigt i indkøb, og man lyver ganske enkelt om mængderne.

Sådan er det ikke for en mælkeproducent. Har man køer, skal dyrlægen undersøge det syge dyr og vurdere behandlingsformen. Har man grise, vil det være alt for besværligt, kan du nok forstå, og dyrt tilmed, for grise bliver hele tiden syge, i de systemer loven tillader.

Hvordan i alverden er dansk industriel svineproduktion sluppet afsted med at lade staldfolk udføre dyrlægearbejde – tænker du måske.
Fordi erhvervet har indflydelse på politikere, lovgivning og kontrolsystemerne – så stor indflydelse at Fødevarestyrelsen netop har opgivet en aktiv indsats for at dæmme op for spredningen af de resistente MRSA-bakterier, som flyttes ikke blot fra svin til mennesker men nu også mennesker imellem.

For få år siden – sidste år måske bare – var den danske svineproduktion en sag mellem kommunen, den lokale svineproducent og hans plagede naboer. Med den ukontrollable smittespredning af MRSA-bakterier fra svin til ansatte i staldene, til de ansattes familier, til familiernes børnehaver, skoler og arbejdspladser og med hospitaler som yderligere infektionsplatforme er dansk svineproduktion og forvaltningen heraf blevet et folkeanliggende.

Det vedrører os alle.

Her er nogle forhold, der kan bremse udviklingen, men langt fra dæmme op for den spredning af resistente bakterier, som er i fuld gang.

1. Antibiotika skal være så dyrt, at det ikke anvendes forebyggende
2. Antibiotika må kun anvendes efter et dyrlægefagligt skøn
3. Vi skal holde op med at have grise under forhold, der gør dem syge

Til nr. 1 vil mange sikkert sige, at der ikke anvendes forebyggende medicin i svineindustrien.
Jo der gør, er svaret.

Til nr. 2 vil mange sikkert sige, at det er der ikke råd til.
Råd til hvad kan man spørge – til isolationsstuer på sygehusene, til invaliderende og dødelige sygdomsforløb og til sundhedsvæsenet som sådan? Hvem skal have råd til hvad?

Til nr. 3 vil mange sikkert sige, at det er nødvendigt at have grisene under de nuværende forhold for at kunne tjene penge på dem.
Så er det bare ikke sådan, der skal tjenes penge, kan man konkludere, og desuden er det gentagne tal med de 30 milliarder, som hentes ind til dette land, noget sludder. Svinekødet eksporteres af Danish Crown – svineproducenternes eget selskab. Årets overskud i slagterigiganten deles ud til andelshaverne som efterbetaling. Indtægten indgår i de gældsplagede landmænds regnskaber, og som erhvervet selv angiver, koster det penge at producere hver eneste gris. Ingen betaler skat af et underskud, så hvor tror du, de 33 milliarder bliver af? Udover at de pynter på betalingsbalancen.

Når indskrænkninger i produktionsformen kommer på tale, begynder det store hamsterhjul at rulle, og trædepindene består af ordene konkurrencedygtighed, eksportindtægter, beskæftigelse, verdens bedste dyrevelfærd, stolthed, milliarder, fødevareindustriens flagskib – alle positivt ladede. Hvem vil ødelægge mulighederne for nogen, der bidrager positivt? Ikke vores fødevaremyndigheder, politikere, medicinindustrien eller dyrlægerne. Som nævnt er den nedsatte arbejdsgruppe kommet frem til ikke at gøre noget – og det går ud over os. Folket er tilsyneladende af mindre betydning end pengene.

Vi har fået en artsfattig natur, vi har fået forgiftet en række drikkevandsboringer, vi får forringet vores ejendomme, og nu får vi også bakterier, der for mange vil få invaliderende og eller dødelig udgang. Kan vi ikke stoppe industriel svineproduktion af hensyn til dyrene, er der al grund til at gøre det af hensyn til os selv.

