Del tager

I går aftes – ovenpå tre heftige dage i caféen – gik gårdhunden og jeg om i køkkenhaven for at finde et æble.

Og æbler er der en del af.

Forskellige sorter, farver og former.

På træernes grene og på jorden.

Vi kunne spise hundrede æbler hver, og det ville ikke kunne ses.

Jeg kunne tage fra grenene, og gårdhunden kunne gøre indhug i mængderne på jorden.

Man ville ikke ane, vi havde været der.

I går aftes gik gårdhunden og jeg om for at finde et æble.

Fordi man har noget sammen, når man deler et æble.

Og det mangler, hvis man spiser hundrede hver for sig.

Det er så meget bedre at dele end at have hver sit.

Magisk mandag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Del tager

  1. Maia siger:

    Hej Lone,
    Jeg fik et link hertil af en veninde, som kom til at tænke på mig, da hun læse dit indlæg. Min gamle hund og jeg har del et hav af æbler, præscis som du beskriver det med ord og smukke billeder. Hun er desværre ikke mere – tilgengæld har jeg fået mig en låne-ven, som lige har været på weekend. Han er som mænd/hanner er flest – ikke glad for frugt og grønt, og da jeg ikke spiser kød, må vi finde et andet sted at mødes. Jeg tænker, at en skovtur og en ostemad, må kunne gøre det. Tak fordi du delte stjernestunden.

Der er lukket for kommentarer.