På svampetur i november

Forleden dag var Søren Sørøver og jeg på tur.

Udtur, optur og skovtur.

Vi var inviteret til Silkeborg for at besøge Preben og gå med i skoven.

Ser du – der er virkelig fine tragtkantareller at finde.

Især på Prebens hemmelige steder.

Og er der noget Sørøveren og jeg kan, er det ikke at finde vej.

Vores svampeven kan vise os de bedste pletter, de givtige områder og de rige jordbunde.

I sikker forvisning om at vi ikke vender tilbage.

Før vi bliver inviteret igen.

I løbet af forholdsvis kort tid samlede vi omtrent 3 kg af de fine små lamelsvampe.

Nu ligger de fleste fordelt på riste i tørreapparatet, nogle er foræret væk, og en del er frosset i mindre portioner.

Til brug i vinterens supper, saucer og i bygotto.

Sidstnævnte kommer der snart en opskrift på her.

Jeg vil bare fortælle dig, at det slet ikke er for sent at gå i skoven og lede efter mad.

Hvis du har tid og lyst.

Må din lørdag være værdifuld
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til På svampetur i november

  1. Deborah siger:

    Jeg ville gerne på tur ud i skoven. Faktisk er der ikke meget, jeg hellere ville lige nu, istedet for at ligge her og være syg og sløj. Jeg må nøjes må jeg med dine skønne fotos og malende beskrivelse. Og det er så heller ikke dumt – slet ikke.

  2. Ellen siger:

    Ihhh, jeg troede det var for sent at finde tragtkantareller – men at I også fandt en blomkålssvamp, er jo næsten ikke til at bære – det er seks år siden, vi sidst er faldet over sådan en fætter. Det er en af de allerallerlækreste svampe, hvis du spørger mig … dernæst kommer tragtkantarellerne.
    Jeg må fluks en tur i skoven i morgen – selv om jeg risikerer at blive forvekslet med en elg, der mås skydes 🙂

  3. Karina siger:

    Uhmm, den der bygotto lyder lækker. Den vil jeg glæde mig til. :o)

Der er lukket for kommentarer.