Torsdag i hønsegården

Søstre Søstre !

Vi er samlet her i dag for at hylde beslutningsdygtigheden.

For at fejre tilstanden at tænke, tro og tale frit.

Uden disse forudsætninger var der intet grundlag for beslutninger.

Så Søstre – lad os et øjeblik dvæle ved determinismens ruiner.

Lad os andægtigt nyde følelsen af åbne muligheder, ubegrænsede drømme og gaven at kunne forvalte egen tilværelse.

Skyd brystet frem – de damer – og mobiliser den indre selvtilfredshed ved tanken om globalt, kontinentalt, nationalt, regionalt og domestisk herredømme.

Lad os svælge i storladne tanker om, hvor lille denne klode er, og hvor stor betydning vor beslutsomme slægt har på dens tilstand og beboere.

Søstre – vi vil markere dagen med et optog over gårdspladsen.

Kør de åbne vogne frem, lad konfettikanonen og flyv pressen ind.

Giv mig et slogan – Piger – en magtfuld sætning, der rummer lidenskab og manifestation af dagens budskab.

Hvornår skal vi spise ?

LL

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

13 svar til Torsdag i hønsegården

  1. Pingback: Kampklare | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Marianne siger:

    Heilt herlege høns!

  3. Lise siger:

    Hej Lone,

    Jeg er også vild med dine høns! Og billederne. Og tankerne.

    Jeg vil ikke forklejne de “chicks”, som stod model til dine tanker om en kalender for lidt tid siden, men hvis du laver en hønsekalender, så er jeg på! Jeg har allerede nu nuppet et hønsefoto til mit skrivebord. Af en eller anden mærkelig grund gør høns mig bare glad. 🙂

    Lise

    • lonelandmand siger:

      Hej Lise og mange tak !

      Jeg havde faktisk tænkt på en kalender med rigtige chicks… Sidste år lavede jeg én med billeder herfra – bare sådan stemningsbilleder. Men da tænkte jeg faktisk, det ville være opmuntrende med kalenderblade med vanvittigt udseende høns. Til en afveksling.

      Ja – de gør bare én glad !

      Mange hilsner fra
      lone

  4. Jens Gert siger:

    Dit slogan kunne være

    “søstre i alle lande – foren jer og lad jer ikke lokke af de mange kokke”

    Herlig blog, ellers, godt at du kan personificere landlig idyl med dyb tænkning og livsbekræftende brokker. Godt gået.

  5. Hanne P. siger:

    Jeg er da helt vild med dine hønsebilleder. Ja for ikke at tale om dine opskrifter. Venlig hilsen Hanne P.

  6. ulla siger:

    Jeg elsker de høns………..
    Og at læse med på bloggen

  7. Ha! Den er skøn, Lone! I love it! 😀

Der er lukket for kommentarer.