Munch og Miró

I går var Sørøveren og jeg inviteret i byen.

Og det var stort i sig selv.

Mindre blev det ikke undervejs.

Først handlede det om Edvard Munch på Aros – foredrag og besøg på udstillingen.

Foredraget var virkelig godt. Faktisk gjorde historien om mennesket bag malerierne større indtryk end billederne i sig selv.

Efter Munchafdelingen var der adgang til de øvrige samlinger, men efter kort tid overvandt vores sult trangen til installationskunst.

Ligeså menneskeligt som Munch.

I den grad menneskelig var også aftenens næste oplevelse – jeg har ikke før spist et sted med sådan en helhed og højt niveau i mad, vin og omsorg.

Alle andre steder med forskellige udgaver af gourmetmad er køkkenet gået i grød, når forhåndsmeldingen var vegetarbesøg. Både bygotto og risotto spises med glæde herhjemme – det er bare så spændende at få noget andet, når man er ude i byen.

Miró var der ingen kogeret baseret på nordisk kornsort eller lignende. Der var i stedet et ualmindeligt vellykket og uforglemmeligt måltid uden dyr.

Vinene var fantastiske – mindre ord dækker ikke – og stemningen var varmhjertet, opmærksom og utrolig hyggelig.

Så det findes altså. Stedet.

Taknemmelighed herfra
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Munch og Miró

  1. Elsebeth siger:

    Hvor lyder det som et godt spisested – også for en vegetar. På “Fakkelgården” måtte min datter bede om at få brødkurven fyldt op to gange, fordi hendes menu bestod af ganske få grøntsager, hvoraf den ene var en grøn asparges. Vi havde bestilt én vegetarmenu, så de var “advarede”! Efter en tropesygdom kunne hun ikke tåle kød. Det var dog inden “grød-moden” florerede.

  2. Axel From L siger:

    Av min arm, den var svær. Sproget, altså.
    En god ting er derimod, at lyset vender tilbage .. ..

Der er lukket for kommentarer.