Et brev du også må læse

I det seneste Metrokatalog satser butikken på at hente kunderne til ved at faldbyde buræg – 6 stk. for under 2 kr. – det er slut med Metro – herfra ihvertfald.

Kære Metro

Vi driver en landcafé og et mad ud af huset sted syd for Odder, og har godt gang i butikken. Vi har gennem tiden lagt rigtig mange af vores indkøb i Metro og har været glade for at handle hos jer. Temaet på vores spisested er bæredygtighed og ansvarlighed kombineret med kvalitet. Jeres udvalg af økologiske varer er ikke imponerende, men vi har alligevel kunnet finde det inden for mejeriprodukter, mel, diverse tørvarer og lidt i grøntsagsafdelingen, vi skulle bruge. Vi bruger meget fiskeafdelingen, og har en god fornemmelse med det meste af det oksekød I forhandler.

Vi er klar over, at størstedelen af jeres kundesegment er prissøgende kunder uden meget omtanke for natur og miljø, og derfor undrer vi os heller ikke over, at jeres økoudvalg er begrænset, men når I vælger at lave et prisstunt på buræg – nok den mest ødelæggende og ignorante fødevareproduktion i Danmark – og giver det så meget plads i et Metroblad, kommer jeres varehus så langt væk fra det, vi står for, at vi ikke længere med god samvittighed kan handle hos jer. Vi har været glade for at handle hos jer, men vil fremover lægge vores handel andet sted. Vi håber, at vores udmelding trods et relativt lille varekøb vil give stof til eftertanke, når I skal planlægge nye kampagner i fremtiden.

Med venlig hilsen
Lone Vitus og Søren Kvist
Brandbygegaard
8300 Odder

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

36 svar til Et brev du også må læse

  1. Pingback: Lidt af hvert plus dit og dat | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Kære jer,

    Jeg har dyb respekt for at I sætter handling bag ord, og er med til at skabe mere fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd i positiv retning. Det er lige nøjagtigt det der virker.
    Kh Sanne

  3. Håber det giver stof til eftertanke hos Metro. Det er i den grad ulækkert!

    Kh. Anne-Mette – som er ved at dø over den opskrift på hvid chokolade mazarin 🙂

  4. Helle siger:

    Jeg håber, at jeres brev giver stof til eftertanke hos Metro. Desværre kan jeg forestille mig, at deres reaktion vil være, at I jo bare kan lade være med at købe buræg og købe deres økoæg istedet. Det er ihvertfald den reaktion, jeg meget tit får, når jeg ikke vil gå på en restaurant, der serverer foie gras – at jeg kan jo bare bestille noget andet. Men pessimisme skal ikke regere her, og stor ros til jer, for at have denne indstilning og at handle derefter.

    Helle

  5. Lotte siger:

    Respekt:)

  6. Kristine siger:

    Jeg holder uendeligt meget af når folk sætter handling bag deres overbevisninger. Det er et meget velformuleret brev som får budskabet klart og tydeligt igennem. Som flere andre har skrevet, får vi kun ændret tingene ved at egne handlinger (Og helst mange af dem)
    Jeg håber du vil dele Metro eventuelle svar?

  7. Margrethe fra Nørrebronx siger:

    SÅDAN!

  8. susan soll siger:

    Godt brølt!

  9. marianne siger:

    BRAVO !!!

  10. Marie siger:

    SÅDAN! Jeg går selv stærkt ind for øko-æg. For hønsenes skyld, ikke for min, forståes. Jeg har fluks delt det vigtige åbne brev på fjæsbogen og håber det får lidt flere til at slutte trop og skrive til Metro.

  11. Sådan!
    Jeg ynder at komme med kommentarer om hvor dårlig smag man må have i munden når man har spist et burhønseæg, når jeg ser nogen i butikkerne tage de blå bakker.
    Det er for mig uforståeligt at man, med den viden alle bestemt må være bekendt med, stadig kan få sig selv til at købe buræg. Havde jeg ikke råd til andre, så ville jeg hellere undvære.

  12. RESPEKT! Dejligt at nogle gider sætte handling bag ord og omvendt!

    🙂 Dorthe

  13. Rebekka siger:

    Hej, jeg er ny læser af denne blog, som jeg følger med glæde. Særligt efter denne post. Det betyder noget, når nogen “walker the talk”…

  14. Lilo siger:

    FLOT!!!!! Gid mange andre tog samme initiativ…..

  15. kirstenhelbak siger:

    Godt gået! Selv har jeg ikke købt et eneste buræg siden jeg så Søren Ryges udsendelse om burhønseproduktion for mange år siden Den der sluttede med ordene “I skulle skamme jer”.

