Før eller siden giver de æg

I dag er en stor dag, man har set frem til længe.

Den flinke rugeriejer Jørn fra Nordjylland kommer kørende med en nyklækket flok kyllinger.

Ikke bare til almindelig opmuntring men også til langvarig glæde.

Måske husker du, at dette lands formodentlig ældste hønsehold måtte bøje sig for naturens gang og gå til de evige regnormedale.

Meget mod min vilje og det er således ikke viljen, der bliver set på.

bitter3

Der har været tomt og stille på gården et stykke tid.

Alt alt for stille og alt for få dyr i ens synsfelt.

Alt for meget køkkenaffald der for første gang har udløst en kompostbunke.

Et tegn på at selvforsyningskæden er svag.

Grøntsagsrester skal spises af dyr, der giver æg eller kød, og intet bør gå til spilde.

Der er bare ikke den samme begejstring – for nogen parter – ved at give gårdhundene en selleritop.

Snart skal vi til at spise æg igen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Før eller siden giver de æg

  1. Pingback: Måske skal du have en høne. Eller to. | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Lone P. siger:

    Tillykke med de nye små.
    Det ser ud til at kylleryllerne har fået en rigtig god opvækst hos Jørn,
    og det bliver dejligt at høre konfettikanonen runge igen.
    Der har længe været stille 🙂

  3. Axel From L siger:

    .. Og jeg, der troede, at det var ham, der stemplede æggene, der var fløjet ..
    min nabo har haft samme problem som jer, lige nu køber jeg æg, der er bitte små..

  4. Conny siger:

    Tillykke med de nye – forhåbentlig gode æglæggere med holdning til og mening om det omgivende samfund 🙂

  5. Snart… som i 20-22 uger 😀 Hvilket er den tid det tager fra daggamle til æglægning. (Kald mig bare spoiler)

Der er lukket for kommentarer.