Dydens smalle sti

Hvilken vej skal man vælge ?

Der er så uendelig mange og så lidt tid at følge dem på.

Frygten for at vælge den forkerte ligger altid og lurer.

Måske er det faktisk frygten for at vælge den rigtige fra, der er størst ?

Men hvilken én er den rigtige ?

Hvilken bør man vælge ?

Din rigtige sti er med garanti ikke den samme som min, og alligevel har vi mennesker utrolig travlt med at guide alle andre ned af den samme, som man selv har fundet.

Mange vælger en vej, der er betrådt tusindevis af gange.

Den sikre vej.

Den vej man ved fører til noget.

Den vej der gør andre glade.

Den vej familien plejer.

Den vej der forventes af én – af nogen.

Vælger man sin egen vej, vil nogen straks postulere, at man går mod strømmen.

Nogle vil ryste på hovedet, nære vil bekymre sig for en.

Kun få vil se fornuften i valget.

Dem, der enten selv gjorde det, eller ville ønske, at de havde gjort.

Men valget er dit.

Vejen er din.

Det er aldrig for sent at stoppe op og overveje, hvor man egentlig er på vej hen.

Hvis man tager chancen og prøver forskellige veje, vil nogle af dem ende blindt.

Men hellere ende blindt og vende om, end blindt at følge og aldrig stoppe op.

For mig er det ikke målet, der er det vigtige. For mig er målet slutningen – det sidste åndedrag.

For mig er det vejen derhen – fuld af udfordringer – fuld af forundring – fuld af lærdom – fuld af kærlighed – fuld af forandring.

Min vej er fuld af liv.

Min vej er mit liv.

Er din ?

Søren Sørøver – med kompas i hånden og magnet i lommen

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Dydens smalle sti

  1. Pingback: Brandbygegaarddag ét | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. lonelandmand siger:

    Gummistøvlen – med fod – er min.
    Hvem kan ikke klemme sig ind i et førerhus, når der er godt selskab..

    God aften fra Lone – der altid værdsætter rom – uanset det nødvendige

  3. Lone P. siger:

    Man må medgive Axel
    en større bekymring over
    Sørøverens spontant manglende stedsans-
    Ligeledes bekymres man,
    når en person, der færdes i trafikken
    sidder og fotograferer sin fod,
    mens den ligger i forruden…….
    Men
    den allerstørste bekymring opstår,
    når en Sørøver funderer
    over dydens smalle sti….

    Må man herfra anbefale en grundig indre spuling med
    Sørøverens egen Kaptajn Morgan Rom

    med tak for dine gode tanker.)

  4. Axel From L siger:

    Jeg er naturligt lidt forskrækket over dine ord ..
    men jeg går ud fra, at du har det bedre nu, hvor du fandt tilbage fra traktoren til pc-én.
    Tak alligevel for de vise ord, eller var det bare frøerne i dine røjsere, der gryntede ?

  5. susan siger:

    Det var MEGET kloge ord og i direkte forlængelse af Antonio Machado (1875-1939) som siger
    “Traveler, there is no road; you make your path as you walk”

  6. Palle siger:

    Det er jo en Koan, det. den vil jeg dele vidt og bredt, i hvert eneste vejkryds, hvor andre møder min vej, og mig… tak
    Palle Grey T

Der er lukket for kommentarer.