Tæller det?
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

24 svar til Dansk svineproduktion er blevet et folkeligt anliggende

  1. Pingback: Lidt tættere på rimelighed – en afgørelse om svine-MRSA | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Så er der belønning til lovovertrædere indenfor miljø og dyrevelfærd – skal de ikke også have et kurophold og fri bil i et år? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Beretning fra en retssag som aldrig skulle have fundet sted – eller hvad myndighederne gør, når befolkningens sundhed er truet 2. del | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Pingback: Sagen om MRSA-inficerede svinefarme – eller hvad myndighederne gør, når befolkningens sundhed er truet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Pingback: Dansk industrilandbrug har fået sin egen regering – vi andre mangler én | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. Pingback: Til Hans og andre med interesse for sagen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  7. Frank Wille siger:

    Ja det er utåleligt at læse igen og igen, at der er også forurening i byerne og bakterier på hospitalerne. Som om det skulle legitimere intet at gøre ved dette vanvid ude, hvor det foregår. Men investere milliarder i udlandet, det HAR de råd til! Vi er til grin for vores egne penge.

  8. Johs. Thomsen siger:

    Ikke at forglemme Kjeld Hansen: http://gylle.dk/category/mrsa/ – det er trods alt ham, der stadig er meldt til politiet og under anklage.

  9. Riborg Dæhnert siger:

    Oprør!
    Det er det, der skal til! Vi danskere skal ikke finde os i, at vores natur og og livsvilkår forringes af svinelandbrugets ødelæggelse af flora og fauna og menneskers helbred.

    Jeg ved godt, at danskernes forbrug af svinekød ikke batter meget i forhold til eksporten til udlandet! Og danske svineproducenter påberåber sig stadig, at de skal redde verdens sultende befolkninger med grisekød???

    Men et sted skal vi jo begynde!
    Jeg startede selv mit eget lille oprør for ca. 40 år siden, hvoraf de 30 som økologisk landkvinde.
    Nu er jeg pensionist og har ikke landbrug længere – men køber næsten kun økologiske fødevarer.
    Kvickly har en del – og ellers køber jeg over nettet.

    Så jeg gør stadig oprør 🙂

  10. Annette Gant siger:

    Godt vi har sådan en som dig Lone, som tør sige det lige ud. Jeg er skrækslagen ved tanken om hvad der kommer til at ske os……..hvornår vågner folk op og siger fra?

  11. Helle siger:

    Jeg synes, overskriften skulle hede: Dansk svineproduktion burde være et folkeligt anliggende – for bortset fra folk som dig og organictoday.dk, og et par hundrede “venner” på burhønse og frie grise-sider på Facebook, så er folk jo ligeglade, medierne er ligeglade. Af de tre aviser, jeg “bladrer” igennem på internettet dagligt, er der én, der nogengange har lidt om landbrug, nemlig Politiken, men det går mest ud på at kalde Dan Jørgensens ideer om dyrevelfærd, at forbyde pelsindustri i Europe etc., for “kontroversielle” holdninger, som de så af og til udfritter ham om og står kritiske overfor. Hvornår skriver nogen af aviserne noget kritisk om dansk landbrug? Efter udsendelsen om Svineriget var der en eneste reaktion i Politiken – en kritik af udsendelsen og et forsvar for de traditionelle svineproduktionsmetoder. En gang imellem er der en melding fra Ritzau der bringes i alle aviser, men egen journalistik, egen skriven om alt det her, findes jo nærmest ikke. Godt nok har der lige været lidt om MRSA, men ikke så det batter. Og at der ikke vil oplyses om hvilke gårde, der er smittede med MRSA, passer jo fint ind i det tankesæt, der gennemførte den nye forvaltningslov. Så tak for endnu engang at tage hele denne problematik op, at oplyse og skrive. Man kan håbe, at det langsomt, eller hellere, hurtigt, ville få mange flere til at lukke øjnene op, men jeg tvivler.

  12. Johs. Thomsen siger:

    Selv om det kun er 10%, vi som danske forbrugere kan barbere deres indkomst med, er det da noget, selv om Søren Gade og Dan Jørgensen så nok vil opfinde en “hjemmemarkedskompensation” på 10 %. Men så behøver vi da ikke høre det dødsyge argument med, at de jo bare fabrikerer det, som forbrugerene vil have. Selvfølgelig er det svinefabrikanternes ansvar og ikke forbrugernes, men som Storm-P. sagde: “Hvis du vil forbedre verden, kan du begynde med at tage hænderne op af lommerne.”

  13. finn birkholm-clausen siger:

    FugleFinn fortsætter. Gik død i det i går. Men fortsætter nu. Landbruget står for 40% af partikel- og ammoniakforureningen i Danmark. Langt den største sektor. Trafik udgør kun 20 %. Landbrugets udledninger medfører en overdødelighed på 1300 mennesker om året og koster samfundet 11 mia. Landbruget står også for en massiv forurening af jord, luft og vand. En forurening som skatteborgerne igen betaler for at få rettet op på. Håbede på, at Dan Jørgensen var mand for at få set landbruget og dets økonomiske betydning for Danmark , set efter i sømmene. Nu håber jeg ikke længere. Men det var stort den uge. Det varede.

