Forklædt som høne

DSC_59950001

Måske tænkte du, at det var slut.

At det ikke længere fandt sted.

Var opgivet og den slags.

DSC_58530001

Når medierne nu ikke længere fortæller om det.

For det aviser, radio og tv ikke fortæller om, finder nærmest ikke sted.

Vel?

Men her langt ude fra landet kan man underrette dig om det vigtige.

DSC_60260001

Nogle overvåger os stadig.

Public service herfra
Lone

P.S. Og nej, vinduerne er ikke pudsede. Det er spild af tid. På den ene side står hønsehunden og tværer sin snude op mod ruden for at se på høns, på den anden side står hønsene og savler over hunden.

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Kjetil med de bobbede ørehår

DSC_58410001

Forleden dag så du billeder af Magre Magda.

Hun er jo ikke den eneste gris i verden.

Hvis du skulle være i tvivl.

DSC_58320001

Næh, dels har hun 4 krøllede smågrise, og dels har hun Kjetil ved sin side.

Eller bagpå.

I den lille grisefamilie er der ikke stemning for kunstig insemination.

Kjetil gør det selv, og Kjetil er tilfreds med den ordning.

DSC_58350001

Yderst tilfreds
Lone

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Færdigt omslag. Næsten.

Weekenden er gået med arbejde af forskellig slags.

Den endelige korrekturlæsning nærmer sig sin afslutning, og den nye bogs omslag er næsten på plads.

Mad-vs-bagside (1)0001

Her ser du bagsiden – søndagen gik med at fifle den til.

Forsiden husker du måske.

Mad-vs-komplet (1)0001

Her ser du hele omslaget.

Jeg er ved at gennemlæse det ombrudte manuskript – for ingen ved hvilken gang.

Jeg kunne sværge, at alting var som det skulle være, og alligevel findes fejl.

Eller ord, der bare ikke er helt rigtige.

Ingen ved heller, hvor mange gange man kan blive ved med den slags.

Sørøveren siger, at man skal stoppe et sted. Nok er nok.

Nu er det nok.

Tror jeg
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

Noget om vintertid

DSC_46080001

Hvis man går med gummihat
ternet stok og vranten kat
drageblad og bly viol
skipperskrå og egen sol
kan man følge årets gang
og intet sted er natten lang

Hvis man har en yndlingsko
en badeand, én gummisko
et hårdkogt æg, en selvhvalt vej
en lever uden trist postej
så kan man uden videre føje
vinterkulde, Tappernøje

Hvis man føler træk og blæst
kan man flytte gris og hest
så de tætner pænt langs karmen
læ er godt, men bedst er varmen
Alle savner solskinsdage
grønne ærter, jordbærkage
man må vente tiden ud
og hygge sig med sne og slud

Hvis man har en hønsegård
med hundred høns og hønselår
kan man lave omelet
spise godt og blive mæt
Men man kan ikke kende klokken
høns er høns, og hanen kokken
tiden flyttes rundt omkring
inden i sker ingenting
vintertid er noget pjat
dag er dag, og nat er nat

Hvis man går med gummihat
kan man faktisk hævde at
ingen styrer klokkeslaget
kun en hane højt på taget
kan forkynde morgengry
over land og under by
Vintertid er noget øv
EU og min bare …

God søndag til dig
Lone

Udgivet i Hverdagen | 9 kommentarer

Magre Magda og de andre

DSC_57310001

I dag skal du se grise.

Det har vi begge to ventet på. Ikke?

DSC_57440001

Grise er nysgerrige og tillidsfulde, snu og drevne.

Det snurrer rundt i hovederne på dem, og de snakker til én, så snart man er indenfor hørevidde.

DSC_57100001

Indtrængende og vedvarende fortæller de ting og sager.

Og man nikker og siger bekræftende lyde, fordi det virker for dumt at afsløre, hvor lidt man forstår.

DSC_57700001

Det her er Magre Magda.

Hun er mor til de fire små grise, som ikke er så små endda.

DSC_57660001

To lyse og to mørke.

Nogle fine faste størrelser.

DSC_58480001

Med en veludviklet nakkemuskulatur de bruger flittigt, når trynerne sættes i jorden, og benene bevæger sig fremad.

Alt på deres vej pløjes op.

Intet lades urørt.

DSC_57940001

De minder lidt om mennesker
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

En klassisk af-det-der-nu-er-menu

DSC_54320001

Det blev mørk aften, inden grisene nåede frem i går.

Der måtte monteres midlertidigt lys i Grisebo, så indflytterne kunne finde vej.

Her til morgen er alle talt, og det stemmer stadig.

Udover betagede blikke på dyrene skal dagen bruges til madlavning.

Der er familiefødselsdag, og vi har lovet at lave maden.

Af det der nu er – som altid.

