Der var engang

Der var engang, hvor der var ro i huset.

Der var engang, hvor en dør var lukket, når man havde lukket den.

Åben når man havde åbnet den.

Og dørhåndtaget var fri for rester af jord, savl og det løse.

Der var engang, hvor man overvejede, om det var værd at pudse vinduer.

Tage rent tøj på.

Og vaske gulve.

Nu er den slags overvejelser overflødige – man kan bruge tiden på noget mere vigtigt.

Der var engang, hvor ens sandaler understøttede den fulde fodflade.

Hvor de kunne bringe én hvorhen i verden, det skulle være.

Der var engang, hvor man tænkte, at valget stod mellem pilgrimsrejse til Kathmandu og en endeløs vandring ad den kinesiske mur.

Nu kan sandalerne ikke engang bære ens tæer.

Hvor er der mange ting, man ikke behøver tænke på, når man har hund.

Bekymringsfri dag til dig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

14 svar til Der var engang

  1. Vivi Søndergaard siger:

    Jeg kan se din kærlighed til dyr, – den deler jeg, og vi ville inderligt gerne åbne for hønsene til hele haven, – men – vi har også jagthunde, som I har. Hvordan “opdrager” I en hønsehund til at lade hønsene gå?

  2. Pingback: Når skaden er sket | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Kardemommeboller – opskrift | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. *lol* heldigvis spiser vores kat ikke vores sko – men hun sviner vinduerne, vindueskarme og væggene……..men vi ville jo ikke undvære dem – og så er det dejligt at kunne “bekymre” sig om noget andet i stedet for 😀

    Kh
    Birthe

  5. Birgitte siger:

    Ha ha ha ha ha! Det er lige sådan der er.
    Knus til Jer fra
    Birgitte med 2 hunde, plus en nyankommen på 8 måneder (altså 3), en kat og inden sommeren er ovre 4 dværghøns.

  6. Anne-Mette siger:

    🙂 🙂 🙂 Hurra for nye familiemedlemmer!! Og elimenering af diverse overvejelser 🙂

  7. Laila Hinrup siger:

    Åh, hvor jeg kan genkende det. Men tiden skal jo gå med noget

  8. Hanne W. siger:

    Måske er jeg mest betaget af, at du nu har hunde, der maler på glas! Har du hørt om den malende elefant? Attraktionerne på Brandbygegård er mange og meget forskellige. Hilsen til hele besætningen fra Hanne.

    • lonelandmand siger:

      Ja da – jeg havde slet ikke tænkt på den kunstneriske indfaldsvinkel. Det er en opgradering fra, at de fedtede ruder passes af hundene, til at der er tale om et sjæleligt udtryk. Det hele handler om ordvalg. Har det meget bedre nu.

  9. Conny siger:

    Måske viser billederne en ny form for minushæl – og alternativ solafskærmning 🙂

    • lonelandmand siger:

      Måske.. men resultatet er, at vi der ikke har for mange sko at vælge imellem, har antaget kropsbevægelser, der sjældent ses udenfor instituttet for gakkede gangarter

  10. Pingback: Der var engang | BRANDBYGEGAARD

Der er lukket for kommentarer.