Alle udenfor gryden rækker hånden op

I går blev der spurgt til hønsenes velbefindende.

Om de er her.

Stadig.

Og om den eklatante mangel på hønsebilleder.

Så er det jo, man synes, man skylder et svar.

Hønsene er her.

Ikke i så stort et antal som tidligere.

Det har ikke noget at gøre med Søren Sørøvers trang til at koge bouillon.

Det handler bare om naturlig afgang.

Men de er her skam.

Går i en stor indhegning øst for gården.

For der er ikke noget som morgensol i et hønseliv.

Den lidt afsides tilværelse er forklaringen på det manglende rampelys.

Men jeg lover dig for, at der stadig tænkes store tanker, laves manifester og siddes i rundkreds.

Af og til når den dumpe lyd af en affyret konfettikanon helt om til stuehuset.

Så er det, man mindes om, hvad der er vigtigt her på kloden.

På vegne af de levende
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

13 svar til Alle udenfor gryden rækker hånden op

  1. Johs. Thomsen siger:

    En høne, der læste de gamle eventyr, sagde til veninderne, at alle de eventyr, hun havde læst, endte på samme måde: “Og de levede lykkeligt til deres dages ende.” Så mødte de allesammen op hos forfatteren til en bog med titlen Le galline pensierose og bad ham komme med en slutning, der passede til de kommende eventyr om hønsene. Forfatteren tænkte sig grundigt om og sagde så: “Og de levede længe og holdt sig på størst mulig afstand af suppegryderne.”

    Ja, undskyld, men man kan jo godt komme lidt bagefter her i ferietiden. kh.Johs.

  2. som du kan tage fotos af dine høns. Det nærvær det giver gør mig glad. Mine høns er lidt sky stadig – og mit kamera for dårligt. Men om morgen eller om eftermiddagen når jeg kommer hjem og kalder på dem, kommer de på den der særlige hønse-måde, med hovedet oppe og knejsende – som du har fanget så smukt i billederne ovenover, og så mange gange før. Til jer som ikke har høns – så vid – det ER nemt, og det ER vidunderligt. Og alene som de bidrager med humor og stop spild af mad, gør det værd at have høns – også selvom de ind i mellem må i gryden 🙂

  3. Lone P. siger:

    Vi kan høre jubelen helt herude på Jyllands næsetip.
    Dejligt –
    Men du er lidt nærrig med konfettien, for det er kun ca. hver 14. dag.
    Mon ikke man kan søge lidt EU-støtte til formålet.
    Glade høns lægger glade æg
    Og tænker store tanker……………
    nå, nej, der røg eu-støtte-ideen.
    Er så i stedet med på en kanonindsamling til Søstrene- og til
    vores udsendte fredsbevarende styrker.
    Hvem vil ikke gerne have
    konfetti i glassene-
    og hygge i rundkreds.
    Peace and love

  4. Axel From L siger:

    Høns i rundkreds – synd jeg ikke har film i digitalen .. ..

  5. Marianne siger:

    Hehehe – “den dumpe lyd af en konfettikanon”. Tusind tak for at dagen – foruden solskin – blev beriget med et nyt opløftende billede på nethinden.

  6. Helle siger:

    Ih tusind tak, stort smil i hele hovedet – så dejligt at se de gamle damer igen :-)) – mit yndlingsbillede på hele bloggen er stadig hønen med næbbet fuld af lagkage!

    Helle

  7. morten siger:

    De lever – for de leverede æg til verdens bedste Creme Brulée i går!

  8. Eva siger:

    Ja, den med konfettikanonen …… ?
    Hvad afdeling er vi lige i ?
    Og årets længste dag, fortsat god solskinsdag 🙂
    Lone, din blog er bare dagens skumsprøjt. 🙂

  9. Hanne Picco siger:

    Dejligt gensyn med de små hønsedamer.
    Venlig hilsen Hanne P

  10. fru Vinter siger:

    Ære være Gydas minde!
    Men hvad Sørensen er en konfettikanon for de indviede?
    Behersket tør dag til alle:)

    • lonelandmand siger:

      Hørte – for snart længe længe siden i mit høreværn – klippede sikkert græs eller udførte andet arbejde der giver rum for tankevirksomhed – at formanden for nærmeste provinsfodboldklub gribende fortalte om årets investering – årtiets måske – en konfettikanon.

      Selvfølgelig – tænkte jeg – hvem har ikke brug for en konfettikanon.

      Det er den slags, der kan løfte en hverdagssamtale i hønsegården op til noget festligt. Noget mindeværdigt. Noget epokegørende.

      Og lige siden har de brugt den flittigt.

      Om aftenen – når man sidder på terrassen med et rummeligt glas rødvin, ved man bare, at der går få sekunder fra affyringsdrønet og jubelhylene, til man skal lægge hånden over glasset for ikke at få en flerfarvet overflade.

Der er lukket for kommentarer.