Og der er rigeligt i både køkkenhave, drivhus og viktualierum. Stadig masser af råvarer, for ingen efterårsfrost har ramt her.

Endnu.

Må din dag blive bedst
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

Nyt fra et lille sted i verden plus forord til bogen

DSC_56550001

Når dagslyset dukker op om kort tid, vil det ikke afsløre et færdigt grisehus med tilhørende indhegning.

Men det vil aftenlyset forhåbentlig, og så når vi det nok, inden grisene ruller ind ad indkørslen.

Tror jeg.

Nogle ting skal man bare nå.

DSC_56540001

Ja, man skal – tænker du måske – hvordan går det med at få den lovede bog færdig?

Det går fremad – kan jeg svare – til stadighed.

I sidste uge blev der lavet grundig korrekturlæsning, og det rettede manuskript kom afsted til trykkeriet.

Lige siden har jeg sovet. Næsten.

DSC_56630001

I går fik vi forordet tilsendt, og nu kan det følge efter de øvrige sider, så bogen bliver komplet.

Nikolaj Kirk har taget sig tid til at læse manuskriptet, i en delvist færdig udgave som nok krævede tålmodighed, og han har taget sig tid til at skrive et forord.

Det er vi glade og taknemmelige for her i huset.

DSC_56720001

På trykkeriet er de nu i gang med at ombryde teksten, det vil sige, at der vælges skrifttype, og siderne sættes op til tryk, så formatet bliver fint, og kapitlerne starter, hvor de skal m.m.

Der bliver også lavet en indholdsfortegnelse, når siderne er på plads, og så sendes det hele til gården igen – til endnu en korrekturlæsning og endelig godkendelse.

Derfra går der ikke lang tid, før nogen kan trykke på knappen på den store maskine.

DSC_56750001

Herunder kan du læse bogens forord – mens jeg går ud og laver grisesti
Lone

En bog med masser af saft

En gang imellem får man en bog. En bog man ikke kan slippe igen, men bare æder som et stykke fint smørrebrød fra start til slut. Du ved sådan et stykke med fiskefilet, god remoulade og friskpillede rejer.
Ja, sådan et stykke hvor fine dråber af frisk citronsaft er dryppet ud over, for så at blive pyntet med dejlige dildspidser, ja, sådan et stykke højtbelagt fra den danske kulturskat.

Men sådan er denne bog slet, slet ikke. Næh, den er noget helt andet og meget mere vigtigt.

Vi bliver med seriøs viden og kloge ord blandt rigtig meget andet ført igennem vores svineproduktion, og får beskrevet hvordan grisene som regel har det. De fleste af os vil efter denne gennemgang sidde tilbage med en lang række spørgsmål: Hvorfor skal grisene ikke ud og have luft? Hvorfor tillader vi alt den medicin, før, under og efter? Og hvorfor kuperer de halerne på svinene – når det er forbudt i følge EU?

Bogen her, som du skal til at læse, den er krads, skarp og yderst vigtig i debatten om vores fælles ønske om dyrevelfærd og ordentlig fødevarepolitik.
Imens fødevareministeren taler om nationalretter, nye måltidsråd og mest af alt får taget portrætfotos med sig selv og små grise, ja, så tordner bogen mod slap lovgivning, mod manglende deklaration på det vi spiser, og mod alt det som vi ikke ved om vores landbrug.

Lad os bare sige det med det samme – denne bog er for mig at se én af de vigtigste fagbøger om fødevarer, som er skrevet på dansk i nyere tid. Det er mit håb, at alle, som arbejder med dyr, natur og fødevarer, sætter sig ned og spiser side for side, som jeg selv gjorde det. Den er nøglen til at forstå, hvor lidt vi egentlig ved om vores mad, og om hvad der foregår bag kulisserne.

Hvis vi virkelig vil noget med vores kost, vores børn og vores natur, så er vi nødt til at bremse op og begynde at gøre meget af det, vi gør nu anderledes.
Det er sundt for dig, og det er også sundt for helheden.
Man kan drømme om, at debatten igen blusser op, og flere begynder at tage økologisk, naturligt og venligt landbrug seriøst – bogen vil os noget, og den vil være en stjerne, som blinker til os om at vende fiskefileten i en anden retning.

Man mærker tydeligt, at bogen er skrevet af en, som ved noget om landbrug og dermed fødevarer. Det er nok ikke alle, som deler alle bogens holdninger, men jeg vil mene, at selv de, som ikke forstår alvoren endnu, bør læse den og måske se lidt af lyset fra himmelen.

Men nu skal det jo ikke handle om, hvad jeg synes, så hop om bord i et stykke smørrebrød, der ikke flyder livløst med strømmen, som de døde fisk i masseproduktionen.

Hold op, den er vigtig!

Kogemand Nikolaj Kirk

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer