I won’t cut my hair

I går stod Søren Sørøveren og jeg tidligt op.

Lagde det mest nødvendige i bilen.

Og kørte til København med de to store kokkeknive, tøj uden huller, DAD og vildt hår.

Først sigtede vi efter Kødbyen for at få slebet knivene og for at anskaffe noget køkkenudstyr.

Spiste forsinket morgenmad eller egentlig frokost på Bio Mio.

Med ustyrlig mange grøntsager.

Mindst 70 % og maks. 100.

Nogen var stive af grøntsager bagefter.

Vi kørte til Frederiksberg og satte bilen i Smukke Anna og ældste søns kvarter.

Gik videre ud til en eftermiddagsfest, hvor Dyrenes Beskyttelse kårede årets dyreven.

Ikke fordi vi er officielle dyrevenner, men fordi vi havde foræret nogle madbøger til præmieuddeling.

Der var ustyrlig mange mennesker.

Mindst 70 og maks. 100.

Bagefter gik vi videre ud i efterårskulden.

Med en form for kølervæske i kroppene.

Mindst 70 % og maks. 100.

Tværs gennem Nørrebro og ind til Panum.

Det var tæt på, at vagten lukkede, så det sidste stykke måtte vi løbe.

Mindst 70 og maks. 100.

Ældste søn havde sat en fod i døren, og vi blev vist rundt på hans arbejdsplads.

Fik demonstreret det ultrafine mikroskop, og set hvordan han i et tyndt snit af hjernevæv kan dykke ned i den enkelte hjernecelle, påvirke den, måle, registrere og tænke over resultaterne.

Der var en forsøgsskildpadde i et andet laboratorium, og Sørøveren overlod den sit navneskilt fra Dyrenes Beskyttelse.

Ældste søn ønsker en fremtid på instituttet, og fjernede diskret skiltet.

I dag vågner skildpadden Palle op uden et navn.

Vi gik tilbage til Frederiksberg og mødtes med Smukke Anna, spiste aftensmad og kørte hjemad.

Sent.

Med skarptslebne knive, diverse køkkengrej, DAD og vildt hår.

Ich will nicht mein Haare Schnitzen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til I won’t cut my hair

  1. Pingback: Kiss i Forum | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Frederikke siger:

    Hej!
    Jeg har en hunkat (Molly) på omrking 5 år, som jeg gerne vil have ud på landet, da hun ikke egner sig til bylivet. Kunne i måske være interesseret? I virker som nogle rigtigt søde mennesker og det er det vigtigste for mig, da jeg jo kun vil det bedste for hende. Håber snart at hører fra jer.
    Kh Frederikke.

  3. Stine siger:

    Så var det jer, jeg spottede på Frederiksberg Allé. Jeg kom gående med min kæreste, som havde vores lille datter i en bæresele, og jeg gloede vist ret meget fordi jeg troede, jeg kendte jer. Det gør jeg også – her fra din blog altså. I så dejlige ud i gråvejret 🙂

    • lonelandmand siger:

      Og vi troede, at det var vores spritnye reflekser fra Dyrenes Beskyttelse, der gjorde indtryk. Så du, hvordan vi viftede med dem og holdt dem i alle mulige vinkler ? Så du dem ?

  4. Tak fordi i ville være med 🙂

  5. Axel From L siger:

    Ja, ja, hår i suppen skal vel også opleves ..
    70 % eller 100 .. ..
    Tak for et dårligt billede i sort-hvid .. ..
    I er nu dejlige .. ..

  6. Eva siger:

    I er altså et smukt par….. 🙂

Der er lukket for kommentarer.