Kaptajnens log onsdag den 15/8 – Bønnerup havn og farvandet hjem til Hou

Den rolige lyd af de susende vindmøller burde danne basis for god nattesøvn.

Efter 15 timers sejlads i går var kroppen bestemt heller ikke for frisk, så håbet om en god lang nats søvn var der om ikke andet.

Der er ikke nogen sovepladser på Sømusen endnu, men et udmærket lastrum – stadig inddelt med brædder der kan holde fiskekasserne på plads.

Vi havde investeret i en luftmadras, der kunne ligge i midtergangen. Vores øjemål havde dog spillet os et puds, og den madras vi havde købt, var alt for bred og ret tyk, hvilket resulterede i, at den stod som et u med meget lidt plads i bredden.

Det var præcis som at være en pølse i en hotdog, og præcis som i en hotdog var der ikke plads til to pølser.

Der var bare ikke plads til, at vi begge kunne ligge der. Efter noget tid opgav Lone og satte sig op ad skottet til motorrummet og sov siddende.

En stor trawler kom ind i løbet af natten, og vi sov kun sporadisk og lidt på skift. Det var nærmest en lettelse, da det svage morgenlys sneg sig ind i lasten gennem den åbne lem i dækket.

Der var ikke meget at sige til nattens strabadser.

Desuden måtte vi sande, at det indkøbte vildmarksgasblus ikke kunne løbes i gang uden tændstikker, og så blev den planlagte varme morgenkakao – der ellers var så tiltrængt – opgivet.

Kort efter nederlaget tøffede Sømusen med besætning ud af Bønnerup havn.

Mine oprindelige planer om at skulle til Schulzs grund ved Sjællandsodde og alle dens vrag, blev droppet, da jeg ikke lige havde mod på mere natteroderi ved havnemanøvrer.

I stedet tog vi turen ned langs kysten. Hvilket vi bestemt ikke fortrød.

I det smukkeste lys rundede vi Djurslands kyster, og Sømusen holdt en flot marchfart på 7 knob ved lave omdrejninger.

Der kunne, hvis man var lidt vaks, også fiskes efter makrel undervejs.

Kastede man opskibs, kunne man lige nå at lade pirken synke lidt, inden den blev flået op ude i kølvandet.

En gang i mellem var det tid nok til, at en makrel bed på.

Vi tog et dejligt langt hug i første omgang, og kom 4 timer tættere på mål, inden vi holdt første fiskepause.

Vejret var perfekt. Vi kunne virkelig nyde denne del af turen og komme lidt tættere på vores dejlige skib.

Der er vist på tide, at der kommer lidt i logbogen om hende.

Hun er bygget af brdr. Nibber i 1928, og har siden da været flot vedligeholdt.

Tænk at det træ, man sætter sin lid til og overlader sit liv til, hastigt nærmer sig 100 år.

Motoren er kun 60 år gammel, så den er jo næsten ny i forhold til.

Motoren har ikke bakgear, men en såkaldt vendbar skrue. Sikke noget ævl. Skruens blade er vendbare, og med et meget mekanisk setop giver et håndsving muligheden – med ca. 20 omgange – at vende skruens blade fra frem til tilbage og alt der i mellem.

Det er noget, der foregår mens skruen drejer rundt!

Håndsvinget sidder til højre. I midten sidder roret. Et flot – men nyere – stort træror, der med 8 omgange og en omgangs slør drejer det store ror fra den ene yderposition til den anden.

Det foregår ligeledes mekanisk med to store kraftige jernkæder, der er ført ud gennem styrhuset i hver sin side og ned til rorpinden agter.

Roret skal holdes altid, da vandpresset nemt og uhindret kan dreje roret med ømme knoer og knæskaller til følge.

Til venstre sidder et mindre – faktisk helt lille og meget smukt – messinghjul som med et par omgange giver fuld gas.

Det er det eneste, der ikke flytter sig af sig selv, når man slipper.

