Et madbesøg

I dag kommer der besøg fra København.

En journalist vil lave en høstreportage fra gården.

Til magasinet Mad & Bolig.

Det tegner til godt vejr, og det er der brug for på billedsiden.

For planen er vist, at dyr og planter foreviges.

Plus nogle forskellige retter med det der lige er sæson for.

Så der skal laves mad i løbet af formiddagen.

Fem opskrifter til finpudsning.

Noget med friske figner, noget med auberginer, noget med artiskokker, noget med jordskokker og noget med chili.

Med tiden kommer opskrifterne også dryssende til dig.

Selvfølgelig.

Må din vej ligge lige for
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Et madbesøg

  1. Har faktisk et blad SOMMER fra 2010 og med en artikel af dig og ikke at forglemme, nogle gode opskrifter på bl.a. brombærlikør….Nåe ja og så var der også nogle lækre billeder fra gården! Så jeg vil også glæde mig til Mad og Bolig, når det udkommer.
    Tak for din positive tilgang til tilværelsen!

  2. Uh, hvor spændende!!! Du må huske at fortælle hvornår det kommer i, så jeg kan købe bladet 🙂

    Glæder mig til snart at se dig.

    Knus
    Birthe

  3. Mette siger:

    sådan en sniffende, solbeskinnet og ekstremt nuser gårdhund (med knurhår i modlys) er slet ikke til at stå for… tak for de mange dejlige fotos af folk og fæ dagligt, som bringer liv helt ind på mit skrivebord!

  4. Dejlige billeder 🙂 Hav en skøn dag. Glæder mig til at læse Mad og Bolig.

    Hilsen Lisa

  5. Conny siger:

    Tidligt på den i dag – skulle bare lige finde din gode opskrift på chili con carne, og så har du åbenbart været i gang længe! Ha’ en dejlig dag med gæsterne 🙂

  6. Pingback: Et madbesøg | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.