On the road again

a00014

Her langt ude på landet går de fleste dage, det meste af dagene og de længste timer med at arbejde.

Sådan er det for alle.

Fra det lysner i øst, dages brødre og alt det der, høres den første morgenrøst over gården.

Hver hane galer bedst, og ingen er endnu nået til enighed om, hvem det er.

Når himlen farves rød af de første stråler, hopper alle af siddepindene og stiller sig i kø for at komme gennem passagen til hønsegården.

For udenfor kan man bedre følge lyset, og det er en hønes skæbne at holde sig orienteret om tilværelsens omdrejningspunkt.

I hønsegården samler damerne sig i mindre grupper og alle bevæger sig småkaglende hen mod havelågen. Sådan er det også for høns.

a00013

Når landmanden har betraget lyset og fundet det for stærkt for nattens rovdyr, åbnes lågen og hele flokken basker ud over det ganske land.

Bruger utrætteligt dagens timer på at lede efter mad – skrabe, skubbe, løfte og flytte alt hvad der er løst.

Hårdt fysisk arbejde uden pauser, ferie, orlov eller afspadsering.

Beundringsværdigt og overenskomststridigt – det er ganske vist.

Skal de dyr ikke have fornøjelse i tilværelsen – tænker du måske – underholdning, adspredelse eller andre former for åndsprodukter.

Jo da – kan jeg svare – skal der opleves noget, gør vi det sammen.

Man kalder, fløjter og pifter og snart er alle klar.

a00011

På vej afsted for at besøge venner
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til On the road again

  1. Majken Hammer siger:

    Flotte billeder af flotte høns – har selv haft dværghøns for nogle år siden, de blev så tamme, at de sad på mine knæ og spiste af mine hænder 🙂

  2. Helle siger:

    Øjj hvor dejligt at få sit hønsefiks – jeg har savnet damerne. Tak for det, kniks. 🙂

  3. Conny siger:

    Du og dine høns – I er så herlige 😀

Der er lukket for kommentarer.