  14. Enig. Men det er vigtigt at ordentlige bønder finder sammen og siger fra over for industrien. Og med de sidste økonomiske tal for dansk svineproduktion, er det mere og mere tydeligt, at det er et døende erhverv. Situationen minder om skibsværfterne i 80érne.

  15. finn birkholm-clausen siger:

    Kære Kirsten. Korrekt. Hvordan kan vi overhovedet påvirke svineproduktionen nede ved kølediske, når landmændene eksporterer 90 %. Og hvornår er de problematiske forhold i svineproduktionen blevet konsumenternes ansvar? Det er svineproducenternes ansvar! Og når de ikke hverken kan eller vil, så er det politikernes ! Landbrugets evindelige forsvar med, at hos andre står det værre til , bliver mere og mere sygt.

  16. Tak Lone. At holde op med at købe Danish Chrowns produkter skal du gøre for dit helbreds skyld. Det preller af på dem da 90% går til eksport. Bondeoprør, – det skulle så være fra de bønder selv der har set lyset og har modet. Jeg er ikke tilhænger af en hetz, – oplysning, oplysning og atter oplysning må være vejen. Og så skal regeringen tage sig sammen og gøre deres arbejde ordentligt og ikke underlægge sig svinelobbyen.

  17. Hej Fugle-Finn. Vi i Frie Bønder er med på et bondeoprør.

  18. Tak, Lone for denne artikel. Jo, dansk svineproduktion vedrører os alle. Hold af svin har på bare få år udviklet sig til en af verdens mest ekstreme. Mange dyr samlet på et sted, passet af få ofte udenlandske medarbejdere og med et gigantisk jordtilliggende til produktion af det nødvendige korn og til spredning af den uundgåelige gylle. Men det må aldrig glemmes, at denne voldsomme strukturudvikling udenlukkende er politisk bestemt. Så sent som i 2010 fik vi den sidste ændring i landbrugsloven, så der ikke længere er noget loft over, hvor stort et jordtilliggende man må have. De ændringer i den danske svineproduktion som stadig flere borgere ønsker kræver altså, at vi får en ny lanbbrugsstruktur – dvs. mere jord på flere hænder. I 2009 udtænkte undertegnede Dalby-planen, der i al sin enkelthed går ud på at udstykke de urentable og sundhedsskadelige svinefabrikker til nye familielandbrug med en brugsstørrelse fra 10 til 80 – 100 ha. Det er på høje tid at endnu flere får mulighed får at dyrke jorden, holde husdyr og i det hele taget få et godt liv på landet.

  19. Jonna Jensen siger:

    Mener bare
    Det fan’me uhygligt du !!!!!! MEN IKKE DESTO MINDRE RIGTIGT
    godt der er nogen som tør tage bladet fra munden.

  20. MotherOwl siger:

    Ser det også sådan ud i de økologiske svinehold?

  21. finn birkholm-clausen siger:

    Kære Lone. Hvor er det altså herligt at læse dine kommentarer. Kommentarer, der kommer fra én, der kender svineriet indefra. Jeg har ofte, men åbenbart ikke ofte nok skrevet om TARA. Dvs de omkostninger, som svineindustrien og landbruget koster. Her er nogle af tallene taget direkte fra økonomisk institut og fra Landbrugets egen hjemmeside:
    7 mia i direkte støtte, den såkaldte enkeltstøtte, som I og vi også får en lille bid af. 10 mia i indirekte støtte, fx ved, at skatteborgerne betaler for undersøgelser og forsøgsstationer osv osv. En professor ved Ålborg Universitet har skrevet en afhandling om det. Ingeman eller sådan noget lignende. 4 mia koster det årligt i biodiversitetsforringelser om året. Tal fra EU. ½ mia til nye drikkevandsboringer pgra sprøjtegifte. Så er vi 30.000 beboere på landet, der har fået gjort vor tilværelse til et inferno af stank og fluer og MRSA-smitte og gjort vores boliger totalt usælgelige. Pudsigt, at vindmøllenaboer fik erstatning. Svineramte ikke!!!. 800.000 som bor på landet i små byer med en kraftig værdiforringelse og stavnsbinden til følge. Vejrabatterne er nu blevet modificeret, så de gigastore landbrugsmaskiner/ gyllemaskiner med enorme akseltryk ( på dispensation, men på forventet dispensation) kan molestere vore veje. Rabatterne er blevet fræset op og belagt med stabilgrus i 40 cm bredde. Hvem betaler? Ikke bønderne! Hvem har fripladser på privatskoler og efterskoler? Rigtigt bønderne! De har jo bestandige underskud. Hvem skubber en gæld på 360 mia og udskudt skat for 80 mia foran sig? Rigtigt bønderne? Hvem har betalt bankpakkerne?? Rigtigt skatteborgerne!. Hvem betaler stærkt forhøjede renter i deres lokale pengeinstitut p.gr.a landbrugets deroute? Rigtigt du og jeg!

