Spis varieret – et madarrangement i Kysing

At man skal spise varieret er vist efterhånden børnelærdom. Så hvorfor ikke møde op på søndag fra klokken 12 til 14 ved Kysingstrand og betale 150 kroner for en frokost, man nok sent vil glemme.

Og jeg lover for, at den bliver varieret. 9-10 forskellige boder præsenterer en lille bid mad lavet med omhu, kærlighed og lokale råvarer. Standene udgøres af en blanding af producenter og restauratører. Nogle producenter har fået hjælp af kokke til at lave deres råvarer om til en lækker lille ret, andre – som vi – har selv hutlet os til resultatet. Ved restauratørstandene står de professionelle kokke og serverer retter lavet af lokale råvarer.
Til sammen bliver det en solid frokost.

Hos os er der grøn aspargessuppe med hjemmebagt brød på menuen.

For at sikre sig plads er det en god idé at melde sig til hos Himmel og Hav i Kysing – det kan gøres HER.

Arrangementet er lavet af Smørblomsten – en lille forening af små producenter og de restauranter der bruger lokale råvarer. Følg med i andre spændende madarrangementer på vores facebookside.

Vi glæder os til at servere en lille dejlig ret for dig og dine
Lone og Søren

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, driver et madsted, sejler en stor gammel lyseblå fiskekutter og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under og til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør.
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Spis varieret – et madarrangement i Kysing

  1. Pingback: Morgenstiv. Endnu en variation over et velkendt fænomen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Annie Hansen skriver:

    Gid jeg havde min egen lille bil, så kom jeg hjertens gerne susende…
    Nyder det smukke “skygge-foto” :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s