Og det er godt det samme, for man begynder at blive lidt i bekneb med hænder her.

Hun sejler 9 knob med bundgas og vel 7 med halv gas, så de sidste mange liter diesel får man ikke meget for.

Men det er rart at kunne få gang i den gamle dame, hvis man pludselig får brug for at flytte sig.

Nå tilbage til turen.

Vi fiskede lidt på Jessens grund og på nogle små grunde i Hjelm dyb, men vind og strøm drillede noget, og vi blev enige om at lægge os i læ af Samsø og fiske lidt der.

Der var godt nok ikke andet end små isinger, men vejret var godt og et lille glas økologisk iskold hvidvin gjorde sit til totalt velbefindende.

Efter en times tid satte vi kursen mod Hou, og en lille time efter nåede vi havnen.

Der var kapsejlads og både i vejen over alt.

Vi tog den med ro og tøffede stille ind.

Efter princippet motor viger for sejl, lod vi et mindre sejlskib komme foran os, og med lav fart fulgte vi det.

Til vores store overraskelse vendte skibet lige midt i indsejlingen for at pakke sejl ned og sejlede nu for motor lige i mod os.

Jeg tog gassen helt af og bremsede skibet med skruen, så de ubeslutsomme tosser kunne komme forbi os.

Det resulterede i, at vinden, som kom fra øst, straks tog skibet og førte os ind mod molen.

Det skal jeg altså lige vænne mig til.

Lige så snart skruen ikke flytter vand hen over roret, mister man styringen med det samme.

Fuld gas bak fik os væk, og så luskede vi ind i den havn, der til daglig havde set så stor ud, men ombord på dette skib pludselig var en smal lille havn uden plads til ret meget begejstring.

En instruktørbåd fra kapsejladsen valgte i sidste øjeblik at smutte indenom os, og pressede os lidt for langt ud. Med vinden mod os var det temmelig svært at komme ind på havnepladsen, uden at gøre brug af vores nytegnede ansvarsforsikring.

Konklusionen må fremover være, at alle gængse søfartsregler er sat ud af spil, når vi kommer i havn. Lille viger for stor, og vi er størst!

To dejlige mennesker stod heldigvis på kajen og var klar til gribe trosserne.

Før vi vidste af det, havde de budt os på et tiltrængt glas rødvin.

Turen var slut, og vi sidder nu med en fornemmelse af, at vi allerede har fået lov til at lære vores nye skib godt at kende, og glæder os til de mange mange togter, hun skal føre os ud på.

Søren Sørøver – allerede med længsel efter bølgen den blå

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen, Sømusen - den lyseblå torskekano. Bogmærk permalinket.

9 svar til Kaptajnens log onsdag den 15/8 – Bønnerup havn og farvandet hjem til Hou

  1. Pingback: Vil du være medejer af kutteren Sømusen? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Sømusens redningsmand | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Alle mand fra borde! | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Pingback: Den dag havnen forsvandt | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Pingback: Nyt fra skrivebordet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. Pingback: Plusgrader på havnen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  7. johnheartbeat siger:

    Ikke ligemeget hvilken Ånd, der svæver over vandene
    Med jeres ånd kommer man langt :0)

  8. Lone P. siger:

    En dejlig oplevelse for jer.
    Det smukke lys på Djurslands kyster, du beretter om, er til daglig glæde her.
    Det er ganske specielt og giver en ubevidst indre ro hos folkene her.
    Må man fremover anbefale kaptajnen at bære kasket-
    for det er jo her man opbevarer de tørre tændstikker.
    Fruen anbefales en tur til øjenlægen –
    at få øjemålet justeret.
    Flot fredag 🙂

  9. Axel From L siger:

    Ret dramatisk sejllads .. men uden ofre –
    jeg er nu ked af, at der ikke er et billede af jer som to pølser i een hotdog .. snyd. ggg
    – skal der være træk og slip på båden ??

Der er lukket for kommentarer.