  16. Lone Poulsen siger:

    Tak og knus til jer begge herfra
    🙂 Lone P.

  17. Tine Vognsen siger:

    Jeg mødte engang en ældre dame i Føtex, som stod og studerede udvalget af æg. Jeg spurgte om hun havde brug for hjælp, og foreslog efterfølgende at hun købte økologiske æg, fordi de høns havde det bedre end burhønsene. Hun kiggede uforstående på mig og svarede “jamen jeg kender jo ikke hønsene” Og så valgte hun de billigste æg fra burhøns.

    Hvis der ikke fandtes æg fra burhøns i butikkerne, ville valget jo falde helt naturligt for sådan en kvinde, og vi andre ville være lykkelige for at vide at alle bliver tvunget til at købe fra økologiske høns der har det godt.

    Syntes det er fantastisk I skriver til Metro og forklarer hvorfor I ikke længere vil handle hos dem. Desværre er der nok en hel masse andre som vil og er ligeglade. Men det kunne være interessant at høre deres svar, hvis I får et…

    Tak fordi I er!

  18. Hvor er det et super brev!
    Tak Lone.

  19. Lita siger:

    RESPEKT!

  20. lis petersen siger:

    dejligt at se at i HANDLER
    , i stedet for bare at snakke !!
    vh lis Petersen

  21. ups!!! der skulle have stået klar tale. ;-)) Ingelise Th.

  22. Helt enig…. det er godt vi nogen som dig og Søren…. det er klar alle kan forstå !!!
    god weekend til jer langt ude på landet. knus Ingelise Th.

  23. Henrik Aagaard siger:

    Hvor er det godt at I siger fra. Bare der dog var flere der gjorde det. Desværre er mange kun fokuseret på prisen og ikke andet.

  24. Lone Vibe-hastrup siger:

    Bravo.

  25. Virkelig godt opråbt, Lone! Der er brug for mennesker, der handler og siger fra, når sådan noget, ja undskyld mig, men svineri ser dagens lys. Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste om det først his Nada og nu hos dig. Jo flere, der står sammen imod det, jo stærkere en stemme kan man tale med og forhåbentligt få ændret noget.

  26. Godt gået!
    Det er KUN os forbrugere, der bestemmer hvad der står på hylderne i butikkerne.

    Tak for en klar udmelding,
    Jørgen

  27. Anna Iben siger:

    Har tilladt mig at lægge linket til dagens blog på Burhønsenes Befrielsesfront på Facebook, da den falder uendelig godt i tråd med debatten dér de seneste dage.

    Nu i gang med eget brev til Metro 😉

  28. Anne Marie siger:

    Jeg er helt enig og synes, folk burde oplyses endnu mere om burhønens kummerlige liv.

  29. Lisa Birgitte Jensen siger:

    Godt gået, Lone. Jeg kan også anbefale via Næsby Hønseri, der tager burhøns til sig og giver dem et ordentlig “efterliv”, at skrive en mail til de forskellige Metro-butikker. Jeg har gjort det, og som det så rigtigt er sagt og skrevet: MANGE BÆKKE SMÅ…Kan kun opfordre ALLE til at skrive et par linier til Metro. Det her kan vi ikke acceptere!

  30. Flore Gretha Petersen siger:

    Godt ,at I gør noget ved det!Jeg kender ikke Metro bor på Ærø-men godt de får besked ,det er en kunst også at kunne formulere det,det beundre jeg !Fandt din blog en dag jeg ville lave jordbæris her i sommer,nyder også alle de dejlige fotos ,har selv “Hundegalskab” vi har et dejligt kryds en dansk svensk med noget Wippet i sig ,universernes masterpiace ok nu løber det af med mig !Tak for din Blog

  31. Modliv Bjørvik siger:

    Så flott at du tar deg “bryderiet” med å skrive brev til Metro, – og deler det på bloggen din
    Altfor mange trekker bare på skuldrene og finner ett annet sted å gjøre innkjøp.
    Håper at mange av leserne dine følger ditt eksempel!

  32. Susanne siger:

    Kunne ikke være mere enig..

  33. Karina siger:

    Stort bifald herfra for jeres udmelding!
    Burhøns burde simpelthen forbydes pga. de kummerlige forhold.
    Tak for god inspiration – og dejlige billeder af høns, der har det godt. :o)

  34. Losarinas mor siger:

    Godt !
    Vi er som forbrugere nød til at give vores mening til kende.

  35. Ingrid siger:

    Hørt!!

  36. Yderst velskrevet!
    Håber antallet af mails, samt de mange tungtvejende argumenter, påvirker dem noget …

    La Cucina Nada

Der er lukket for kommentarer.