Nogen her tror på, at vi når det

DSC_32100001

Skal vi ikke få ordnet laden i forsommeren, spurgte jeg Sørøveren for længe siden.

For at være i god tid og kunne tage alting roligt.

a000122

Så skete der – som sædvanligt – så meget andet af stor betydning og væsentlig værdi, og der blev slet ikke tid til at ordne noget.

Og – som sædvanligt – er vi ikke i god tid, men alligevel godt på vej.

Roligt er nok for stort et ord. Lad det ligge sammen med lav puls og lange ugidelige aftener på terrassen.

Ordnet er ved at være en passende beskrivelse.

DSC_32150001

Fra at være helt tæt pakket med mere eller mindre brugbare maskiner, redskaber, gammelt jern og ikke mindst ubegribelige mængder affald lige fra småt brændbart til deponi, er laden nu åben, luftig, venlig og imødekommende i sit udtryk.

Alt, hvad der var værd at gemme, er samlet i 1/3 af laden, resten er fri for sager. Fri fri fri.

En lade-make-over uden sidestykke. Og uden brug af kosmetiske kneb og kosmiske krumspring.

DSC_32520001

Den sidste del af laden mangler at blive fejet, og så kommer der en støvsugning bagefter.

Der skal laves lys og sættes borde op, og den gamle trælade er klar til sensommerens hyggeligste madmarked.

Stiv af støv
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Nogen her tror på, at vi når det

  1. Ulrik siger:

    Lækker traktor i har der. Kontravægten, er det noget han selv har flikket sammen og sat på? Synd, der er ingenting der er så sjovt som at køre med en tung tallerkenharve og traktoren stejler vildt og voldsomt. 🙂

  2. Deborah siger:

    Jeg bliver altid helt syg af dine fotos – så malende og dejlige, at mine “bo-på-landet-gener” rør voldsomt på sig. Det er ikke det, jeg skal, men jeg stornyder dine fotos, og ville ønske jeg kunne komme på marked hos dig.

  3. Rikke siger:

    Sikken i arbejder for at vi andre kan få en dejlig dag. Det bliver SÅ godt! Vi glæder os!

  4. Axel From L siger:

    Ladeporten er åben – jeg mangler ord .. ..

Der er lukket for kommentarer.