Noget om en del

Inderlige tak for alle gårsdagens gode forslag, hjertevarmende ord og dejlige hilsner!

Vi har læst, noteret og taget til efterretning.

Læst hvert eneste ord omhyggeligt.

Den bedste idé – til at begynde med – er en lille film med rundvisning. Et stort og ofte nævnt ønske i indlæggene.

Hvordan belønner vi forslagsstillerne retfærdigt, spurgte Søren Sørøver, når de nu er mange.

Det ved jeg ikke, måtte jeg svare, måske mindst muligt uretfærdigt ved at sende en bog til Marianne M., der var den første til at nævne en levende vandring på jordene.

Bedre kan vi ikke gøre det, for hver gang vi bruger penge på noget, koster det æbletræer. Alt bliver omregnet til æbletræer, og så er det bare med at holde armene ned langs siden.

Det håber vi, du forstår.

Men en film der tager dig med rundt og – måske – giver et overblik laver vi.

Og så er der planer om at samle op på alle de andre gode idéer med – hvis vi magter det – et lille ugentligt klip der viser, hvad vi har lavet, hvad vi er i gang med, og hvad vi fortsætter med. Plus det løse.

Med passende betragtninger undervejs. Om det hele. Også tilværelsen som sådan.

For på den måde at få fortalt og vist ting fra både æbleplantagen, vineriet, køkkenet, stederne med dyr, sø-graveriet og alt det andet vi er i gang med, når vi ikke arbejder.

Hvis du er et tålmodigt menneske, har du måske set nogle af de foregående småfilm til ende og ærgret dig over lyden. Det har vi også, og før vi kan filme, skal vi have fat i noget bedre lydudstyr. Ellers bliver Sørøveren langhåret.

Så er det vigtigste med i dagens indlæg.

Resten bliver mest af alt noget om en del.

En opdatering fra et sandhedsvidne.

Gårdspladsen er ikke nydeligt bar som en babyelefants bagdel. Den er grøn, grøn, grøn – en underskov af kamille, græs, stokroser og lav.
Da hønsene gik derude, holdt de alt ukrudtet nede. Nu er vi hønseløse, og et gårdspladsgåsepar overvejes. For plantevæksterne har taget lidt overhånd..

Nogle vil gerne se den færdige køkkenombygning. Det vil vi også, men den slags er vinterarbejde, og siden du så billeder af projektet sidst, har der nærmest været sommerhalvår og helt andre ting på programmet.
Hvis ikke andet griber om sig her til vinter, fortsætter vi, og måske bliver der en dag et færdigt køkken ud af det. Uanset hvad kan du selvfølgelig følge med.

DSC_4902

Jeg lover dig, at vi er bagud med mange ting. Sværger det. Der er intet overmenneskeligt ved den her måde at leve på. Tværtimod er den bare menneskelig. Og jo – stress findes også her. Den dukker op med lange mellemrum, alligevel for nemt synes jeg – sikkert et resultat af en gammel skade, hvor fænomenet fik lov at udvikle sig.
Arbejde på gården er ikke belastende. Heller ikke selvom det er lange dage, og der kan være forhindringer som vejr, tid og mulighed. At være bagud og foretage overspringshandlinger – lave film, bage kager og skrive til dig – er heller ikke stressende. Det er perioder med for meget i kalenderen, der belaster. Så det gør vi os umage med at styre. Der er jo ingen andre til det.

Inspirationen til bogen ved jeg ikke, hvor kom fra. Indefra måske. En tænksom veninde sagde for nogle år siden, at hun mente, jeg også kunne skrive noget helt andet end de daglige blogindlæg. Så da jeg kom hjem, skrev jeg bogens første 2 sider. Og syntes det var en fremmed men rigtig tone. Hvis en tekst kan have lyd.
Derefter lå historien bare og ulmede i underbevidstheden et sted omtrent 2 år måske. Da Politiken udskrev romankonkurrencen, var det en anledning til at kigge på teksten igen. Jeg skrev ikke de to sider om, skrev bare videre og videre. Kendte ikke handlingen men havde besluttet slutningen. Fortællingen formede sig undervejs, og når jeg hver morgen læste dagens foregående skriverier for at komme ind i tankerne igen, undrede det mig mest af alt, hvor de kom fra. Men nu er den der bogen, og den kunne ikke være anderledes. Tror jeg.

Et tegnet kort er noteret – det skal blive lavet.

Og ja, vi er meget taknemmelige for hinanden. Så får besværlige ting mindre betydning. Det vigtige her er, at hver eneste dag er god. Vi tager ønsket om den slags budskaber med på filmlisten.

Smuk dag til dig
Lone

P.S. Marianne M. vil du sende din adresse til mig på lone@brandbygegaard.dk – tak

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Noget om en del

  1. Pingback: Brandbygegaard uge 39 – film til dig | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Majken Hammer siger:

    Havde ikke nogen bedre ide til kortfilm end dem som blev nævnt i indlægget om ønsker, men da jeg læste teksten i dag kom jeg at tænke på, at i må endelig holde talen/teksterne i den kommende film i samme lune tone som i skriver jeres blogindlæg 🙂

  3. Marianne M. siger:

    Kære Lone & Søren
    Tusind tak fordi det blev mig, der får fornøjelse af ‘Under Landet’.
    Mange hilsner Marianne

  4. Lone P. siger:

    Man kan godt blive lidt bekymret for,
    at der går “Se & Hør” i den m.h.t. alle gårdagens ønsker.
    Vil man se Landmandens huller i buksen-
    eller Sørøverens ditto i træbenet,
    kan man besøge Farmen, når der er et arrangement.

    Intet erstatter det skrevne ord akkompagneret med dejlige billeder..
    Og slet ikke når det gøres som her –
    hvor I også evner at sætte læserens fantasi i gang.

    Tillykke med god anmeldelse af bogen.
    Det er så velfortjent.

  5. Birgitte Jensen siger:

    Grønt er smukt på en gårdsplads. Det er bare at beslutte sig for, at sådan er det 🙂

  6. keld nielsen siger:

    Hvor er I dejligt positive.
    M,h,t, gårdsplads-gåsepar – husk at de skider meget og deres efterladenskaber er store og udflydende som de klatkager I viser billede af i dag. Kan hænde I er nødt til at have gummistøvler på ved færdsel over gårdspladsen.
    mvh

    Keld N.

Der er lukket for kommentarer.