Solen begynder efterhånden at hænge så højt på himlen, at de smukke hvide og lyserøde æbleblomster lukker sig op, og lader små travle insekter flytte livgivende pollen rundt mellem de mange tusinde blomster.

Under de rigtige forhold vil pollen bestøve, og kimen er lagt til en fantastisk forvandling – en udvikling fra ubetydelig til stor, sprød og saftig.

Det første plukker man altid for tidligt.

Alt for tidligt – man kan ikke vente – og ingen bebrejder en.

For det tager tid.

Solen og varmen skal gøre arbejdet færdigt.

Træet skal have lov til at fylde hver lille celle i frugten med saft og kraft – lige til bristepunktet.

Det er da, man skal slå til.

Høste træets og naturens arbejde. Plyndre træet!

Bagefter mases al den dejlige saft ud af æblemosen.

De gode sager tilsættes lidt gær, og får lov at stå og blive til den dejligste vin – gårdens cider er ved at være færdig.

Den er tør og sprød, så det knaser.

Intet sukker tilbage.

Hvis den hældes på flaske tilsat lidt sukker dannes de dejligste bobler….. men livet er jo mere end bobler.

Langt nede i den sydlige del af Fyns land står en dygtig håndværker ved sit håndsmedede kobberbrænderi.

Her bliver de overflødige kilo smidt.

Der bliver skåret ind til benet. Kun det bedste er tilbage.

Solen – varmen – blomsten – insektet – bestøvningen – forvandlingen – udviklingen – saften – kraften – gæringen – brændingen – smagen.

Brændevin virker bare ikke som det rigtige ord for dette.

Livets vand dækker det bedre – meget bedre.

Vi kalder det for gårdens æbleakvavit – lavet af os med kærlighed.

Det siger det hele !

Søren Sørøver – der flyder på livets vand

En halv pelikan.

Og sner.

Vandret nærmest.

Alligevel står den på delvist udendørsarbejde.

Som en tehætte i påklædningen.

For der skal bygges en dyreboks mere.

På mandag – om alt går vel – hentes en gris til gården.

En gammeldags sortbroget landgris.

Drægtig er man blevet lovet.

For der er unægteligt blevet lidt tomt på denne klode efter Ylle, Dylle og Dolles himmelflugt.

Her i vintermånederne er der tid til at indrette sig.

Sætte gang i længe tænkte tanker.

Dreje ting i nye retninger.

Og forberede sig på foråret.

Med sne på vinduerne
Lone

Så fandt denne klodes mest invasive art på at holde dyrene i deres nærhed.

Styre dem.

Domesticere og kontrollere.

Tilpasse deres egenskaber til de grådige.

Man fik bl.a. kødfulde kreaturer, der må føde ved kejsersnit.

Moderdyr der får flere pattegrise, end de har yverkapacitet til.

Kyllinger med et brystparti større end mit.

Sidstnævnte – og her taler vi om kyllingerne – må stå tæt for ikke at tippe.

Den slags kan få én til at drømme om oprindelige racer.

Om muflon får.

For eksempel.

En muflon tilhører arten af vilde får.

Moderen til moderfårene om du vil.

Ophavet til husdyrfår.

Men med en helt anden kødsmag.

Hvis man er interesseret i den slags.

En meget fin struktur og en delikat smag, der har vildtets fylde og noget nær kalvekøds mildhed.

Muflon fandtes tidligere i store dele af Europa og mellemøsten, indtil nogen begyndte at skyde flere, end der blev født.

Nu er de ved at vende tilbage i små beskyttede områder.

Blandt andet på Æbelø og Vejrø her til lands.

Og Brandbygegaard.

Hils på Herkules og Frukules
Lone

I går var der udflugt.

Eller det var et kursus, men det føltes som udflugt.

Eller det var en nonference, og sådan føltes det.

Rejsen begyndte på banegården i Aarhus – et nostalgitrip i gamle DSB-vogne.

Der virker.

Strejftoget var arrangeret af Futoriet, der beskæftiger sig med oplevelsesøkonomi.

Udenfor var det smukkeste vinterlandskab med rimfrost og klar sol.

Indenfor handlede det om virksomhedsudvikling.

Og selvom opmærksomheden kørte af sporet undervejs, fik vi indtil flere gode idéer.

For det er det, der sker, når man kommer hjemmefra og tænker noget andet.

Den anden halvdel af dagen tilbragte Søren Sørøver og jeg i bilen.

Til og fra et lille sted nord for Mors.

Hjemturen foregik med fem velvoksne kalkuner i bilen.

Idérigdommen var for nedadgående.

For det er det, der sker, når man har været hjemmefra en lang dag.

Må du være der
Lone

I går stod den på udendørsarbejde.

Eller ude/inde faktisk.

Hele dagen.

Vejret var stille, solen smuk, og hundene kun lidt i vejen.

Der skulle laves et hjem til nye beboere på gården.

En vædder og et får.

Her kules og Fru kules.

Som formodes at flytte ind i morgen.

Indendørs altså i første omgang.

Til vinteren fortager sig.

Når dagene bliver mildere, og græsset begynder at gro, får fårene et fårehus.

Udenfor.

Total trivelig tirsdag til dig
Lone