Nyt fra Luseland

DSC_05120001

Alt vokser amok og trives i drivhuset.

Ikke mindst bladlusene.

Aldrig før har de i den grad fået overtaget og klistret alting ind.

DSC_05350001

Noget måtte gøres, og vi begyndte at vande ovenfra.

Hidtil har alle planter fået vand gennem siveslanger på jorden.

Det kan agurkplanter bedst lide, og desuden holder den afmålte tildeling ukrudtet nede, for det vokser stort set kun i vandføringslinjerne.

DSC_05550001

Men nu har lusene for alvor suget livet ud af bl.a. auberginebuskene, og nok er nok.

Desuden er alle de flotte og næsten 4 meter høje agurkplanter fjernet – jeg havde sået en sort, som uanset Sørøverens ihærdighed med at fjerne han-blomster, gav store sprøde og ulideligt bitre agurker.

Måske får vi agurker næste år. Hvis jeg sår en anden sort.

DSC_05780001

Det er blevet regntid i drivhuset, og alt emmer af liv og vækst igen.

Agurk- og lusefri
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

En udviklingsrapport fra Gåseland

DSC_93290001

Måske husker du Mortens og Aften.

De to små skravlede gæslinger fra rugemaskinen.

Især Aften var ramt af livet eller manglen på samme og havde en bekymrende ukontrolleret kontrol af hals, hoved og bentøj.

Han kiggede stjerner selv om dagen.

DSC_04120001

Det er med stor glæde, man herfra kan underrette verden om, at holdningen nu er kommet i orden.

Blikket er blevet fast, stængerne stive og næbbet vender den rigtige vej.

Måske er det livets vand fra drikketruget, det friske grønne græs eller de mange små trin i hælene på forældregæssene.

Ingen ved, hvad der har virket.

DSC_03740001

Men noget har fået nerveenderne til ikke bare at nå sammen, men også til at kunne sende de rigtige signaler rundt i den spinkle krop.

Public service herfra
Lone

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Magiske makronsnitter med solbær – opskrift

j016

Det er solbærtid.

Når det er solbærtid, er det syltetøjtid.

Når det er syltetøjtid, er det magisk makronsnittetid.

Lige her står en samling sprøde makronsnitter med solbærsyltetøj – de skal med til Norsminde lige om lidt.

Måske trænger du også til lækker kage.

Det er nemt, kan jeg love dig. Nemt og uforskammet hurtigt.

Kage i sådan en kaliber formodes at tage en del tid.

Men her skal man gå til makronerne, hvis man skal nå at fylde kærlighed i snitterne.

Og det skal man. Det er det, det hele handler om.

Til bunden har du brug for :

450 g mel
250 g smør lavet af mælk fra en ko der kan danse jitterbug. Hvis den vil.
250 g rørsukker
2 tsk bagepulver uden fosfat
4 store æggeblommer fra høns med fjer i hatten

Til fyldet har du brug for :

2 dl solbærmarmelade
150 g hakket mørk chokolade

Til makronafdelingen har du brug for :

4 æggehvider fra ovenstående høns
500 g flormelis
250 g groftrevet marcipan

Og det var alt.

Lad dig ikke kue af de tre opdelinger – det er stadig uendelig nemt lavet.

Så går vi i gang.

Tænd din ovn og sæt temperaturen på 200 °C uden varmluft. Beklæd en bradepande med bagepapir.

Bland mel, rørsukker og bagepulver.

Skær dit smør i tern og lad det smuldre ind i melblandingen. Enten med håndkraft eller i en køkkenmaskine.

Tilsæt æggeblommerne og rør dem akkurat ind i smuldredejen. Dejen skal ikke samles – det er nok, at tingene er velfordelte.

Hæld skålens indhold ud i bradepanden og tryk dejen sammen i et jævnt lag i bunden.

Ind i ovnen med det og forbag bunden 15 minutter.

Imens kan du opnå komplet indre ro, klappe en høne, piske en stemning op eller lave makronfyldet.

Du bestemmer.

Hvis du vælger at lave makronfyldet tager du ganske enkelt en skål og hælder æggehvider, flormelis og marcipan i den. Rør nogle omgange og du føler dig klar.

Fordel marmelade og hakket chokolade på den forbagte bund.

Dryp makronfyldet over så det kommer til at dække overfladen. Ikke noget med at hælde det hele ud ét sted og forsøge at trække laget over de øvrige ting. Det vil ikke blive kønt.

