Dwight D. Eisenhower National System of Interstate and Defense Highways

Hvad i alverden – tænker du måske – ligner det ikke en hovedtrafikåre.

l-405 i Los Angeles.

En gren af Deutsche Autobahn.

Nej – kan jeg fortælle – der er knapt så trafikeret.

Rute 66 – foreslår du måske – eller Hærvejen.

Heller ikke.

Åh nej – tænker du nok – ikke endnu et ambitiøst vejanlæg i udkantsområdet.

Nej – kan jeg berolige med – det du ser her, er hønsestien.

En fasttrampet vej fra hønsegården i syd til enden af cideræblelunden i nord.

Er det nu nødvendigt – spørger du sikkert – kan de høns ikke bare bredspredes over arealet.

Og jo. Det kan de vel lige så godt.

Men ser du, det bedste er at have en vej.

En afstukket rute at følge.

Ikke nødvendigvis en lige vej.

For som den lille prins siger – man kommer sjældent langt ved at gå lige ud.

En snoet sti.

Med bugtninger og fremspring.

Hvor man overraskes, og ikke kan se rejsens mål.

Sådan er det også for høns.

Mageløs mandag
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Dwight D. Eisenhower National System of Interstate and Defense Highways

  1. Henriette Skov Nielsen siger:

    Jeg elsker BÅDE den lille prins og dine høns….

Der er lukket for kommentarer.