Noget om at få glæde af madrester

I går var her et arrangement med mad og rundvisning.
Det begyndte at sne, da vi nåede til vinmarken. I dag er alt hvidt derude.

Som altid, når der laves mad, samles alle grønt- og madrester i en balje til hønsegården. Stor balje.
Stor balje på gulvet i laden. Med majroetoppe, langtidssimret oksekød, kraftig glace, bygotto med selleri og andre urter, friteret porretop og svampecreme med mere.

Sørøveren og jeg tog i biografen i går aftes – for at se “Les Misérables”. Fantastisk var den.

Måske var det sprogbarrieren, måske var det bare almindelig mangel på lydhørhed – jeg havde ikke forstået, at baljen stod på gulvet i laden.

Den lille jagthund Sofus spiser udenfor, fordi han ikke så gerne under de to andre gårdhunde deres mad.

Da vi skulle køre til biografen, var Sofus stadig ikke kommet ind.
Var ikke færdig med at spise.

Så kom han vraltende, klemte sin fyldige krop ind gennem døråbningen, bøvsede og smed sig på gulvet.
Hvor han ligger endnu og gærer.

sofus00019

Den sikre vej til drivhuseffekt
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

8 svar til Noget om at få glæde af madrester

  1. Sanne O. siger:

    😀 😀 😀 Tusind tak for et herligt grin – men stakkels Sofus – håber virkelig han har det bedre.

  2. Marianne siger:

    … sikke nogle dejlige “snaskede” ører 😉 …. håber ikke “gæren boblede over” :o/

  3. riborg dæhnert siger:

    😀

  4. Lone P. siger:

    Jamen da, den lille stakkels puddelhund.
    Så kan han lære det 😉
    Op med vinduerne-
    ind med solen-
    det hjælper
    Hep

  5. Eva siger:

    Husk at smile når du vågner, så går morgen surhed over……
    Frit efter Piet Hein
    Eller kig ind til LoneLandmand, det virker………..
    Også…… 🙂

  6. Axel From L siger:

    Har lige set en udsendelse fra DR1 om et norsk par, der som I lever et vidunderligt liv i naturen.
    Med dyr, med ejendomme i forskellige stadier i deres liv, med gravko,
    der tørster efter olie og flere søer, med natur ad libitum og sommer og vinter tæt på.
    Jeg har holdt mange fester i mit liv sammen med en kat – og gud, hvor den elskede sjatter.. ..
    Livet er herligt .. .. og solen skinner .. .. og når en kat prutter …. puuuuuhhhh

  7. Marianne M. siger:

    Stakkels hund – men hold da op, beskrivelsen er gylden. Tak for et hjerteligt morgengrin.

  8. Conny siger:

    Han har haft en fest, og så må der vel luftes ud bagefter 🙂

Der er lukket for kommentarer.