Og her taler jeg for én gangs skyld ikke af erfaring men bare af formodning.

Sæt bradepanden i ovnen igen og bag 20 minutter.

Det var det. I al sin storladne enkelhed.

Lad kagen køle helt af – hvis du kan – og skær den ud i snitter af passende størrelse.

Du bestemmer, hvad det er.

Sprød bund, hjertegribende chokolade og solbærfyld plus makronmasse på toppen.

Og nu skal der bages squashkage med chokolade
Lone

Udgivet i Hverdagen, Kodyle kager, Med bær, Med chokolade | 6 kommentarer

Smørblomstmarked i haven ved Norsminde kro lørdag d. 19. juli 2014

DSC_22080001

I morgen kl. 10 – 15 er der sommermarked i haven ved Norsminde Kro.

Som vi plejer i juli.

Det er et fint samarbejde mellem Søren fra kroen og den lille forening med mad- og drikkevareproducenter i området – Smørblomsten.

Ged og grønt fra Sondrup bakker kommer med Danmarks bedste gedegouda, eftertragtet af de fine køkkener. De har også et udvalg af gedekød – helt igennem økologisk.

Niels fra Aarhus Bryghus kommer og sørger for svalende øl til folket i sommervarmen.

Æble-Bent medbringer juli måneds bær og frugt fra plantagen.

Planen er, at Sørøveren og jeg stiller op med to stande. Vi arbejder intenst på sagen.

Vinhuset rykker til Norsminde med mousserende æblevin, rødvin, æbleakvavit, dessertvine og kasser med glas, så de fristende sager kan smages, og Lones Landkøkken skulle gerne blive klar med saft, syltetøj og et mindre udvalg af kage plus lidt grøntsager og fantastiske æg.

Alt er skabt på gården med omhu og ildhu, men uden nogen form for sprøjtegifte eller kunstgødning.

Her syltes på livet løs – hindbær, solbær, blåbær, blommer, offentlige indberetninger, morbær, stikkelsbær og jordbær.

Noget af det bliver rigtig godt, og det tager vi med i morgen.

DSC_22180001

Måske har du tid, lyst og mulighed for at dukke op til det lille havemarked – så vil vi blive meget glade for at hilse på dig!

Tilbage til syltegryden
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

Måske vidste du det i forvejen?

IMG_39640001

Her langt ude på landet er man ikke i tvivl.

Men det er langt fra nok.

For det er sådan i denne verden, at for at noget skal være sandt og acceptabelt, må det være videnskabeligt bevist.

Derefter holder det så vand, uanset hvem der har betalt for forskningen.

I mange år har der været en del uenighed om, hvorvidt økologisk dyrket mad var sundere end konventionelt.

For undersøgelserne var modstridende, og så kunne det nærmest være ligegyldigt. Hip som hap og alt det der, og folk, som ødslede deres penge bort på økologi, var at betragte som landsbytosser, der snublede i hjemmestrikkede uldtrøjer.

Men her – langt væk fra undersøgelserne – er man ikke i tvivl.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan jorden behandles.

Om den får tildelt gødning fra en flok frie dyr, der har spist alverdens grønne planter og insekter, og hvor jorden indgår i sædskifte med vekselafgrøder, eller om jorden dækkes af et gråt lag gylle fra medicinerede og hormonbehandlede svin, der er fodret med bl.a. kobberholdigt kraftfoder indeholdende pesticidbehandlet soja. Plus kunstgødning.

Om alting fjernes i grådighed, eller der er rigelige planterester til regnorme og mikroorganismers liv. Og om jorden bankes sammen til ukendelighed af tonstunge maskiner, eller den er fuld af luft til alle de afgørende processer.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan planterne behandles.

Om de får lov til at vokse under de vilkår som sol, regn og skadelige organismer udsætter dem for, eller om de presses gennem deres vækstperiode som en vintertomat i et drivhus – ingen jord men i kunstigt voksemedie af stenuld, vand og kunstigt fremstillet næringsstoffer som drop i konstant tildeling og kunstigt lys døgnet rundt for at sikre kortest muligt produktionstid.

Hvad kan der være af gode ting i sådan en tomat – hvor skulle de komme fra?

Ingen ved det, og sund fornuft har trange kår, men nu har et hold forskere ved Newcastle University regnet på sagerne.

