Brandbygegaarddag ét

I går var vi mange på gården.

Mange flere end vi plejer.

For der var Brandbygegaarddag.

Et nyt og løst koncept der rummer en fin helhed.

På én eller anden måde.

En dag med tid til tingene.

Uden et presset program.

Med god stemning og hjertevarme mennesker.

Få råvarer – som nogle velvoksne lammekøller, en gevaldig laks og mejeriting – var indkøbt til lejligheden.

Øvrige bidrag til dagens måltider blev samlet på stedet.

Det var enormt hyggeligt at se begejstrede øjne finde rundt i køkkenhaven.

Og alle andre steder.

Med overbevisende energi lykkedes det at nyde fire måltider i løbet af dagen.

Der var vilje og fællesskab alle vegne.

Plus en fantastisk indsats i køkkenet.

Til madlavning, afrydning og opvask.

Vi gik også den nye vej.

Helt ud til engen.

For at kigge på ejendommens udvikling fra landbrug til natur.

Mens nogle var i gang med aftensmaden, gik en utrættelig kerne i gang med at plukke blåbær.

Af sig selv altså.

Med en nytilkommen flok på flere hundrede stære svævende misundeligt lige over blåbærmarken.

Nu er der bær til en del lækre tærter i fryseren.

Og glæde over det her.

Varm tak for godt selskab
Søren & Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Brandbygegaarddag ét

  1. Pingback: Vi minder lige om efterårets madkurser – måske vil du med | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Kommende madkurser på Brandbygegaard | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Så lige at der var fejl i blog adressen, har rettet. Jeg har fået ny mail, den er ligeledes rettet.

  4. ØH…HØ… der er da nok noget jeg har misforstået helt og holdent. Jeg troede, at jeg havde meldt mig til Mad dag på Brandbygegaard d. 18 august. Det kunne tyde på, at derhar sneget sig en misforståelse ind her. Det ser ud til at have været en herlig dag.

  5. Birgitte siger:

    Sikke en dejlig dag. Hyggelige mennesker i fornuftig påklædning og dejlige omgivelser. Desværre kan jeg ikke deltage, men nyde billeder og en form for andenhåndsoplevelse er også godt for sjælen.
    Mange hilsner fra
    Birgitte

  6. Lisa Birgitte Jensen siger:

    Hvor ser det hyggeligt ud. Kunne rigtig godt tænke mig at være med næste gang 🙂

Der er lukket for kommentarer.