Årets hug i hønsegården

Her langt ude på landet er man ikke bange for at lægge sig i slipstrømmen fra andre.

Gå i deres fodspor.

Dække sig ind under verificerede succeser.

Når man er bagerst, ved man, hvor man er.

For at afrunde og fuldende året der gik, kårer vi i dag årets hug i hønsegården.

Jeg har brugt morgentimerne på at gennemgå billedarkivet.

Betingelserne er simple – som vanligt – du får her en udvalgt høne for hver måned, og i kommentarfeltet angiver du din favorit til kåringen.

1 stemme er således nok til at vinde.

Præmien – tænker du måske – hvad vinder den heldige høne.

Æren først og fremmest – kan jeg fortælle – intet overgår æren.

Derudover får den historiske høne tilføjet sit kontrafej i vores online museum IMOMCA, og sidst men ikke mindst har jeg haft gang i svejseapparatet og skabt en sjældent set skulptur til kaminhylden.

Hvad mere kan man ønske sig ?

Lad os komme til sagen – trommehvirvel for damerne !

Frøken Januar

Frøken Februar

Frøken Marts

Frøken April

Frøken Maj

Frøken Juni

Frøken Juli

Frøken August

Frøken September – wet t-shirt er et billigt trick, men vi lader det passere

Frøken Oktober

Frøken November

Frøken December

Og så er det hele op til dig.

Tilbageholdt åndedræt herfra
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

48 svar til Årets hug i hønsegården

  1. Pingback: Mad til Dyrenes Beskyttelse – kåring af årets dyreven 2013 | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. lonelandmand siger:

    Så er afstemningen om året hug i hønsegården 2010 afsluttet, og du kan se den ultimative vinder her : https://lonelandmand.wordpress.com/2011/01/02/arets-hug-2010/

  3. Lene siger:

    Frk. maj ;-D

  4. Pingback: Årets Hug 2010 | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Charlotte siger:

    Frk. September… åh en lækker model med indlevelse 🙂
    Se lige en koncentration, se de lukkede øjne, se smilet og se dråberne omkring hende.
    Hvem tænker ikke Jennifer Beals, hvem kan ikke høre de dunkende rytmer, hvem kan ikke se de heftige dansetrin….
    Hvem er ikke tilbage i FLASHDANCE
    Tak frk. September, du får 5 point af mig 🙂

  6. Connie siger:

    Kære Lonelandmand
    Allerførst ønsker jeg at du og din familie får et utroligt spændende, lykkebringende og oplevelsesrigt nyt år 2011, jeg er sikker på at det bliver det, for med dit syn på livet kan det kun blive så, og tak for dine positive og filosofiske mails, det er virkelig en oplevelse at læse dine sider, og man kan kun blive i rigtig godt humør af dem, samt give dig ret i dine mange optimistiske tankevækkere, godt at der findes mennnesker som dig! Jeg befinder mig ca. 3.500 km. fra Danmark; men efter at have opdaget din side, er det som om jeg er kommet meget nærmere, og mindes min barndom, med opvækst laaaangt ude på landet, for mere end 50 år siden, har ikke boet i Danmark i de sidste 30 år, så du vækker søde erindringer til live, tusinde tak.
    Så til afstemningen der er meget svær, da de alle er meget charmerende; men det bliver miss november der løber med min stemme.
    De bedste hilsner
    Connie

  7. Ole siger:

    Billigt trick eller ej – september er min pige 🙂

  8. Søren Kvist siger:

    Hvem der da bare var hane i den hønsegård!

  9. Henriette Toftegaard Jensen siger:

    Frk. November er også min favorit. Høns er deres egen “herre”. Lever livet og gør næsten som de passer dem. Flyder med strømmen og driver med tiden. Det kunne jeg godt lære noget af… De bedste hønemorshilsner fra Henriette

  10. Kathe Lindhardt Nielsen siger:

    Hmm… efter længere tids overvejelse må jeg nok sige miss Januar da jeg syntes at hun står i så smuk kontrast til den smukke blå himmel. 🙂
    Vil også sige godt nytår, og tak for din gode blog som jeg langt om længe fandt, den spreder megen glæde, også til ham jeg deler avis med 😉
    Ak ja.. bedre sent end aldrig
    Mange hilsner
    Kathe

  11. Lea Nielsen siger:

    Frk.November! Ingen tvivl om at hun er en dronning. Men alle dine hønsebilleder er jo fantastiske, Lone

  12. Diana siger:

    Godt Nytår! Elsker disse flotte høns og jeg stemmer på frk. Marts. Jeg synes hun er modig med sådan en “close-up”! Hun ser meget målbevidst ud… 🙂 Det er en godt ting også her i 2011!
    hilsen Diana

  13. xltilm siger:

    Frk. november får min stemme. Hendes frihed, nysgerrighed og energi inspirerer mig.