De har gennemgået 343 tidligere studier af forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter og samkørt dem i en såkaldt meta-analyse.

Der er forskel.

I økologiske produkter er der et markant højere indhold af antioxidanter – vigtige stoffer som mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, neurodegenerative sygdomme som Parkinsons, Alzheimers m.m. og visse kræftsygdomme.

I økologiske produkter er der markant lavere indhold af sprøjtegiftrester. Ja – ingen er overraskede. Sprøjtegifte er et stort komplekst emne, og selvom myndighederne slynger om sig med grænseværdier (som de flytter efter behov), ved ingen reelt, hvordan en cocktail af forskellige gifte opfører sig i det fine apparat, som menneskekroppen er. Ingen kender heller struktur og navne på alle nedbrydningsprodukter, og når der er noget, man ikke kender til, kan man heller ikke lede efter det. Grænseværdier giver med andre ord en ualmindelig falsk tryghed. Men man ved, at stofferne er giftige, det ligger i navnet, indtil man kalder dem planteværn eller plantebeskyttelsesmidler, og man ved, at deres virkning på befolkninger i områder, hvor der sprøjtes meget, er katastrofale.

I økologiske produkter er der et markant lavere indhold af cadmium og andre tungmetaller end i konventionelle produkter.
Cadmium er knyttet til en række kræftformer og knogleskørhed.

Endelig viser den omfattende analyse også, at økologiske produkter byder på et højere indhold af vitaminer og mineraler end konventionelle produkter.

Der er nogle ting at sige til det hele.

Det er nødvendigt, at mennesker får mad, som gavner og ikke skader deres helbred.

Mennesker kan kun vælge, når de ved, hvad de har at vælge imellem.

Man bør indføre komplet deklaration på alle varer, og ikke kun overordnede – det er skrevet før på denne side, men man gør det gerne igen – på en pose med kartofler skal der stå, hvilke giftstoffer der er indgået i dyrkningen. På en pakke koteletter skal der stå, hvilke fodermidler grisen har spist, og hvilke typer antibiotika den er behandlet med o.s.v. Det er ganske enkelt at indføre – producenten har alt registreret, det skal bare formidles til hans/hendes kunder.

Nogle varer skal slet ikke deklareres – vin f.eks. – vindruer hører til i gruppen af mest giftramte produkter, og desuden er der 1½ A-4 side med tilladte kemikalier til forarbejdningen af selve vinen. Ingen af de tilsatte stoffer står at læse på en vinetiket.

Ét er at dyrke noget økologisk i ordets egentlige betydning, noget andet er det statskontrollerede regelsæt. Der er stor forskel, og set herfra er økologireglerne ikke vidtrækkende nok. For eksempel er det tilladt delvist at gøde jorden med den konventionelle svinegylle med de ovenfornævnte sager som kobber, hormoner, medicinrester og nedbrydningsprodukter af sprøjtegiftene fra grisenes foder.

Det er langt fra godt, så selvom den store analyse viser klar forskel på værdien af økologiske produkter kontra konventionelle, er der plads til forbedringer i det statslige system.

Og lige en sidste ting inden det kommer til at handle om den enlige mor på 3. sal og manglende penge til økologisk mad.

Først og fremmest er vareudvalget begrænset – man kan ikke nødvendigvis få alt økologisk, men man kan vælge at spise, så mest muligt er dyrket giftfrit. Verden er langt fra perfekt.

Det er klart en fordel at have noget jord, så man kan dyrke en del af sin mad selv. Det har man selvsagt ikke på 3. sal.
Man får mere mad for pengene ved at købe råvarer fremfor forarbejdede varer.

Det er ikke de økologiske varer, der er dyre – det er de konventionelle, som ikke koster det, de burde.

Her i huset er vi ikke velbjærgede – langt fra. Men den frie del af vores indkomst bruger vi stort set til mad. Det er uhyre sjældent, vi køber tøj eller nye sko, men til vinter skal vi begge have nye gummistøvler, for det med huller går kun an om sommeren.

Vi har ikke råd til at kunne holde varmen året igennem, men vi forsøger at have råd til ordentlig mad.

Og nu skal jeg have nogle havregryn
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Mikkel på vulkaner

MA1

For øjeblikket har den yngste søn overladt gården til Sørøveren og jeg.

Mikkel er omme på den anden side af kloden.

MA2

Det første er der ikke noget usædvanligt i – tværtimod.

