Kerneantagelser

Søstre Søstre

Vi har formet denne rundkreds for at udsende et stærkt mentalt budskab.

En fælles tanke – en kraft med en styrke der vil ramme høj og lav kloden rundt.

Lad os kalde det kognitiv terapi med os som vejledere.

Skønt åndelig leder, demagog, bannerfører eller måske præsident ligger lige for.

Men lad det ligge der.

Vi er fælles om sagen, og som sådan står vi stærkest.

Det vigtige er ikke hvem men hvad.

Den verdensomspændende bevidsthed er præget af depression, ulykker og fokus på det, der går galt.

De negative følelser har taget styringen, og ingen ved hvorfor.

Ingen kan selv finde enden af den onde cirkel og tankernes udspring.

Som terapeuter kan vi undersøge de tanke og handlemønstre, der skaber og nærer den nuværende form, for til sidst at finde og afprøve alternativer.

Vi vil gå konkret og systematisk til værks.

Begynde ved nældens rod.

Hvad fik oprindeligt den fælles bevidsthed til at tage udgangspunkt i det ulykkelige.

Hvordan fik de negative historier overtaget over de gode.

Var der en kamp, eller er det sjælens natur at spejle sig i, at noget kunne være værre, at nogen har det værre og det værste.

Lad det ulme, lad det gløde.

Lad det rumle i det bagerste af hovedet – lige der hvor alting slutter.

Sæt det limbiske system på nedsat kraft og skru op for barkområdet i frontalafdelingen.

Og mens det hele koger, og svarene kommer buldrende til jer Søstre, så tænk.

Tænk på en målsætning – en målsætning der sætter en ny dagsorden i det offentlige rum.

Lad mig høre Søstre.

Man er klar her.

Klar til at lade sig vælte bagover i begejstring og benovelse.

Søstre.

Hvorfor skal du stå i midten af rundkredsen ?

På hønseholdets vegne
LL

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Kerneantagelser

  1. lonelandmand siger:

    Elsker du vil læse dem !!!

  2. Lotte siger:

    Elsker dine hønsehistorier !!

  3. lonelandmand siger:

    He he – ja jeg gjorde..

  4. Johs. Thomsen siger:

    You asked for it:
    70.
    En encyklopædisk høne havde lært mere end tusind ord udenad. På det tidspunkt fik hun opfattelsen af, at hun var vis, og når hun var sammen med kollegerne, sagde hun let henkastet fx “rombe” eller “krater” eller måske “brændenælde”. Spurgte man hende, hvad de ord da betød, svarede hun, at verden består af ord, og hvis der ikke havde været ord, ville verden, herunder høns, heller ikke have eksisteret.
    kh
    Johs.

  5. Pingback: Kerneantagelser | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.