Måske vil du med ud og se på køkkenhaven.
Hvor alting gror vildt nu.
Juli måneds varme og gode tordenbyger i august har gjort, hvad man kunne ønske sig for frodigheden.
Mellem de åbne rækker trænger bunden til et par kærlige hænder iført handsker.
Jeg er kommet lidt bagud med lugearbejdet, fordi der har været så travlt med arrangementer, forberedelser til madmarkedet og forlagsagerne.
Hver ting til sin tid og ukrudtet virkede mest tålmodigt.
Det gør heller ikke så meget, når bare grøntsagerne har overtaget – og det har de.
Sidste år lykkedes det ikke at dyrke en eneste rødbede.
For meget kulde og vand i såperioden måske.
Sådan skal det saftsusme ikke gå i år, tænkte jeg, og såede en anseelig del af køkkenhaven til med rødbeder.
De kom allesammen, og Sørøveren ser bekymret ud, når han går forbi rækkerne.
Der er med andre ord mad til vintermånederne.
Et nyt udvalg af salater er på vej til erstatning for de første rækker, der er gået i stok.
Kartofler og gulerødder er velsmagende og velvoksne i sjælden grad, og så er der en del af de såede grøntsagsfrø, der bare gik tabt undervejs.
Blev ikke til noget, gik til og forsvandt.
Sådan er det – man satser på det meste og får dog noget ud af det.
Er taknemmelig for det, der kommer
Lone
Ja tak ,det vil jeg gerne ………….en fornoejelse at se saa frodig en koekkenhave……..hvem der bare havde alle de roedbeder 🙂 og soelvbeder..maa det vaere.
Nå men hvor galt er det lige med mange rødbeder… Der spises jo en del rødbeder til stegt flæsk så mon ikke sørøveren kommer igennem det… God dag til jer.
Tak for synet af frodige grønne billeder .. ..