Det sidste er aldrig sket før.

Langt væk fra den hjemlige æblemark.

MA4

Små børn bliver før eller siden store, og man bliver lykkeligt fri for ansvar.

Men ikke af den grund fri for bekymringer.

1551477_10203154792083388_612329205400183944_n

Ved nærmere eftersyn er der også tale om en velvoksen ung mand, og alene fuldskægget minder om, at han er langt fra den rundhovede baby, som et moderhjerte altid gemmer.

MA

Mikkel har gennem godt et år arbejdet i en dagligvarebutik i Horsens.

Trods de ikke-eksisterende offentlige transportmidler herfra.

MA8

Han har reddet sig et udvalg af tvivlsomme cykler på en politiauktion, og på den måde været i stand til at komme til og fra bussen i nærmeste landsby.

Afsted med morgenens første bus for at åbne biksen, og hjem med dagens sidste når der har været lukkedage.

MA5

Med det formål at skrabe penge nok sammen til en rejse i Mellemamerika sammen med Nanna fra gymnasiet.

Derfor kan både du og jeg i dag se på billeder fra Guatemala.

MA7

En hidtil ukendt service her på siden.

Rejsen varer 1½ måned, bagefter begynder busturene til Horsens igen.

MA3

Men med en udvidet bagage indeni
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Et uddrag fra skrivearbejdet

Lige nu handler det meste om mad. Eller om fødevarer.

For der er så meget at forholde sig til, og når der ikke lige er tid til at skrive på bogen, så kværner tanker, sætninger og løsrevne ord alligevel videre.

Man kunne godt vælge at skrive et digert værk med omstændelige udredninger.

Emnet giver ihvertfald muligheden.

Men meningen er, at det skal være en nem bog.

Nem at læse, nem at forstå og nem at betale.

DSC_77460001

Her får du et uddrag fra gårsdagens skrivearbejde. Måske kommer teksten ikke med i den endelige bog, måske gør den.

Men du kan få en idé om, hvad det hele handler om – din trivsel og ikke fødevareindustriens:

Forestil dig at du vil bage en kage. En fin jordbærtærte som dem man kan få i supermarkedernes bageafdelinger og hos bagerier.

Så sætter du ingredienserne frem.
Mel selvfølgelig, hvidt livløst hvedemel uden sunde fedtsyrer og vitaminer, men med rester af forskellige pesticider. Der skal også fedtstof i, og det skal være billigst muligt, så valget falder på margarine med et vist indhold af kræftfremkaldende transfedtsyrer, nogle fedtopløselige tungmetaller og rester af sprøjtegifte fra dyrkningen af de olieholdige planter.
Ingen kage uden sukker og du griber ud efter det raffinerede hvide roesukker, kemisk renset men før det dyrket under ledsagelse af diverse sprøjtegifte.
Æg skal der til, og for nemhedens og prisens skyld kommer de fra en dunk – flydende pasteuriserede æg fra burhøns med triste overdimensionerede kamme og alt for lidt fjer og plads.
Til at dække tærtebunden skal der et lag vekao, for rigtig chokolade er bare for dyr.
Dernæst en klassisk creme rørt af pulver bestående af tørret skummetmælk, vaniljearoma, hærdet vegetabilsk fedtstof, emulgator, stabilisator og lidt farvestof.
Så er der bakken med spanske jordbær – fristende store året rundt, og udover de tilbageværende colibakterier grundet plukkearbejdernes ringe sanitære forhold, er der en rekordhøj restmængde af svampegift på bærrene. Du kan selvfølgelig skylle dem, hvis du tror, det hjælper.
Sidst men ikke mindst skal der laves en gelé til toppen, og du griber pakken med husblas – som er ganske langt fra det ildelugtende afkog af konventionel svinehud, der er oprindelsen, lidt vand, naturidentisk jordbæraroma konserveret med benzoesyre, som du forhåbentlig – endnu – ikke er allergisk overfor, og flasken med den røde farve der er kemisk udvundet af skjoldlus – stoffet er godkendt af EU, og kun få mærker følgevirkningerne – hævelser, udslæt og luftvejsproblemer.

Nej vel, det er ikke den slags ingredienser, du ville vælge, hvis du skulle bage en kage. Men det er, hvad du spiser, når du køber én.

Al magt til maden
Lone

Udgivet i Hverdagen | 14 kommentarer