Salat med nye kartofler og ristet chorizo – opskrift

Før eller siden måtte det komme.

Før eller siden ville de første salatblade være til at høste.

I går blev det siden.

Udover udvalgte blade blev der plukket rucola, oregano og en enkelt citron.

Alt sammen med tanke på at lave en forsommersalat med nye kartofler og ristet chorizo.

I dag skal du selvfølgelig have opskriften.

Hvad ellers.

Du har brug for :

3 store håndfulde frisk babysalat inkl. ordentlig rucola
10 små nye kartofler
200 g tomater fulde af smag
80 g chorizo
1 bundt forårsløg
1 håndfuld frisk oregano
8 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft
2 knsp. stødt chili
Samt friskkværnet peber og ½ tsk. salt

Det var alt – så går vi i gang.

Del dine kartofler og kog dem i rigeligt saltet vand ca. 10 minutter. Maks.

Skyl salat og oregano grundigt og slyng vandet ud. En våd salat er ikke det, vi går efter.

Skær din chorizo i tynde skiver og rist dem på en tør pande. Læg skiverne til afdrypning på køkkenrulle.

Snit forårsløgene og del tomaterne på en måde du godt kan lide.

Det hele handler om, hvad du godt kan lide.

Hak din oregano fint og bland den med olivenolie, citronsaft, chili, salt, peber, tomater og forårsløg.

Fordel salatbladene i bunden af et stort fad.

Lad kartoflerne falde derover i et smukt og forudbestemt mønster.

Lad blandingen med forårsløg følge efter.

Læg de ristede chorizoskiver på toppen af det hele.

Så er der frisk, frejdig og fyldig forsommersalat. Til dig.

Tag en torsdag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Kartofler, Krydderurter, Manerlig middag, Selvsagt salater. Bogmærk permalinket.

21 svar til Salat med nye kartofler og ristet chorizo – opskrift

  1. Pingback: Opskrifter med chili – opsamling | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Kartoffelstatus – noget man bruger langt ude på landet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Wow, altså du er virkelig en ekvilibrist til at fotografere og anrette naturlig mad…. sanseligheden nærmest damper ud af min skærm….. tak fordi du deler. Det er meget inspirerende.

  4. Charlotte siger:

    Hej igen Lone.

    Den peberrasper kunne jeg ikke stå for – sorry – har efterabet dig og netop købt mig en magen til:-).

    Hilsner
    Charlotte

  5. Line Karen siger:

    Tænk, i forgårs kom en pakke med posten fra min spanske svigermor med hjemmelavede chorizoer, i går kom naboen og forærede os et stort nyplukket salathoved og i dag har jeg høstet kartofler. Og nu ser jeg din opskrift her. Det må da være et tegn! Jeg ved ihvertfald godt hvad vi skal have til frokost:)

  6. WOOOOOW, hvor ser det godt ud – og hvor smukt at se du laver mad i det fri! Jeg håber inderligt, at du bliver DK’s bedste madblogger 🙂

    KH
    Birthe

    • lonelandmand siger:

      Dejligt med en aften hvor det kunne lade sig gøre udenfor !

      Og tak Birthe – jeg er vist allerede efter én dag håbløst bagud på point – så jeg håber på dig 🙂

      Dejlig dag til dig
      fra Lone

  7. Charlotte siger:

    Hvor ser/lyder det lækkert. Jeg eeeeelsker det grønne æble – det er bestemt ikke sprøjtet – ser en sød lille orm i æblet, er ikke vegetar – så pyt.
    Mange hilsner
    Charlotte

  8. Charlotte siger:

    Mums ….. filibaba …. siger jeg …
    Må fluks prøves.
    Hvormange bør jeg dele sådan en portion med ??? 🙂

  9. Anne Marie Biro Sørensen siger:

    Mine ord om igen: Lækker salat og hvad er det ormstukne æbles funktion?

  10. Lone G siger:

    Ja, det ser rigtig lækkert ud – det får den kedelige dag udenfor til at føles næsten som en varm sommeraften på terrasen 🙂 Jeg er også lidt nysgerrig på det søde “æble” du bruger – er det en presser ??? 😉
    Giver hermed en torsdag tilbage – til ren nydelse.

    • lonelandmand siger:

      Det var en dejlig aften i forgårs – ikke så varm men absolut værd at være ude i 🙂

      En lille peberrasper – det drysser fra den, når man klemmer bladene sammen – og ormen følger med..

      Fed fredag til dig 🙂

  11. Henriette Toftegaard Jensen siger:

    Det ser lækkert ud… Og hvad er det for et æble med orm du bruger?

  12. Pingback: Salat med nye kartofler og ristet chorizo – opskrift | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.