Fly mig en fugl

I et lille stykke natur midt i den største by lever de vilde fugle et vildt liv under knap så vilde omstændigheder og så alligevel ikke.

På brinken sidder en opmærksom hejre og holder øje med de andre fugles sellout, da en venlig sjæl kommer til med gårsdagens brød. Hævet over dette hysteri – kunne aldrig finde på at spise fra menneskets hånd – med mindre der er fisk på menuen.

Når man er en lille blishøne, kan man nemt blive kanøflet af de frække måger, der har ret svært ved at skelne mellem dit og mit.

Flere af søens fugle har udviklet flyveteknikker, det amerikanske luftvåben ville slå ihjel for. På den anden side vil de vel slå ihjel for langt mindre.

Efter få minutter når rygtet Rådhuspladsens små sultne duer. Her udbad fotografen flokkens hjælp til at præsentere læseren for alle duens vingestillinger under flyv efter brødkrumme.

Det ses tydeligt, hvordan de indkomne bliver dirigeret ind på linje under landingen, så frontale sammenstød med knækkede næb til følge undgås.

De fleste måger lægger ikke skjul på, at deres opdragelse er mangelfuld, og de kan mest af alt betegnes som flyvende slyngler. En enkelt havde englevinger i et bedragerisk forsøg på at komme tæt på det dejlige brød.

Hverken ænder eller duer bryder sig om kamikazemågerne, der kredser rundt og ofrer alt i forsøg på at frarøve andre maden.

Til sidst måtte en tydeligt irriteret andrik kalde forsamlingen til orden – som en nybagt vikar for en overgearet 7. folkeskoleklasse. Der gik ikke mange sekunder, før kaos igen var komplet.

Søren Sørøver – der udelukkende skød med løst krudt den dag

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Fly mig en fugl

  1. Margrethe fra Nørrebronx siger:

    SÅ smukke billeder! Sådan noget oplever jeg ikke herinde på Nørrebronx..Godt, at Sørøveren og Landmanden er med til at huske én på at sådan er det også derude!

  2. Hanne W. siger:

    Helt vidunderlige fotos! Jeg bøjer min hat, Søren! Hils fruen i huset. Hanne W.

  3. Marie siger:

    Godt skudt- Søren Sørøver!!!
    At være vikar er hverken let for den med fjerdragt eller menneskepragt…her styrrer kun magt!

  4. Søren Sørøver med løst krudt – du må da tage hensyn, Lone Landmand ..
    .. Lone .. jeg har en bøn til dig – jeg skrev mig på at få email ved nye kommentarer, nu får jeg bare to email om dagen – slet venligst den ene, tak..

  5. Mette siger:

    Helt fantastisk flotte billeder 🙂

Der er lukket for kommentarer.