Cerebral fitness

I går skulle jeg ordne kontorarbejde.

Det lå rimelig fast.

Uåbnet post, indberetninger, fakturaer og andet der kræver stillingtagen.

Solen skinnede udenfor, og en svag uro bredte sig fra gulvet.

Det må være der, det begyndte.

Først kunne trækningerne mærkes i fødderne, så i benene, så resten af vejen op – ud i fingrene og gennem fletningen helt til hårspidserne.

Mit blik flakkede fra computerskærmen til haven oftere og oftere.

Stolen begyndte at rotere.

Hurtigere og hurtigere.

Jeg kan godt det her – sagde jeg højt – selvfølgelig kan jeg ordne det kontorarbejde.

Jeg ved, jeg kan.

Og så er der ingen grund til at bevise noget – tænkte jeg – og lod stolen smide mig af.

Hvor ofte i oktober kan man klippe græs i bare arme og fuld sol.

Måske er der ikke mange af den slags dage tilbage i år.

Måske er der ikke flere.

Måske er der flest dage til kontorarbejde fra nu af.

Man må gribe det gode, når det viser sig.

Solskin på dig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

14 svar til Cerebral fitness

  1. Pingback: I bagklogskabens ulideligt klare lys | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Bekvemt afbrud | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Grebet af det gode | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Anne-Mette siger:

    Hej Lone.

    Godt du traf det rigtige valg den anden dag…. Idag er langt mere inde-vejr. Om dét nødvendigvis betyder kontor-tid er så en helt, helt anden sag. Der kunne jo stadig findes ting som trumfer “kontor” (ikke svært 🙂 🙂 )

    Det grå og triste vejr skal vist hér forsødes med én af dine mange lækre æblekager… Nogen gange MÅ man bare bruge billige tricks, hvis man er lidt bagud på points 😉

    Men inden skal jeg lige læse dit bolig-indlæg…. (Godt bolig trenden pt er natur i alle afskygninger 🙂 )

    Kh Anne-Mette

  5. Lone siger:

    Godt grebet – alt det gode. Selv er jeg ovenud glad – to dage i træk har jeg grebet alt det gode 🙂 overbeviste mig selv om at der sikkert snart kommer regnvejrsdage, hvor jeg ikke kan være så effektiv udendørs som lige netop igår og idag. Hvor har det været dejligt.
    Jeg er ret ny her på din blog, men er grebet af alt det gode 😉 Lone H.

  6. Joan siger:

    Rigtig fin side du har dig, vil helt klart lige se dine opskrifter igennem.. 😀

  7. Charlotte siger:

    Man må gribe det gode, når det viser sig. …… så rigtigt, så rigtig … HØRT !!
    Og det er vi heldivis nogle stykker der er gode til :o)
    Her tales IKKE om overspringshandlinger, slet slet ikke, men ren og skær fornuft prioriteringer
    Andre burde øve sig …. det giver glæde…. og tilfredshed
    Heldigvis er idag, endnu en “gå i haven dag” i hvertfald her i København, håber det samme hos dig…. og ja Lone 1 dag fra eller til på kontoret “Who cares” ???

    • lonelandmand siger:

      Hvor har du ret Charlotte – det er selvfølgelig ikke overspringshandlinger men slet og ret rationelle prioriteringer af tiden.

      Og det er det man skal sige til sig selv, hvergang man finder på noget, man hellere vil lave..

      Maks glæde – det er det, vi vil have !

Der er lukket for kommentarer.