  14. Astrid siger:

    Ja, jeg kan nu ikke stå for juni. Godt nok falder den uden for gængs standart for sommer-misser (tror jeg nok); men det kan ikke være anderledes: juni får min stemme 🙂 Godt nytår til folk og fæ på gården.
    Hilsen en nybagt bedstemor

  15. Birgitte siger:

    Det må blive frk. maj. Hun hviler i sig selv og lader sig ikke ryste af verdens modgang.
    Dog kan jeg også godt lide frk. marts. Stålsat i blikket klar til at gå det nye år i møde med frisuren sat.

    De bedste ønsker for et godt nyt år.

  16. Lone G siger:

    Det er svært – men efter lang parlamentering frem og tilbage, er jeg nødt til at give min stemme til Juli. Hun går med stolthed sine egne veje, har en utrolig flot farve, og tør gå imod strømmen, hvad mere skal der til -vi kan jo godt, vi søstre 😉
    Men hun er i skarp konkurrence med Maj, August – og September 🙂
    Godt nytår til dig og kandidaterne.
    Hilsner Lone G

  17. Anne Marie siger:

    Frk. Maj – en agtværdig Dame. Man ser, at hun hviler i sig selv og har en vis tyngde. Grounded så at sige. Hun får min stemme.

    Godt Nytår til dig.

  18. Anne siger:

    Godt nytår Lone jeg glæder mig til at se, hvad bloggen bringer i 2011 🙂 Min stemme falder på Frk Maj med det stålsatte blik.

  19. Denise Bakholm siger:

    kære Lone
    jeg elsker dine sider, og har fulgt dig i lang tid på bloggen. du giver hverdagene et fantastisk pust.. tak for det.

    jeg stemmer afgjort på miss november.. smukkere kan det ikke være, helhedsindtrykket altså..
    mange hilsner fra Denise

  20. Anne-Mette siger:

    jeg vaklede… scrollede op og ned. Frem og tilbage. Mellem Frøknerne. Juni, september og November.

    Billge tricks eller ej; jeg elsker den løsluppenhed der er over Frk. September – hun får derfor min stemme 🙂

  21. Rikke siger:

    Helt klart frøken juli.
    Hun går selvbevidst og med højt selvværd der i det frodige græs på vej mod nye eventyr uden at kigge sig tilbage, hun har i sommerens løb fået oparbejdet en dejlig farve 🙂 og hun stritter og strutter med sine bedste aktiver – flot, rød kam og velrundet popo og hvem vil ikke gerne stritte og strutte.
    Et forrygende 2011 til hende, hende artsfæller og alle andre på Bransbygegaard.
    Mvh Rikke

    • Lone Nielsen siger:

      Rikke – som talt ud af min mund! Min stemme til frøken juli! Hep-hep!
      Godt nytår til alle!

  22. Lilo siger:

    Hov – jeg glemte at stemme….. det bliver froeken august; for helt sikkert: Hun lader sig intet byde og har det store overblik!!
    Lilo

  23. Lilo siger:

    Kaere Lone…. Her fra meget fjerne strande, hvor hoensene gaar frit overalt – og bestemt ikke er hvide – skal foerst og fremmest lyde et gjaldende: GODT NYTAAR til dig og din familie, til hoensene, til gaardhunden og til alle de andre vaesener, du gennem aaret har introduceret os til….. og samtidig TAK for en meget dejlig blog, som jeg nyder hver eneste morgen….
    Bedste hilsen fra Lilo

  24. Jørgen siger:

    Min stemme går til Frk. November, der agtværdigt traver gennem de faldne blade.

    Tak for en masse gode blog-oplevelser i 2010, jeg ser frem til den daglige opdatering gennem ’11.

    Godt nytår!

  25. Joan siger:

    November – absolut! Flot, flot – med både familien og naturen som baggrund. Godt nytår til hele hønsegården, gårdhunden og dig og din familie. Det er en daglig glæde og inspiration at følge med i din blog.

  26. lonelandmand siger:

    Min favorit er frk. juni, fordi hun holder hageflapperne så pænt samlet – hvem vil ikke gerne have noget pænt at kigge på ?

  27. Jeg er selv nået den alder, hvor det kan være nødvendigt med lidt billige tricks en gang i mellem, så jeg stemmer på den smårebelske og forførende frøken September. Men … for pokker, det er jo alle lækre i en grad, så det ER svært at vælge. Happy 2011!

  28. Pia siger:

    Nu er jeg nødt til at give mig til kende i koret af hønsebeundrere!
    Min vinderfavorit er Miss Putte November! Sikken krop, hvilken statelig holdning, hvilken knejsen med hovedet, hvilket struttende brystparti – og hvilket strittende halefjer parti! Så Putte-høne, nu er det bare at finde en passende kaminhylde til din præmie! ;o)
    I øvrigt tak til din dejlige madmor for herlige, finurlige skriv, som jeg glæder mig til at læse hver morgen! For spændende, dejlige opskrifter, hvoraf mange er afprøvet – og for dine utallige, vidunderlige fotos!
    Lone, jeg ønsker dig, din familie og dine dyr alt det bedste i 2011! – Og naturligvis også gode ønsker og tanker til I andre læsere, som med glæde følger disse sider!
    Storkaglende hilsner
    Pia ;o)

  29. Frøken mai får min stemme! Blikket! Blikket!

  30. Mette siger:

    Jeg stemmer på frk. august – hun har smukke øjne.
    Men Lars stemmer på frk. marts, da hun er langt den sjoveste.
    MEN det er svært at vælge mellem så mange skønheder.

