I dag blæser det.
En halv pelikan.
Og sner.
Vandret nærmest.
Alligevel står den på delvist udendørsarbejde.
Som en tehætte i påklædningen.
For der skal bygges en dyreboks mere.
På mandag – om alt går vel – hentes en gris til gården.
En gammeldags sortbroget landgris.
Drægtig er man blevet lovet.
For der er unægteligt blevet lidt tomt på denne klode efter Ylle, Dylle og Dolles himmelflugt.
Her i vintermånederne er der tid til at indrette sig.
Sætte gang i længe tænkte tanker.
Dreje ting i nye retninger.
Og forberede sig på foråret.
Med sne på vinduerne
Lone
Like this:
Be the first to like this post.
Om lonelandmand
Er landmand, vinproducent, caféejer og én der skriver. Nu.
Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, nogens hustru - been there, done that, have the t-shirt..t-shirts, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager, ejer af et par gamle Landrovere plus det løse. Nu også forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under.
Dette indlæg blev udgivet i
Hverdagen. Bogmærk
permalinket.
Pingback: En plan er en plan, til man kommer tilstrækkeligt bagud | Beretninger fra et autentisk landbrug
SKØNT, at I vil være med til at bevare dansk sortbroget landrace
Gid der var flere folk som jer. Ikke nogen grisefabrik der 
Jeg har læst mig til i Levende Land, oktober 2011, at der er bestemte regler for opdræt af denne race. Spændende
Hvor jeg glæder mig til at se nærmere ……
Og tak for de smukke isblomster
Er det hønsene, der har så flot en udsigt for tiden? Da jeg var barn (før termoruderne!), var det sjovt at tø isblomster og se dem fryse til igen – ja, der skulle ikke så meget til at fornøje dengang, sagde oldsagen her, men fine er de
Dejligt, at I er klar til grisehold igen – mon ikke der på et tidspunkt osse ku’ liste sig en lille ko ind på gården?
Jeg er helt og aldeles vild med dine “sneblomster” på ruderne. Naturens værk er svær at overgå!!!! De billeder vil jeg vende tilbage til gang på gang.
Hold op hvor er de flotte de isblomster. Hvor i alverden har I dem? I disse termorude tider, ser jeg dem ihvertfald aldrig mere. Heldige dyr, der får lov at bo hos jer.
Helle i Schweiz
Så dejligt, at I tager fat om de oprindelige
og af mennesket ikke ødelagte dyr.
Det er dyrevelfærd, der batter.
Tænker, at Herkules & Frue måske kan grundlægge
en dejlig levedygtig flok til videreformidling,-
og derfor – måske slet ikke skal slagtes
foreløbig.
Det ville varme hjertet og de forfrosne tæer-
uden tehætte….
Sikke vinduer. Har du selv skabt dem? Ihhhh du milde. SMUKT. Kan jeg vist bare skrive
Go´vind, kan man vel så sige!
(Fik tårer i øjnene af isblomsterne). Skaberen er gavmild!
Pingback: Én til – tænker du måske | BRANDBYGEGAARD