    Danskerne burde være voldsomt frustrerede. Dansk landbrug, som vi har været en del af i hele vort voksne liv, er ved at dø. Landbrugets egne organisationer ved det godt. Men fortsætter med at galpe op om lige rammevilkår. Politikerne ved det godt. Selv Corydon burde vide det!! Men bøndernes afpresning forsætter og politikerne fortsætter med støtte i det uendelige- for de tør ikke se kollapset i økonomien i øjnene. Så det med MRSA en det er bare endnu et eksempel i den stride strøm af eksempler på afpresningen af skatteborgerne, på hvordan landbruget fedter sine problemer af på skatteborgerne, medens de foretager endnu et dyk i deres lommer.
    Det er jo symptomatisk nok, at primærlandbruget de seneste ti år har kørt med underskud. De formidable tal, som de bedøver politikerne med er rent bluf. Kun ved at udgive fødevareindustriens tal som landbrugstal kan primærlandbruget puste sig op og op og op.
    Der kommer ikke én krone af de 30 mia i statskassen. Thi bønderne betaler jo ikke skat og har aldrig gjort det. “For enhver krone betalt i skat er en spildt krone”
    Hvor er det dog dejligt at se, at du og dine også har fattet det. Nu mangler vi bare et ægte BONDEOPRØR. Et oprør mod bøndernes elitære overtagelse af landbrugspolitiken. Hvor det er os, der betaler igen igen og igen

  22. Palle Grey T siger:

    Tak Lone
    Tak…
    Du er godt nok modig. Godt du er sammen med en sørøver. Ingen af jer tøver med at hejse sørøverflaget og gøre entringsankrene klare.

    Hip hip
    Palle

  23. Johs. Thomsen siger:

    Hold kæft, hvor er det vigtigt, at I, som ved noget om det her, skriver om det igen og igen, og meget gerne lige så letforståeligt for os andre som Lones indlæg – og så er det også vigtigt, at vi andre, der ikke har førstnævntes detailviden, holder op med at købe Danish Crowns produkter!

    Det var tankevækkende i morges at være til et foredrag om Evald Tang Kristensen i en lokal seniorklub, som kunne annoncere næste arrangement senere på foråret: besøg på Danish Crowns slagteri i Horsens, – jo, for det er godt, som der ca. stod i turbeskrivelsen, at kende noget til vore fødevarers vej fra jord til bord. Jeg meldte mig ikke til turen.

  24. Der var engang da Videnscenter for Svineproduktion offentligt skrev på deres hjemmeside, at de opererede med en såkaldt “subklinisk dosis”, altså en dosis, der er lige præcis nok til at smågrisene bliver ved med at æde, som om de ikke er medicinerede, men som altså også har lige præcis den effekt, at ikke alle de sygdomsfremkaldende bakterier bliver slået ihjel. Enhver klinisk mediciner vil kunne fortælle, at det er den absolut allermest forkerte måde at bruge antibiotika: Grunden til at man tager antibiotika hele vejen igennem, også selv om man måske føler sig rask, er at undgå antibiotikaresistens. Det (og meget andet) har jeg haft ud af min tid med Frank Aarestrup. Og hvad så jeg så forleden dag: Et ungt menneske fra svineproduktionen, der til et indlæg på facebook kommenterede, at “han havde MRSA og havde det godt” og at “han fik noget antibiotika, men holdt op med tage det, da han følte sig rask”. Vi skal lave revolution, Lone! (PS: Jeg skrev første gang om resistens i 2007 – og har faktisk fået lov til at bruge Wittes billede på min blog …).

Der er lukket for kommentarer.