Krimi-arrangement i Det lille Vineri

Det er med glæde, at vi kan tilbyde dig en helt speciel aften i vores hyggelige café i selskab med forfattertvillingerne Søren og Morten Ellemose. Du kommer til at nyde 3 retter dejlig mad over temaet “krimimad” og en passende vinmenu.

Vi har at gøre med nogle forfattersjæle, der skriver – ikke fordi de ikke kan andet, men fordi de ikke kan lade være – uanset om nogen gider læse det bagefter eller ej.

Tvillingeparret debuterede med trilogien Manus Albino, der udkom mellem november 2010 og november 2011. Serien, der har fået rigtig gode ord med på vejen, handler om den madglade kriminalkommisær Henning Lorentzen, og netop her kommer koblingen mellem krimi og maden. Vi vil servere 3 lækre retter, som også nydes i bogen. Inden hver ret vil du blive introduceret til det kapitel, hvor retten indgår. En vaskeægte krimimenu.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at skrive bøger sammen, og hvordan er det at tænke som terrorist og massemorder, når man er familiefar? Spørgsmålene er mange, når man står overfor brødrene, men vi lover, at svarene bliver flere, efterhånden som de to brødre vil fortælle om deres kamp – deres fortid og deres fremtid – med lige netop det, de selv føler, de er sat på jorden for. At skrive.

Der vil naturligvis være mulighed for at købe signerede bøger fra de to forfattere.

Menuen består af:
Forret: Hummersuppe med delikat brød
Hovedret: Boeuf Bourguignon med bagt kartoffelmos og grønt fra haven
Dessert: Crème Brulée

Vi sammensætter en lille vin menu af økologiske vine til maden

Pris 495,- for mad, vin og oplevelse – bindende tilmelding men først betaling på aftenen.

Tid : Onsdag d. 20. juni klokken 18.00

Sted : Brandbygegaard, Alrøvej 77, 8300 Odder

Tilmelding til : lone@brandbygegaard.dk

Vi glæder os – sammen med brødrene
Søren Sørøver & Lone Landmand

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, driver et madsted, sejler en stor gammel lyseblå fiskekutter og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under og til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør.
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Krimi-arrangement i Det lille Vineri

  1. Paul Riis Arndt skriver:

    Glæder mig

  2. Pingback: Middag med mord

  3. Trine skriver:

    Ja, det lyder rigtig spændende! Hvis nu man har bøgerne i forvejen, mon man så må tage dem med og få dem signeret?

    • morten skriver:

      Hej Trine
      Man kan helt sikkert få sine bøger signeret. Tag du blot dem med, så har vi en pen parat :-)
      /Morten Ellemose

  4. Rasmine skriver:

    Det lyder endda rigtig spændende. Spørgsmålet er så, hvordan man når frem til gerningsstedet. Jeg er alligevel på Fyn på det tidspunkt, så det skulle vel ikke være uoverkommeligt at smutte til Jylland en dags tid, men Rejseplanen kan ikke finde nogen forbindelse til Alrøvej – ???

  5. Hej Lone

    Lyder spændende, men hvilken dato?
    :-) Dorthe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s