Det er ikke jul endnu.
Det ved enhver.
Næsten.
Men derfor kan man godt spise fudge alligevel.
En ældgammel måde at lave sukkergodter på – bløde og cremede i konsistensen – smag efter dit valg.
I dag får du en opskrift med hvid chokolade og kandiseret ingefær.
Nok min favorit.
Måske.
Tror jeg.
Du har brug for :
400 g (1 ds.) sødet kondenseret mælk
1½ dl sødmælk fra en ko der kender sine højtider
450 g lyst rørsukker
115 g smør lavet af mælk fra ovenstående ko
160 g hvid chokolade med knas
50 g kandiseret ingefær
Det var alt – så går vi i gang.
Beklæd en form 20 * 20 cm med bagepapir.
Hæld kondenseret mælk, sødmælk, rørsukker og smør i en god stor pande.
Bring det hele i kog og hold det boblende 10 minutter under rolig omrøring.
Hæld massen i en røreskål – gerne i en køkkenmaskine så du slipper for at holde selv – og pisk pisk pisk 10 minutter. Blandingen begynder at køle og bliver tyk.
Hak den hvide chokolade groft og ingefæren mere fint. Vend de to ting i sukkermassen og hæld det hele i din form.
Sæt til afkøling i køleskabet og skær ud i firkanter af passende størrelse – du bestemmer, hvad det er – når din fudge er helt kold og fast.
Blød, knasende og karamelagtig – piece of cake at lave.
Vanskelig at lade stå urørt.
Må dagen skinne på dig
Lone








Jeg har lavet fudgen med pebermynteessens og stykker af mørk chokolade – mums
Hej igen Lone
Jeg skrev her på siden den 20. og kan se at du har svaret Katrine den 21. men jeg ku’ altså godt tænke mig at få hjælp så “din/min” Fudge kom komme på julebordet
Venligst Susanne
Hej Susanne
Undskyld – der er mange ting at være bagud med her, og det ene fortaber sig i det andet..
Det er faktisk en opskrift, der er brugt mange gange, og derfor er problemer med den noget, der skaber en del vildrede her. Især når du skriver, at den er fulgt slavisk.
Mit bedste bud er – stadig – et det kniber med kogningen. Hvis du har et sukkertermometer, kan du evt. kontrollere processen, men ellers må du forlade dig på beskrivelsen – sukkermassen skal op og bulderkoge i alle ti minutter for at strukturen bliver rigtig.
Pisk roligt til massen tykner – ikke noget med at hamre derudad fordi man vil dupere nogen med sine overarme. Been there done that.
Jeg håber inderligt, det lykkes – alle fortjener julefudge
De bedste ønsker herfra
Lone
Takker Lone
ja juletiden flyver alt for hurtigt og tak for dit svar, men forstår det simpelthen ikke! Jeg har gjort ALT igen og igen….vil prøve en absolut sidste gang
…hvis det ikke virker så ryger den en tur i fryseren så den får en konsistens så den bliver “rulle kugle klar” og så i fryseren igen og så en tur i smeltet chokolade
Glædelig jul
Susanne
HJÆLP!!!
Hej Lone,
Blev inspireret af din blog her i den søde juletid og kastede mig derfor over fudge-projektet. Men nu har jeg brug for HJÆLP!!!!!!!! Efter at have hældt den varme masse fra panden over i en skål, begyndte jeg at piske med en håndmikser, men efter få minutter (eller mindre…) begyndte massen at skille, og den er nu næsten helt pulveriseret. Jeg har smagt på karamelstøvet, og det smager fint, men konsistensen er tydeligvis ikke lige i øjet. Hvad gør jeg? Står den til at redde? Og hvor gik det galt? Jeg håber du har tid til at give et godt råd med på vejen…. Krydser fingre for at der bliver fudge ud af det med tiden.
Mvh. Kathrine
Hmm altså ….
Det er nogle gange besynderligt, som en opskrift kan falde forskelligt ud, og når jeg af og til oplever(på kurser el. lign.), hvordan opskrifter fra bloggen bliver til kager m.m., kan jeg se, at der er et utal af måder for selv en beskrevet proces
Mit bedste bud er, at kogningen er utilstrækkelig – snarere end for lang. Hvis ikke sukker kommer op på karamelliseringspunktet ved ca. 115 °, får det ikke den elastiske struktur, man gerne vil have i fudge. Du kan forsøge at smelte din masse igen, og få den til virkelig at boblekoge de 10 minutter, der skal til, og så gentage piskningen – men jeg tør ikke love det kan lade sig gøre..
Gode håb og glædelige juleønsker herfra
Lone
Mange tak for hurtigt svar. Jeg vil prøve at varme den op igen, men er nu ret sikker på, at sukkeret har nået karamelliseringspunktet. De små rester, der er tilbage i panden er nemlig den fineste karamel. Kan det have noget at gøre med, at jeg pisker massen for hårdt?
Hej igen Kathrine
Det er absolut et forsøg værd, hvis du selv har en idé om, at det er gået hurtigt !
Hej Lone
….som Susan Soll skriver den 14/11 kl.11.12 så kladsker den sammen?
Jeg har tusinde gange tidligere lavet andre karameller, bagværk, syltning o.s.v. men denne her hænger ikke sammen? Jeg har fuldstændig og slavisk fuldt opskriften, men hvad kan jeg gøre ved den – er der nogen form for stivelse jeg kan komme i?
…kan jo ikke piske den op + skære ud hver gang den skal 10 min. på bordet
Mvh.
Susanne
Fantastisk nem og lækker opskrift. Men som andre skriver, er den meget sød. Jeg tænker, at man evt kunne tilsætte lidt rom og nødder i næste portion
God december til min favorit-blogger, Lone.
Tak Le – for det hele
Og ja – du har ret. Selvfølgelig. Den er hysterisk sød, men det er mængden af sukker, der giver struktur i foretagenet. Alt kan løses med rom og nødder. Med rom ihvertfald.
En rigtig glædelig jul til dig og gode tanker herfra
Lone
Hej har lige prøvet at lave fudge men men men da jeg havde pisket i ca 4 min blev det helt stovt jeg puttede chokoladen i men det smuldre helt vildt hvad kan jeg gøre ??? På forhånd tak
Min gifte blev alt for blød selv om jeg nøje fulgte opskriften. Ved du hvorfor? Vh Ulla
Fin op skrift . Men Synes at karamellerne bliver for søde. Kan man undlade helt at bruge sukker? Konsistensen er fin.
Så lige en opskrift i nyeste Rema 1000 reklame, og tænkte at den garanteret var fra dig af, og ganske rigtig
Må få prøvet at lave den her til jul. Og også have lavet mere af din “kinder mælkesnitte”-ting
mums!
Pingback: Juleopskrifter – udvalgte fra café og landkøkken – flere på vej | Beretninger fra et autentisk landbrug
Hej Lone
Tak for opskriften. Havde lige ne dåse kondenseret mælk der skulle bruges, og tænkte jeg da skulle prøve at lave fudge.
Det blev med mørk chokolade og hasselnødder.
Men må indrømme at jeg synes der er alt for meget sukker i, for den er alt for sød til mig. Er det muligt at tilsætte citron saft for at gøre det mere syrligt/bittert, eller er det bare at tilsætte mindre sukker?
Ellers en super opskrift
Mvh
Anders Jørgensen
Kære kære Lone,
Store var forventningerne da jeg i aftes gav mig til at lave fabelagtig fudge. Endnu større her til morgen, da de skulle skæres i firkanter, evalueres
og derefter medbringes til kollegerne. Men ak, massen er simpelthen ikke stiv nok til at det kan skæres ud i firkanter
Jeg fulgte slavisk din opskrift, rørte i panden i 10 minutter, håndpiskede i massen i 10 minutter (og fik noget så ondt i håndleddet), hældte massen op i en form med bagepapir i et lag ikke tykkere end 1,5 cm og ind hele natten ved 2 gr.
Tror du – eller nogen af mine medlæsere – at det kan reddes på en eller anden måde? Kan jeg koge massen op igen? Skulle jeg have maskinpisket under afkøling? Gør det der piskeri et eller andet ved konsistensen eller bidrager det bare til hurtig nedkøling? Eller skal jeg kapitulere og lave is af det i stedet? Grisene kan ikke få det, for jeg har ingen. Hunden får det ikke, for det kommer bare op igen.
