Æbletanker

DSC_6550

Det blev – endnu – en lang aften ude i vineriet i går.

Sent inden vi kom ind for at lave aftensmad.

DSC_6523

Ser du – et æble er ikke bare et æble.

Efter plukning har høsten stået til eftermodning i gamle æblekasser i laden.

Det giver mere sødme og smag. Mere alkohol.

DSC_6545

Det gør dem også mindre sprøde og mere bløde – for nogle sorters vedkommende.

Giver en struktur der holder på mosten og gør pressearbejdet langsommeligt.

Og sådan var det i går.

Derfor blev vaskearbejdet – og der er meget i sådan et vineri – udsat til i dag.

Så ved man, hvad man skal lave.

DSC_6542-001

Langsommeligt arbejde giver også en masse tænketid, og det kan der nok være brug for.

Det er rigtig mange lovende liter drikkevarer, vi har sat i gang, og der er brug for at planlægge udseende af etiketter, navne, afsætning, produktudvikling og fremtidig kapacitet.

For med plantningen af den lille økologiske æbleplantage er det et spørgsmål om kort tid, før æblehøsten bliver for stor til at håndtere på den nuværende måde.

Der skal andre æbleboller på mosten.

Både med hensyn til forarbejdning og afsætning.

DSC_6554

Efter årets sidste arrangement blev cafékøkkenet ryddet for køkkengrej, tallerkener, bestik plus alt det løse. Og alt det hyggelige.

Blev omdannet til rendyrket vineri, så vi fik flere kvadratmeter at arbejde på.

DSC_6562

Caféen blev også pakket sammen og står nu overfor en ændring til vinsmagelokale og butik.

Stadig med plads til mad, foredrag og kurser men med anden prioritering.

DSC_6556

For der er ingen tvivl om, at de berusende dejlige dråber af en helt ny og hidtil ukendt karakter i dette land, skal serveres og sælges, der hvor de hører hjemme – først og fremmest.

Der hvor deres historie har rod.

Det er den slags, man har god tid til at tænke på, mens spanden under vinpressen fyldes dryp for dryp.

DSC_6543

Med udsigt til en æbleklistret formiddag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Æbletanker

  1. Pingback: Noget om æblevin | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Noget om lidt der faktisk er stort | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Maria Lisette siger:

    Hvor spændende at følge…. Har ingen erfaring med æblecider – er det som pærercider eller huh?
    Som altid smukt at se på… 😉
    Kh Maria

  4. janesolby siger:

    Lyder som om det bliver til et “Heuriger” som vi kender fra Østrig. Det har jeg også savnet i DK

  5. carl-erik brandt siger:

    uhh – hvor jeg glæder mig til den butik-tak 🙂

  6. Eva siger:

    Ja, i har god tid til at tænke kreative tanker –
    og vi andre har god tid i forventningens univers. 🙂

Der er lukket for kommentarer.