    Godt nytår til hele hønsehuset og alle andre.

  31. Henriette Skov Nielsen siger:

    Mit stemme går helt afgjort til Frøken Juni. Hun er bare SÅ kæk!!

    Godt Nytår!

  32. Ulla Jørholt siger:

    Jeg stemmer uden tøven på Frøken November.
    Hun udstråler den komplette hvilenisigselv-mode, som skulle være så eftertragtet.

    Ulla, København NV

  33. xltilm siger:

    Tak for, at du deler denne blog – jeg har fulgt den siden jeg skulle sylte jalapenos i efteråret og nyder dit bid og vid. Jeg vil gerne aflægge stemme – men må p.g.a. frk. juli og frk oktobers store lighed spørge, om de er tvillinger. Ènæggede kan de vel ikke være – men måske har du et billede mere i ærmet til fælles fornøjelse?

    • lonelandmand siger:

      Du godeste ja. Godt set !
      Ingen skal snyde sig til to chancer – frk. juli er udskiftet med en ny kandidat. I helfigur da jeg fornemmer en vis – biologisk betinget – efterspørgsel på billeder der viser det hele.

  34. Fantastiske billeder, kunne slet ikke vælge 😉
    Med hensyn til forrige indlæg omkring nytårsdesserter vil jeg lige nævne din citronfuldmåne med friske hindbær og en lækker vanille-is, som blev spist med velbehag hos os.
    Godt nytår.

  35. Rasmine siger:

    Absolut frøken August med den årvågne og samtidig elegante drejning af halsen.

  36. Anja Dalby siger:

    Jeg går i mod strømmen og stemmer på Frk. Februar. For det første er det min yndlingsmåned, og for det andet, så synes jeg hendes gyldne farver er meget smukke mod den grålige sne. Derudover så har hun det blik i øjnene som jeg elsker hos høns. Som om de kan se igennem én og alt andet. Jeg tror hun er en zenhøne, der lige i dét øjeblik hvor hun er blevet fanget af kameraet, har opnået ultimativ indsigt.
    Og godt nytår!

  37. Mie siger:

    Det må bestemt blive frøken Marts. Hun har pudset fjerene er klar til at erobre verden, er ikke bange for at gå tæt på og har sikkert et skarpt næb. Aller vigtigst dog:
    hun tør se mig direkte i øjnene. Sjovt nok stemmer Ole også på “hele figuren”, altså frøken november.
    Rigtig godt nytår og tak for mange dejlige stunder med dig her ved PCen i 2010 fra Mie

  38. Conny siger:

    Det er jo en næsten umulig opgave kun at måtte vælge en enkelt – men valget falder nok på novembers elegante positur og udnyttelse at dagens første – eller sidste? – solstråler til at fremhæve de flotte halefjer. En eventuel trøstepræmie kunne gå til december, som ser ud til at trænge til lidt opmuntring 🙂

  39. katja siger:

    hello and a very happy 2011 for you and your family!
    a little competition? i go for miss september- she gives everything!
    have a nice start of (in?) the new year and…oh, have you got a recipe for oat cookies?
    i mean some wholesome (and very simple ones) (you can already eat for breakfast..)
    best wishes from katja

  40. Laila Hinrup siger:

    Helt klart frøken marts. Den første tanke, jeg fik da jeg så hende var : motorcyklist-derfor

  41. Ingen tvivl hos mig. Det må blive novemberpigen.
    Jeg åndede lettet op, da jeg så det var årets hug i hønsegården troede jeg i første omgang det var en tur på huggeblokken;-) Der er nu ikke noget så godt som en god hønsekødssuppe..
    Mange hilsner
    Charlotte

  42. Wina Fiona siger:

    Uden at hun selv er vidende om det, så har Frøken Marts stået model til et portræt, og hun har endda optrådt i min blog, http://blog.winafiona.dk/#post432 så hun er en klar vinder!

  43. Karen siger:

    Frøken marts vinder hos mig……….blikket siger alt.
    Godt Nytår.
    mvh Karen

  44. Fuglen siger:

    Absolut Frk. November. Vi mænd vil jo se hele “figuren”. He he.

  45. Hanne W. siger:

    Det må blive frøken august – der er en så smuk selvbevidst opmærksomhed i holdning og blik. To stemmer fra dette hjem. Men de er alle fantastiske. 2011 hilsen fra H&H. Hanne.

Der er lukket for kommentarer.