Venligst
Susan
Bruxelles
Kære kære Susan
Det lyder for kedeligt – det der..
De ti minutter i panden skal foregå under boblekogning – for at nå sukkerets karamelliseringspunkt, men det er nok ikke det, der er gået galt. Jeg tror, håndpiskning er både for smertefuldt og for utilstrækkeligt. Desværre. Der skal en maskine til at få massen til at opføre sig rigtigt.
Så ja – kog massen op igen. Grundigt. Og maskinpisk den til den tykner lidt, og hæld den derefter i formen.
Alt håb om succes herfra
Lone
Nå, nu fik jeg smeltet massen om, endnu en gang rørt i 10 minutter for derefter at give den en tur med håndmixeren i 10 minutter. Jeg kan godt se at jeg er på rette kurs, for denne gang kunne de skæres ud i bløde tern. Men efter 20 ude af køleskabet klæber de afsindigt og mister faconen. Mon det kunne influere at jeg har brugt mørkebrunt muscovadosukker i stedet for lys rørsukker? Smagen fejler absolut ikke noget, skulle jeg hilse og sige, specielt ikke efter at have tilføjet hakkede valnødder og kandiserede mandarinskræller i små stykker! Jeg fortsætter ufortrødent! Men kollegerne må vente lidt endnu…
Hej Lone.
Kan du med et slag på tasken fortælle, hvor mange karameller man får ud af din opskrift?
Mvh. Sisse
Hvis de er 2 gange 2 centimeter får man ca. 100 ud af portionen. Cirka..
Pingback: Mere fremragende fudge – opskrifter | Beretninger fra et autentisk landbrug
Hmmmm… må prøves. Men hvorfor kondenseret mælk? Kan alm mælk/fløde ikke gøre det?
Det er en ældgammel – fra midten af 1800-tallet – måde at gemme mælk på. Dampe vandet ud af mælken og konservere den med sukker. Der er ikke andet i dåsen end mælk og sukker.
Ingen hokus pokus. Men den inddampede mælk kan noget almindelig mælk og fløde ikke kan – give en helt anden konsistens i massen. Så man undgår den sejhed, der ellers er en oplagt mulighed i hjemmelavet karamel.
huuuu mere Nestle… ;O(( ja sorry
Tja.. sødet kondenseret mælk laves af forskellige producenter – Nestlés udgave er bare den bedste. Har prøvet mig igennem diverse..
Hej Lone
Det er første, men bestemt ikke sidste gang jeg kigger forbi din blog – hold da op hvor ser det lækkert ud!! og hvad er der i glasset
Dem må jeg afprøve her i weekenden – mums.
Blommebrændevin
Kan man lave en vanille version altså uden choko og ingefær?
Det kan man da
Masser af vanille !!!
uhmmmmm :-.) fantastisk – det må jeg simpelthen prøve…meeen hvor finder du lige både kondenseret mælk og kandiseret ingefær?! Kvickly??
Tanker fra en ivrig læser HVER dag
Sødet kondenseret mælk er efterhånden at finde i de fleste større supermarkeder – Superbrugsen, Kvickly, Bilka, Føtex, Irma og sikkert også andre. Det står i afdelinger med bageartikler.
Og ja – den kandiserede ingefær findes samme steder – oftest i grøntafdelingerne, men etniske forretninger har det også. God fornøjelse
Tak Lone…er skrevet på indkøbssedlen….Du er en stor inspiration om livet på den gode måde….Kig forbi vores hjemmeside hvis du har tid og lyst…
http://www.123hjemmeside.dk/farmenElbjergvej
God dag
de ser lækre ud!
Kan man komme andet i, end kandiseret ingefær?
Sannie
Absolut – du får et bud mere på det i dag. Tror jeg..
Uhmm, det ser vel nok skønt ud
KH
Birthe
Forsvinder som regn i ørkenen..
De ser fantastiske ud. Tak for opskriften!
Tak Lone,
her drypper det – både pga. regn og mundvand
Her er det bare tåget, så man ikke kan se, om der er mere fudge tilbage.
Pingback: Fabelagtig fudge – opskrift | BRANDBYGEGAARD