Brandbygegaarddag 2

I går var her Brandbygegaarddag igen.

Nummer to faktisk.

Med et dejligt selskab af mennesker.

Og man kunne godt begynde at finde tillægsord for, hvordan de var dejlige.

Det ville ikke være svært, men heller ikke dækkende.

For nogle gange er det bare noget, man mærker.

Eller ser.

I den gode stemning, i varme øjne og tilgængelige sjæle.

Udefinerbart men til stede.

Man kunne også have grebet sit kamera og forsøgt at afspejle noget af det hele.

Det fik jeg – heller – ikke gjort.

For det vanskelige ved at fotografere er, at man kun kan være på den ene side af kameraet.

Når man er på bagsiden, koncentrerer man sig om lysindfald, harmoni, farver og æstetik.

Og det koster nærvær.

Her ihvertfald – andre kan måske begge dele.

Så uanset at manglen på kamera giver en følelse af fastelavnsbolle uden creme, får det altid lov at blive hjemme, når jeg virkelig skal være der.

Derfor er der ingen fotos fra dagen i går til dig.

Men for at pynte lidt på det er her et morgenbillede – taget af en alene-i-verden-uspist-grøntsag.

Gemt af skulpturholdet i håb om forevigelse.

Hermed gjort
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Brandbygegaarddag 2

  1. Pingback: Vi minder lige om efterårets madkurser – måske vil du med | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Kommende madkurser på Brandbygegaard | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Tak til Lone og Søren, som jeg som deltager i Brandbygegaard dag 2, havde fornøjelsen af at møde. Dejlig dag, søde deltagere og et dejligt sted. Det kan kun anbefales.
    I er velkomne til at komme på besøg her på Bolmerodet, når i trænger til en af de få fridage i tager jer. Der kan lægges til kaj, med Sømusen i Bogense og evt. kørsel kan aftales.

  4. Lone P. siger:

    Det var dog en glad lille fyr-
    lige til forsiden af Euroman.

    Dejligt at dagen i går var til glæde-
    helt sikkert for alle fremmødte 🙂

  5. Eva siger:

    Elsker udtrykket….. varme øjne og tilgængelige sjæle…. 🙂

  6. Axel From L siger:

    Tak for opråbet .. .. god oprydning ..
    vejret er parat til at hjælpe .. ..

Der er lukket for kommentarer.