Hvornår er man en mand ?

Hmm. Jeg glemte noget i går.

Noget med et billede af chokoladetrøffelkagen når der blev lys.

Jeg tog en del fotos af mad i går.

Jeg spiste en del chokoladetrøffelkage.

Men med en hjerne der lader tilfældighederne råde, er det ikke altid, koordineringen sidder lige i skabet.

Måske lykkes det i dag.

Der skete også noget andet her i går – den yngste søn havde mandeaften.

At være en mand har tilsyneladende ikke noget med alder at gøre.

Mit bidrag var at lave mad og at holde lav profil.

Menuen bestod af Man Pleasers på størrelse med den nu hedengangne Storebæltsfærge Arveprins Knud samt hindbærpavlova af omfang som en royal hovedbeklædning.

En besynderlig sammensætning – tænker du måske – hvad binder de to retter til hinanden.

Først og fremmest er der en vis overensstemmelse på farveskalaen, men vigtigst er nok, at det er sønnens yndlings.

Udover at spise og drikke gik aftenen med at høre høj musik og danse på måder, der for evigt har udvidet min horisont med hensyn til det mulige.

Jeg så en film om en café, kærlighed og om at spise blåbærtærter.

Bagefter var det sengetid, og selvom lyden kom godt ud af pappet ovenpå, var det en smal sag at falde i søvn.

Her til morgen er der ingen spor af en mandeaften.

Udover at sønnen ikke ville op til morgenmad klokken 5.

Topmålt tirsdag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

8 svar til Hvornår er man en mand ?

  1. Signe siger:

    Det er vel vigtigt at være en rigtig mand. Det tror jeg da jeg har forstået. Og hos os er girlyfood den noget ladede betegnelse for føde som ikke gør mænd til rigtige mænd.
    Dejlig dag til dig

    • lonelandmand siger:

      Fromage frais ? Quinoa ? Becel ? Letpostej ? Hørfrøolie ? Rosévin ?

      • Signe siger:

        Ja netop den slags – og sushi og salater og kålarter og tærter og vegetarretter og risengrød og flere typer af forretter og sjove desserter.

        Også yndlingsrejecoctailen:
        Pomelokød i mindre stykker
        Avokado i tern (modne)
        dild grofthakket
        Store rejer
        rørt ind i dressing af fromage frais (eller andet syrnet mælkeprodukt), lidt balsamico ellerhyldeblomsteddike og lidt frugtsirup og salt og peber

        Kan bruges til forret eller spises som girlyfoodhovedret med brød og måske oliven og grøn salat

        Heldigvis er sønnen på 5½ vild med girlyfood

        Rosevin er dog ikke girlyfood på terrassen en dejlig sommerdag, men mad der passer til rosevin vil ofte være girlyfood

  2. Når jeg nu har fulgt dig gennem længere tid, (det er mig med den heftige brombær syltetøj, som skulle serveres på diskoteker), så ville jeg faktisk have gættet på, at det var din søns foretrukne menu, selvom den er lidt anderledes. Når du vist billeder af ham, indtage hindbærpavlova, kan man jo se, at han elsker det, så vidt jeg husker lokker du med det for at få ham til at lave lektier!

    • lonelandmand siger:

      Fuldstændig ramt plet Lene – og det er gået ned ad bakke med lektierne, siden frosten tog de sidste hindbær.

      Har du stadig syltetøj at feste på ?

      • Ja masser, det endte med temmelig store mængder syltetøj før jeg kunne servere den. Min søster kogte den op igen med både en meget tynd ribsgele, flere brombær, vand og vanille. Man kan stadig ane vodkaen, så nu kalder jeg den en julemarmelade, og de kan vældig godt lide den på mit arbejde 🙂

  3. Conny siger:

    Jeg er overbevist om, at der er total tilfredshed med din indsats! Unge mænds mandeaftener er heldigvis ikke så traditionsbundne mht. sammensætning af menuen, omend de enkelte retter er set før. Jeg har også haft køkkentjansen til et lignende arrangement, hvor højdepunktet var sovsen, baseret på piskefløde og lurmærket smør og af konsistens som overtrækschokolade – og tilbehøret var flæskesteg (rigeligt) samt kartofler i alle afskygninger og dertil snaps. Der blev dog ikke danset bagefter, da ingen af deltagerne var i stand til at flytte sig længere end fra stol til stol 🙂 – fordøjelse kræver energi… Man skal nyde dem, så længe man har den daglige fornøjelse af deres gode selskab 🙂

Der er lukket for kommentarer.