For øjeblikket har vi ustyrligt travlt med at gøre klar til det hyggelige madmarked.
For at gøre det hyggeligt.
Der arbejdes dagligt på at rydde træladen, og vi kører med stor træfsikkerhed til genbrugspladsen 2-3 gange om dagen.
Men det er næsten det mindste af det.
Der er langt mere, end man kan forestille sig, bag det hele.
Sikkert fordi det er første gang, vi lægger sted til sådan et arrangement.
Det må blive nemmere næste år. Og alle de efterfølgende gange vi drømmer om.
Ser du, man kan ikke bare sådan invitere og afholde et marked i dette land.
Det skal meldes til Skat.
En udførlig anmeldelse af hele molevitten, stadeholdere, tid, sted og anvendelse. Tal og numre.
Det skal meldes til brandvæsenet, og de har været meget behjælpelige med gode råd og fine anbefalinger.
Vi har også meldt markedet til hos Fødevarestyrelsen, og der er reglerne til alles overraskelse blevet så lempelige, at holdet bag nærmest bare ønsker god fornøjelse.
Vi er også i gang med at søge omkringliggende kommuner om lov til at opsætte plakater i ugen op til markedet.
Er i gang med at designe og få trykt plakater, skal snart tilskære og klistre plakater på træplader.
Vi er også ved at lægge sidste hånd på den pressemeddelelse, der skal sendes til alle interessante medier i Østjylland.
Så skal der lejes Dankortterminal, og det har vist sig at omfatte en registrering ved Nets, før alt andet er muligt.
Som uansvarlig skal man oplyse en omfattende datamængde – farven på ens første hårsløjfe, bedstemors monogram, seksuelle præferencer, status på livslyst, de ti bedste rocknumre, forventet levetid m.m. Alle oplysninger skal være tilgængelige på filer inkl. billeddokumentation – ikke noget med bare at udfylde et skema, og vi venter stadig spændt på det udslagsgivende forretningsnummer, der herefter tildeles.
Endelig er der leje af toiletvogn. Her stilles næsten samme krav til info-demens som hos betalingssystemet, og snart er også dette på plads.
Vi planlægger, forsøger at imødese og forbereder os bedst muligt, og det er i virkeligheden alt, hvad man kan forlange af sig selv.
Og andre
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Pingback: Der skal bare ske noget – hele tiden | Beretninger fra et autentisk landbrug
Pingback: Nogen her tror på, at vi når det | Beretninger fra et autentisk landbrug
Og nogle drømmer om det enkle liv på landet! Held og lykke med projektet, som I desværre har placeret samtidig med min deltagelse i en fødselsdagsfest, men måske får jeg chancen til næste år 🙂
Det er så sundt at have noget at rive i. Det er ikke enhver beskåret. Tank at have så meget jordisk gods, som man ikke aner findes. Ren alladins hule. Alle de interessante oplysninger til dette og hint, må give meget godt stof til senere brug. Tænk hvor kloge i bliver, på de forskellige etater, som bare sidder og venter på at hører fra folk som jer. Tænk lige på at i er med til at holde andre i arbejde, ikke nogen dårlig ting, i disse tider. Måske næste bogprojekt skal være den omtalte spætte bog ud i mad markeder. God arbejdslyst og god fornøjelse.
Jeg forstår godt, at man skal opgive bedstemors monogram, men hvordan kan I vide noget om hendes seksuelle præferencer og hendes status på livslyst?
kh
Johs.
Hej Lone og Søren
Har prøvet at ringe et par gange på 21 80 08 96. Er der et andet nummer der er bedre.
Lars
Fra: Beretninger fra et autentisk landbrug [mailto:comment-reply@wordpress.com]
Sendt: 13. august 2013 06:44
Til: Lars Peter Nielsen
Emne: [Nyt indlæg] Hvordan i alverden skulle man kunne vide det inden, og hvor er Grønspættebogen for madmarkeder ?
Lone Landmand posted: “For øjeblikket har vi ustyrligt travlt med at gøre klar til det hyggelige madmarked. For at gøre det hyggeligt. Der arbejdes dagligt på at rydde træladen, og vi kører med stor træfsikkerhed til genbrugspladsen 2-3 gange om dagen. Men det er næste”