En postgang for sent

Da jeg flyttede ind på gården – for omtrent 17 år siden – gik postbudet ind og lagde posten på bordet i bryggerset.

Hver dag.

Først på dagen.

Endda.

Men det gik hurtigt over.

I den mellemliggende tid er afleveringerne foregået i porten.

Postbudet kan rulle vinduet ned, stikke en arm ud og aflevere de seneste dages post i kassen.

Først på eftermiddagen.

I bedste fald.

Sådan er det stadigvæk.

Ikke fordi man er på tværs og modsætter sig at skulle gå de 100 meter ud til offentlig vej.

For at se om det er en postdag.

Men fordi man hen ad vejen har oparbejdet et posttraumatisk syndrom.

Enten er der reklamer, eller også er der rudekuverter.

Er det rudekuverter, kan det enten være regninger eller breve fra offentlige myndigheder.

Er det breve fra offentlige myndigheder, er de sjældent berigende.

Her langt ude på landet savner man motivationen til at sætte en ny postkasse op ude ved vejen.

Men måske køber man alligevel én i dag, og banker den i jorden.

For ikke at få et brev.

På vej afsted for at se det spændende udvalg
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

12 svar til En postgang for sent

  1. Pingback: Hvem har den store stegepande i dag.. | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Jeg er for længst gået over til den slags post man når mig med/på nettet.
    Men jeg gik igår en tur på min nydelige vej med masser af smukke ældre huse
    og mere end 7 postkasser var sprængt til små pizzaér.
    Kunne Postvæsenet ikke have tænkt sig om ?

  3. Pingback: Nu føles det ikke så koldt længere | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Elsebeth siger:

    Der er en grøft på hver side af min indkørsel; jeg ringede til Postvæsenet og bad om tilladelse til at opsætte min nye postkasse 2 1/2 meter inde i indkørslen, da det ville være for farligt at holde ved skellet. Svaret var, at jeg ikke skulle bekymre mig om postbudets sikkerhed, det var Postdanmarks ansvar, og at han blev nødt til at køre 2 1/2 meter ind og stoppe for at gå tilbage til postkassen kom ikke mig ved. Javel ja! Men det eneste sikre er at køre ind i gården, vende og køre ud med fronten først. 2 1/2 meter fra eller til betyder ikke noget for mig – jeg skal alligevel pakke mig ind for at hente posten.

  5. Lone P. siger:

    Mon ikke Birgittes positive svar
    og Johs.`s vidunderlige lille anekdote
    har fået Landmandens PTS
    mindsket.
    Der er en løsning på det meste-
    og ofte er løsningen – ikke at foretage sig noget.
    Er ofte det aller sværeste – i dette tilfælde ovenikøbet tilladeligt.

    Tankevækkende tirsdag

    • Johs. Thomsen siger:

      Lone P. har ret: den sværeste løsning er: ikke at foretage sig noget, men det er ofte LøsningEN. En anden mulighed er – det har jeg lært af lang tids omgang med ledere – i god tid i forvejen at tage en uformel snak med lederen, hvor man sådan en passant antyder løsning x og y, hvis et problem z skulle opstå. Når z som forudset opstår ca. 14 dage senere, minder man lederen om, at han jo tidligere var inde på x og y som mulige løsninger. Han vil nu blive smigret over at blive mindet om sine egne genialiteter, hvorfor han straks iværksætter x eller y – evt. begge.
      Her har vi imidlertid ikke med høns at gøre, men med et væsen, hvorfor det nok er bedst at lade stå til.
      vh
      Johs.

  6. AK siger:

    Hi Johs. – den var bare fed!

  7. Birgitte Jensen siger:

    Hej Lone

    Vi bor også på landet med godt 80 meter fra hus til offentlig vej. Skrev til Post Danmark. Her er svaret. Du kan beholde postkassen ved din ejendom, hvis du ønsker det. Som altid ” du bestemmer”.

    Svar
    Da du har mere end 50 meter til større offentlig vej skal brevkassen placeres i det narturlige skel. Den kan placeres ved din ejendom.

    For ejendomme i landzone, gælder flg:
    Hvis der typisk er mere end 50 m, til offentlig vej, kan brevkassen opsættes i ejendommens naturlige skel omkring bygninger, herunder gårdsplads, forudsat at omdeler kan aflevere direkte fra bilen, vende og fortsætte kørsel.

    Se evt afsnit fra postloven

    Det fremgår af Bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder § 9 i nr. 727 af 24. juni 2011, at ejeren af en ejendom skal opstille brevkasse. For ejendomme beliggende i landzone skal brevkassen opstilles ved det naturlige skel til ejendommens bygninger. Afstanden mellem ejendommens bolig eller stuehuset og brevkassen må dog højst være 50 m, medmindre du selv finder en placering af brevkassen længere væk fra boligen mere hensigtsmæssig. Brevkassen skal være opsat i det naturlige skel senest den 31. december 2011.

    Ved begrebet det naturlige skel til ejendommen menes eksempelvis ved overgangen fra indkørsel til gårdsplads. Afgørende er dog i alle tilfælde, om der derved gives fri og uhindret adgang til brevkassen, således at post som udgangspunkt vil kunne afleveres i brevkassen direkte fra et køretøj.
    Brevkassen skal opstilles, så afstanden fra brevindkastets underkant til fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.
    Med venlig hilsen
    Birgitte

  8. Johs. Thomsen siger:

    Post festum kan man jo bare skrive til sig selv:
    135
    Efter en rejse til Kina fandt en høne fra Orvieto ud af, at hun kunne skrive kinesisk, hvis hun gik med snavsede fødder på et hvidt stykke papir. “Gu’ved,” sagde hun, “hvorfor alle mener, at kinesisk er så svært.”

    Vh
    Johs.

  9. Pingback: En postgang for sent | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.