Tak for sidst til alle der dukkede op i går !

I dag handler det om madlavning.

En hel del.

Men uden servering.

Sidstnævnte har der været pænt meget af de seneste dage, og derfor er vi temmelig meget noget bagud med førstnævnte.

I går var her Naturens dag arrangement.

Omkring 30 glade og interessante mennesker mødte op, vejret var dejligt og stemningen hyggelig.

Søren Sørøver og jeg havde høstet de modne græskar i køkkenhaven, så der var fyrrig græskarsuppe til frokost.

Og fedtet rosmarinbrød til fingrene.

Flere af gæsterne læser både vederhæftige og uvederhæftige fortællinger her på siden.

Det var glædeligt – langt ind i hjertet – at hilse på.

For når man sidder her om morgenen, først ved et stille stearinlys – og når man er længe om det i solens første stråler – med et stort krus varm kakao til at give varme i kroppen og tre søvnige hunde til at give varme i fødderne, er det rart at vide, hvem man skriver til.

Det er noget ganske særligt, at du ved det.

Så ved du det.

Lige om lidt kommer der gang i køkkenet.

Ugens opskrift til Aller skal laves færdig og sendes til København.

Bagefter skal der testes nogle opskrifter og renskrives lidt.

Må smukt morgenlys ramme dig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, driver et madsted, sejler en stor gammel lyseblå fiskekutter og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under og til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør.
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Tak for sidst til alle der dukkede op i går !

  1. Conny skriver:

    Jeg besøger jer også dagligt på bloggen og bliver glad over både finurlige ord og smukke billeder. Opskrifterne er også dejlig inspiration, så tak herfra :)

  2. Lone skriver:

    Ja, mig skriver du/I også til – hver dag.
    At læse jeres daglige skriblerier og se de fantastiske dagligdags-fotos, er ren creme til sjæl og tanker. En stor glæde og nydelse, som jeg nødigt ville være foruden. Jeg la’r mig troligt inspirere hver gang, jeg lukker bloggen op. Tak for det!
    Til gengæld har jeg til gode at gøre jer et besøg – sådan i fysisk forstand.
    Men jeg forstår så godt hvor skønt det må være, at få ansigt på læserne…

  3. Lone, Mårslet skriver:

    Ville gerne have været med igår, men søen kaldte og det var en kalden jeg ikke længere kunne sidde overhørig.
    Super, super flot billed i baggrunden. Hvem har dog malet det? Det er vist sådan et billede man ikke bliver træt af?

  4. Eva skriver:

    Du skal vide, at stearinlyset også er tændt her.
    Din blog bliver læst med en vis fryd og intensitet.
    Ja, den gør så.
    Du kan noget unikt og er noget ganske særligt Lone,
    nemlig bevæge vore tanker og som vores tanker er, bliver vi og dermed vores liv. :-)
    Også til dig Søren :-)
    Smukt septemberdag herfra.

  5. Axel From L skriver:

    Jeg takker for morgenlyset, som jeg så har her idag – solen skinner på mig i mit køkken.
    Må ugens travlhed smitte af på solskinnet .. ugens vejr ender jo som bekendt ikke helt så smukt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s