I tidligere tider – før verden gik af lave, eller hvornår det nu var – levede dyr vildt.
Så fandt denne klodes mest invasive art på at holde dyrene i deres nærhed.
Styre dem.
Domesticere og kontrollere.
Tilpasse deres egenskaber til de grådige.
Man fik bl.a. kødfulde kreaturer, der må føde ved kejsersnit.
Moderdyr der får flere pattegrise, end de har yverkapacitet til.
Kyllinger med et brystparti større end mit.
Sidstnævnte – og her taler vi om kyllingerne – må stå tæt for ikke at tippe.
Den slags kan få én til at drømme om oprindelige racer.
Om muflon får.
For eksempel.
En muflon tilhører arten af vilde får.
Moderen til moderfårene om du vil.
Ophavet til husdyrfår.
Men med en helt anden kødsmag.
Hvis man er interesseret i den slags.
En meget fin struktur og en delikat smag, der har vildtets fylde og noget nær kalvekøds mildhed.
Muflon fandtes tidligere i store dele af Europa og mellemøsten, indtil nogen begyndte at skyde flere, end der blev født.
Nu er de ved at vende tilbage i små beskyttede områder.
Blandt andet på Æbelø og Vejrø her til lands.
Og Brandbygegaard.
Hils på Herkules og Frukules
Lone
Pingback: Gogge & the Goggettes | Beretninger fra et autentisk landbrug
Tillykke med fårene. Det er herlige dyr. Vi har 12 moderfår af racen Texel og har lige fået slagtet de sidste lam fra foråret. Vi skulle bruge ledige båse, for allerede i begyndelsen af januar fik vi de første 3 lam. Uha, hvor er de søde, når de springer rundt
Altså jeg ved jo godt at de skal slagtes og spises og nydes og alt det der, men hold nu op hvor er den yndig. Meget blidere i udtrykket end min nabos (I øvrigt glade) får. Og lækre navne! God fornøjelse med dem.
Hej Lone
Har lige fundet din blog. Spændende at følge og meget flot. En ting undrer mig dog, – hvordan får du dog tid til alt det du laver?? Glæder mig til at følge dig.
Bedste hilsener til dig
fra Kirsten
Kære Kirsten
Tak – mange
Det hele handler om, ikke at skrive om alt det jeg ikke når..
Mange hilsner herfra
Lone
Tillykke hvor er de fine
Tillykke med familieforøgelsen. Det er lidt ligesom vores køer – Dexter er også den race, der er tættest på urkoen – og deres kød er også finporet, mørkt med fylde som vildt. Men de smager af kalv – meget velsmagende kalv endda
.
Mange hilsener, Karen i Skivholme
Fornemmer jeg et sortsyn?
Men god vind, I små ..
Næh nej Axel – det bruger vi ikke her..
Og m.h.t. til ølbrygningen – der gæres endnu, og ventes spændt
God dag fra
Lone
Dem glæder jeg mig til at følge
Hej Lone!
Kan du oplyse hvor vi kan købe et par, som du lige har fået. Vi er ved at indrette os på en gammel gård i hjertet af nordjylland, hvor vi præcis som du vil leve mere i takt med naturen.
Måske vil du sende direkte til min mailadr.
Som alle andre vil jeg takke for en dejlig blok.
Venlig hilsen Bente
Meget interessant. Jeg troede helt ærligt, at en Muflon var mere gedeagtig. Jeg som er gift med en af de Onde jægere, burde måske have vidst bedre. Nå men klogere er det jo altid dejligt at blive. Selv går jeg og tænker lidt på at få får. Men det kunne være sjovt, at have nogle som var lidt anderledes en lige Gotlændere. Til gengæld vil jeg have “køddyr” Jeg holder mest af dyr som kan spises. God fonøjelkse med de nye beboerer
Spændende valg. Det havde jeg ikke gættet.
Dem er der ikke mange af herhjemme.
Hvor ser de skønne ud. Begge to. Og bløde. Vil jeg tro. Sikke skøn uld du kan spinde. Til nye vanter eller sko………
Ej, stort tillykke med de smukke “mufloner.” Det bliver spændende at følge deres liv og færden på Brandbygegaard.
Ej hvor er de fine. Dejligt at se de nye beboere og velkommen til Herkules og Frukules
Til lykke med de nye indvånere på gården – dejligt at I binder an med tidligere tiders smukkeste får……. Giver de også god uld?
Aner det faktisk ikke Lilo.. det har jeg ikke læst om
Dejlig dag hos dig
Lone
Sikke skønne ‘kræ’ – ligner næsten at de har Margurit ørenringe i
GLÆDES over de smukke dyrs indtog i vores ellers konventionelle landbrugsland.
Røde, friske kinders dag
Ååh, hvor er de dog smukke, Lone! Jeg glæder mig til at følge disse nye indvånere på Brandbygegaard ♥
HURRA!!! Tillykke med de nye beboere!
Pingback: Muflon | BRANDBYGEGAARD