Sammen med Birthe – der blogger om mad m.m – er vi ved at arrangere et blogtræf i sensommeren.
Det kommer til at handle en del om selvforsyning og glad fornuft med fokus på råvarer.
Du kan læse mere om træffet HER.
Og har du en madblog, kan du tilmelde dig hos Birthe.
Det er meget godt – tænker du måske – men hvad hvis man ikke har en madblog, men gerne vil rode i jorden alligevel.
Hvis der er flere, der tænker som dig, kan det være, vi skal lave et arrangement mere – med et lidt andet program.
Nogle spørger af og til, om vi laver kokkeskole i cafékøkkenet.
Men vi er ikke kokke – bare tilhængere af god mad.
Så det, vi kan drive det til, er en dag med god mad i centrum.
Rundtur på gårdens arealer med dyr og spiselige afgrøder, foredrag om hvordan man laver rødvin, cider og øl – på det hyggelige plan, Sørens omgang med kød, høst i køkkenhaven, fælles madlavning og spisning.
Vil det være en god idé ?
Lone






Nu har jeg ikke nogen blog, men der vil komme deltagelse her fra Nordjylland.
Vil faktisk allerede glæde mig.
Bente Sand
Ja ja ja til en dag for os uden madblog!!! Hvis bare I lægger den i den uge hvor mine forældre har sommerhus på Langeland så jeg kan parkere mine børn på vejen fra Sjælland til Jylland
Så jeg afventer en reel dato før jeg kan sige noget om noget. MEN jeg vil være dybt misundelig på dem der kan, hvis jeg selv er forhindret.
JAAAAAH, vildt god ide.
Jeg ville helt sikkert gerne komme. Og tak for en super blog. Den store søn og jeg får nogle gode grin og god inspiration til vores eget lille selvforsyningsprojekt.
Så skriv gerne mig på listen.
Kh Lotte
Jeg har lige læst om indholdet på Madblogtræffet. Det der med laks og røgning samt udskæring af dyr, det må meget gerne gentages, hvis i laver noget for os som ikke lige har en madblog, men bare er enormt mad- og bageglade. Gift med en jæger, kunne jeg godt tænke mig, at vide mere om udskæring. Jeg kan kigge på en planche, men er bedst til at have hænderne i ” skidtet” Så måske der er andre madører, som syntes at det kunne være interessant med et sådant indhold i en glad mad dag. Når ja og så cider, øl og vin, foto, når ja det hele.
ja ja ja ja jaaaaaa
JA, det er en fantastisk ide.
OG du har en fantastisk blog, som jeg lige måtte ind og kigge på efter et blik på WPs statistikker.
Hvorfor jeg ikke har kigget ind til dig for længe siden, ved jeg ikke.
Men du er god.
Supergod.
Og en lidt mere end habil fotograf.
Du har lige fået en ny, fast følger.
Også selv om det ikke betyder så meget for dig
JAHHH ! En inspirerende dag for os ikke bloggere på Brandbygegaard.
Det lyder bestemt som et drømme-arrangement. Jeg meget gerne vil deltage i
Masser af havehilsener Sanne O.
Super ide
den kunne jeg godt tænke mig af være med på
…noget helt andet… jeg overvejer kraftigt at rykke teltpælene op og drage til Grønland, hvor jeg har fået tilbudt et job… men hvad med maden – jeg tror ikke jeg overlever på sælkød og langtidsholdbar mælk… Kan man mon blive nærmest selvforsynet på Grønland? – bare lige hvis der var nogen, der havde ideer!
Bedste hilsner fra en arkitekt med hang til landet – og tak for en dejlig blog!
En rigtig god idé, jeg bor i udlandet, men vil komme til DK bare for sådan en dag ! Skriv mig på listen, tak. Annette
Jep, det ville være en rigtig god ide
Håber i får en god madblogger dag.
Jeg synes, det vil være en god ide med et arrangement for os uden madblog, men med interesse i både selvforsyning og god mad.
Desværre er vi mange der er begrænsede af plads, til at kunne være selforsynede. Men, man kan i en villahave godt have både høns og køkkenhave. Det vil udgøre en stor målgruppe for sådan en dag.
Måske er det JER der skal formidle landshare ideen i Danmark. ( se: River Cottage – landshare )
som nettop lægger fokus på, at vi alle kan få mulighed for at få jord under neglene. Det passer jo storartet ind i selvforsynings ideen. Men også med vægt på, at man kan dyrke frugt, bær og grøntsager selv i lille have eller altan. Det ville jeg gerne være med til…..
Hej fra Lone
Det vil netop være en god idé!
Naturligvis……. <3
Søde Lone, jeg er ny her på siden og kom til ved et tilfælde, men jeg må sige at det i gør lyder jo som en drøm, lav endeligt et arrangement for os “blogløse”, vi kan have lige så stor interesse i sund mad og hyggelig selvforsyning;-)), jeg synes det er nogle meget poetiske bllleder du tager, meget stemningsfuldt og skønne kommentarer…… keep up the good work
mange forårshllsner fra Janne
Det er et genialt initiativ. Det bliver nu nok et lam, der skal parteres – man må jo ikke skyde rådyr i september.
Må man kun skrive om mad for at ens blog er en madblog? Jeg skriver om mad på min, men også om så meget andet – naturen, livet på landet, køerne og alle de ting, der gør livet godt.
Hvorfor har jeg egentlig ikke en madblog;))))
Ideen med endagsarrangementer er lige i skabet.
Det ville være en fremragende ide – altså med rundtur, fællesspisning, inspiration til madlavning og havedyrkning, samt alt det drikkelige ligeså.
JA! Lone JA! Det vil sådan give mening, når nu ikke man selv har kastet sig ud i Blog-kunsten men ‘kun’ på sidelinjen -med hundeøjne og våde mundvige, kan læse om jeres inspirerende træf.
Tror bestemt jeg kan få et par stykker med:o)
Trivelig Tirsdag
Det er en hel vild god ide. Jeg kan ikke selv deltage, men jeg er sikker på at der vil komme en masse madglade mennesker og opleve noget af jeres nærværende indsigt.
Sikke nogle idylliske billeder. Lige til at sætte sig ind i. Ikke gå ud af igen. Før solen går ned. Og dagen den er omme…….
Kære Lone og Søren.
Det ville være stort…. en dag på Brandbygegaard….
Glæder mig allerede. Eva
Hej Lone,
jeg ville 100 % sikkert tilmelde mig et sådant arrangement. Jeg vil se det som en kæmpe oplevelse. Skriv mig bare på listen
Må din tirsdag blive alt andet end triviel
Ditte
Jeg kvalificerer måske ikke til at deltage udfra princippet, for min blog er ikke kun en madblog. Men jeg vil rigtig gerne med til sådan et arrangement, ikke mindst fordi jeg rigtig gerne vil opleve jeres fantastiske sted – og dejlig mad og gode rårvarer – det kan man da altid bruge.
Pingback: Madblogtræf med fokus på selvforsyning | BRANDBYGEGAARD