Dagens forsinkede indlæg

Ikke forsinket fordi jeg har sovet længe.

Ikke forsinket fordi jeg ikke gad.

Ikke kunne, ikke turde, ikke ville.

Sådan er det ikke her.

Ikke på grund af de seneste nedbørsmængder.

Eller fordi himmellegemernes bevægelse lod noget tilbage at ønske.

Heller ikke høns, hunde eller andre beboere på gården skal have skylden.

Jeg nåede det bare ikke.

Før vi piskede ud af døren, tog til byen, udvalgte og indkøbte råvarer til weekendens to fester i caféen.

Det skulle have været i går, man gjorde den slags.

Cool, calm and collected.

Men så blev det godt vejr, der dukkede arbejde op, besøg og andre ting at tage sig af.

Og hvem arbejder ikke hurtigt under et vist pres.

Sidst jeg så Søren Sørøver, var han i gang med at lave portvinssauce og tomatsuppe.

På én gang.

Lige nu har jeg makronsnitter med solbærsyltetøj i ovnen. Samt et manitobabrød med mørke birkes og et grahamsbrød med olivenolie, rosmarin og salt på vej.

Og jeg tænkte at bagetiden passende kunne bruges på at skrive til dig.

For at ønske dig en god aften
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Dagens forsinkede indlæg

  1. Pingback: Hjemmelavede saltmandler – opskrift | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Conny siger:

    Tak, i lige måde 🙂 Dejligt, at der stadigvæk er liv i cafeen.

  3. Pingback: Dagens forsinkede indlæg | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.