TAK

Her til morgen har der været store-aflevering af to sæt opskrifter med fotos.

Der var ligesom ikke tid til den slags i løbet af weekenden, men nu er det klaret, og så kan man vende sig mod opvasken.

Stå helt stille og roligt, arbejde sig ned til køkkenbordet og ikke have travlt.

Der er – så vidt vides – kun yngste søn, en Sørøver og jeg tilbage på gården, sådan menneskeligt set, og det er helt underligt efter flere dage med et hidtil uset antal.

Flest mennesker samlet på Brandbygegaard i stedets cirka 600 år gamle historie efter min bedste overbevisning.

Og hvilke mennesker.

Søde, interesserede, vedkommende, glade, hjertelige, sjælevarmende, sjove, smilende og hyggelige.

Ligesom de venner og familiemedlemmer der har viet deres weekend og dagene før til at hjælpe os med arrangementet – uden dem intet madmarked. Deres indsats har båret det hele hjem, og vi er inderligt taknemmelige og klar over, at vi står i evig gæld. Er det noget med den førstefødte? Han er rar og tager gode billeder.

Du kan se et kort tv-klip fra TV2-Østjylland her – kør ind til 01.54 – der starter indslaget.

http://www.tv2oj.dk/arkiv/2013/08/25?video_id=39363&autoplay=1

Snart skriver Sørøveren et indlæg om dagene – tror jeg – og du skal se flere fine fotos.

I gang med opvaskebørsten
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til TAK

  1. Pingback: Bondens Marked på Brandbygegaard juni 2014 | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Harriet siger:

    Tusind tak for en dejlig søndag eftermiddag hos jer. Sørøverbryggen var uovertruffen, kringlen bragte stjernerne frem i husbondens øjne og kaffen fuldendte. Vi glæder os meget til at tage hul på nogle af de hjembragte produkter og håber, I har mod på lignende arrangement næste år. Jeg ledte i din kogebog efter opskriften på kringlen, men kunne ikke finde den, heller ikke på din blog. Er det mig, der er svagtseende, eller er det blot fordi, opskriften ikke er tilgængelig? Endnu en gang tak for en dejlig oplevelse.

  3. Annette siger:

    Vi kom desværre for sent til at kunne deltage i spisning om aftenen, men besøget om eftermiddagen var den lange køretur værd. Vi spiste dejlige pitaer med lam og drak den bedste øl, vi har smagt. Vi kører gerne langt næste gang, I holder et arrangement. Tak for en fantastisk oplevelse. I er bare fantastiske! Vi nød også at gå rundt og kigge os omkring. Imponerende, at I kan overkomme det hele, og at vi måtte være med. Held og lykke med alle jeres projekter. Rigtig mad betyder også meget for os.

  4. Krista siger:

    Tak for en dejlig eftermiddag igår 🙂
    Min kæreste købte et stykke chokoladekage til kaffen og han mente at den smagte præcis som den hans far bagte da han var barn
    – jeg har nu været igang med at lede på din blog, men synes umiddelbart ikke jeg kunne finde den, så ville høre til om det bare er mig, der ikke har ledt grundigt nok?
    Mvh. Krista

  5. Lone P. siger:

    Herligt indslag fra TV2 –
    og dejligt, at weekenden gik så godt for jer alle.
    Pirateri kan være ganske farligt 😉

  6. Axel From L siger:

    En mand kommer ind på et cafeteria med en fuldvoksen struds lige i hælene.
    Ekspedienten studser lidt : men spørger så, hvad de ku’ tænke sig, hvortil
    manden svarer “En hamburger, en lille bakke fritter og en cola”.
    Ekspedienten vender sig derefter mod strudsen og spø’r: “Og hvad ku’ du
    tænke dig..?” “Det samme, tak”, svarer strudsen. Kort efter vender ekspedienten tilbage med maden. -“Det bli’r 154 kr og 50 øre, betaler I hver for sig eller sammen?” Manden svarer ikke, men roder i sin ene lomme og trækker derpå en nævefuld mønter op, der viser sig at svare
    præcis til regningen.Den næste dag kommer manden og strudsen igen, manden beder igen om “En hamburger, en lille bakke fritter og en cola” og strudsen siger “Det samme
    til mig, tak”. Maden kommer og igen har manden det nødvendige beløb i
    lommen. Sådan gentager deres besøg sig en tid, indtil en dag, hvor ekspedienten
    spø’r “Det sædvanlige?” og manden svarer, “Næh, i dag tror jeg faktisk jeg
    vil prøve en T-bone steak, med bagt kartoffel, salat og en lille fadøl”.
    Ekspedienten ser på strudsen, der blot nikker og si’r “Det samme her”.
    Da ekspedienten vender tilbage med maden, lyder regningen denne gang på
    198,50. Da manden også denne gang kan trække præcis det ønskede beløb op af
    lommen, kan ekspedienten ikke dy sig: -“Hvordan i alverden bærer du dig ad
    med det? -Altså; altid at hale præcis det rigtige beløb op af lommen – uden
    at kigge?”
    “Joh,” siger manden “for nogle år siden skulle jeg rydde op på loftet og
    fandt en gammel lampe, som jeg lige ville pudse støvet af. Og så viste der
    sig en lampeånd, der gav mig to ønsker og mit første ønske var så, at jeg
    altid ville have penge nok i lommen, hvis jeg skulle betale for noget.”
    “Genialt,” udbrød ekspedienten “-de fleste ville ønske sig et kæmpebeløb,
    men du vil altid være lige så rig, som du har behov for!”
    “Lige akkurat – lige meget om jeg skal ned efter en liter mælk eller vil
    købe en Rolls, så har pengene passet hver gang.”, siger manden.
    “Øhm..,” siger ekspedienten så, “..men hvad med strudsen??”

    Manden rødmer lidt, sukker, men svarer så alligevel:
    “Mit andet ønske var en livsledsager med lange ben, store mørke øjne og en
    god stor røv, som altid var enig med mig, og ikke var klogere end mig selv.”

    ” Det var lidt om mad, held i uheld og andet fra mig ude fra bondelandet”

  7. Anne siger:

    Tak for et dejligt madmarked! Lutter lækre produkter, ingen stress, super vejr og jazz i højtalerne – kan det bliver bedre?! Hvor er det skønt at finde ud af, at der er flere (og flere) producenter med hjertet på rette sted ikke så langt hjemmefra (Aarhus).
    Og så den der Sørøverbryg, hold nu op den var god!! Den ligesom ændrede karakter i flere sekunder efter indtagelsen. Lækker krydret og alkoholprocenten var vist heller ikke af de små 🙂 Nogen chance for at lokke en opskrift ud af træbenet? Nogen pønser nemlig på at prøve det der ølbrygning selv 😉

  8. ilsearanti siger:

    Til lykke … med indsatsen og resultatet. 🙂

  9. Axel From L siger:

    Flot indslag på TV- godt klaret ..
    men jeg er lidt overrasket over den hårde kritik af danskernes “dårlige” madkvalitet ..
    .. dog må jeg indrømme, at når der påståes, at folk smider megen mad ud,
    er der nok noget om det .. jeg selv smider intet ud (undtaget al for megen emballage
    i forhold til indkøb).. ha en go dag i opvaskebaljen ..

  10. Eva siger:

    Og TAK herfra, for jer – og det i to gør. 🙂 🙂

Der er lukket for kommentarer.