Magre Magda og de andre

DSC_57310001

I dag skal du se grise.

Det har vi begge to ventet på. Ikke?

DSC_57440001

Grise er nysgerrige og tillidsfulde, snu og drevne.

Det snurrer rundt i hovederne på dem, og de snakker til én, så snart man er indenfor hørevidde.

DSC_57100001

Indtrængende og vedvarende fortæller de ting og sager.

Og man nikker og siger bekræftende lyde, fordi det virker for dumt at afsløre, hvor lidt man forstår.

DSC_57700001

Det her er Magre Magda.

Hun er mor til de fire små grise, som ikke er så små endda.

DSC_57660001

To lyse og to mørke.

Nogle fine faste størrelser.

DSC_58480001

Med en veludviklet nakkemuskulatur de bruger flittigt, når trynerne sættes i jorden, og benene bevæger sig fremad.

Alt på deres vej pløjes op.

Intet lades urørt.

DSC_57940001

De minder lidt om mennesker
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

En klassisk af-det-der-nu-er-menu

DSC_54320001

Det blev mørk aften, inden grisene nåede frem i går.

Der måtte monteres midlertidigt lys i Grisebo, så indflytterne kunne finde vej.

Her til morgen er alle talt, og det stemmer stadig.

Udover betagede blikke på dyrene skal dagen bruges til madlavning.

Der er familiefødselsdag, og vi har lovet at lave maden.

Af det der nu er – som altid.

Og der er rigeligt i både køkkenhave, drivhus og viktualierum. Stadig masser af råvarer, for ingen efterårsfrost har ramt her.

Endnu.

Må din dag blive bedst
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

Nyt fra et lille sted i verden plus forord til bogen

DSC_56550001

Når dagslyset dukker op om kort tid, vil det ikke afsløre et færdigt grisehus med tilhørende indhegning.

Men det vil aftenlyset forhåbentlig, og så når vi det nok, inden grisene ruller ind ad indkørslen.

Tror jeg.

Nogle ting skal man bare nå.

DSC_56540001

Ja, man skal – tænker du måske – hvordan går det med at få den lovede bog færdig?

Det går fremad – kan jeg svare – til stadighed.

I sidste uge blev der lavet grundig korrekturlæsning, og det rettede manuskript kom afsted til trykkeriet.

Lige siden har jeg sovet. Næsten.

DSC_56630001

I går fik vi forordet tilsendt, og nu kan det følge efter de øvrige sider, så bogen bliver komplet.

Nikolaj Kirk har taget sig tid til at læse manuskriptet, i en delvist færdig udgave som nok krævede tålmodighed, og han har taget sig tid til at skrive et forord.

Det er vi glade og taknemmelige for her i huset.

DSC_56720001

På trykkeriet er de nu i gang med at ombryde teksten, det vil sige, at der vælges skrifttype, og siderne sættes op til tryk, så formatet bliver fint, og kapitlerne starter, hvor de skal m.m.

Der bliver også lavet en indholdsfortegnelse, når siderne er på plads, og så sendes det hele til gården igen – til endnu en korrekturlæsning og endelig godkendelse.

Derfra går der ikke lang tid, før nogen kan trykke på knappen på den store maskine.

DSC_56750001

Herunder kan du læse bogens forord – mens jeg går ud og laver grisesti
Lone

En bog med masser af saft

En gang imellem får man en bog. En bog man ikke kan slippe igen, men bare æder som et stykke fint smørrebrød fra start til slut. Du ved sådan et stykke med fiskefilet, god remoulade og friskpillede rejer.
Ja, sådan et stykke hvor fine dråber af frisk citronsaft er dryppet ud over, for så at blive pyntet med dejlige dildspidser, ja, sådan et stykke højtbelagt fra den danske kulturskat.

Men sådan er denne bog slet, slet ikke. Næh, den er noget helt andet og meget mere vigtigt.

Vi bliver med seriøs viden og kloge ord blandt rigtig meget andet ført igennem vores svineproduktion, og får beskrevet hvordan grisene som regel har det. De fleste af os vil efter denne gennemgang sidde tilbage med en lang række spørgsmål: Hvorfor skal grisene ikke ud og have luft? Hvorfor tillader vi alt den medicin, før, under og efter? Og hvorfor kuperer de halerne på svinene – når det er forbudt i følge EU?

Bogen her, som du skal til at læse, den er krads, skarp og yderst vigtig i debatten om vores fælles ønske om dyrevelfærd og ordentlig fødevarepolitik.
Imens fødevareministeren taler om nationalretter, nye måltidsråd og mest af alt får taget portrætfotos med sig selv og små grise, ja, så tordner bogen mod slap lovgivning, mod manglende deklaration på det vi spiser, og mod alt det som vi ikke ved om vores landbrug.

Lad os bare sige det med det samme – denne bog er for mig at se én af de vigtigste fagbøger om fødevarer, som er skrevet på dansk i nyere tid. Det er mit håb, at alle, som arbejder med dyr, natur og fødevarer, sætter sig ned og spiser side for side, som jeg selv gjorde det. Den er nøglen til at forstå, hvor lidt vi egentlig ved om vores mad, og om hvad der foregår bag kulisserne.

Hvis vi virkelig vil noget med vores kost, vores børn og vores natur, så er vi nødt til at bremse op og begynde at gøre meget af det, vi gør nu anderledes.
Det er sundt for dig, og det er også sundt for helheden.
Man kan drømme om, at debatten igen blusser op, og flere begynder at tage økologisk, naturligt og venligt landbrug seriøst – bogen vil os noget, og den vil være en stjerne, som blinker til os om at vende fiskefileten i en anden retning.

Man mærker tydeligt, at bogen er skrevet af en, som ved noget om landbrug og dermed fødevarer. Det er nok ikke alle, som deler alle bogens holdninger, men jeg vil mene, at selv de, som ikke forstår alvoren endnu, bør læse den og måske se lidt af lyset fra himmelen.

Men nu skal det jo ikke handle om, hvad jeg synes, så hop om bord i et stykke smørrebrød, der ikke flyder livløst med strømmen, som de døde fisk i masseproduktionen.

Hold op, den er vigtig!

Kogemand Nikolaj Kirk

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Grise før tid

DSC_53210001

Måske husker du grisene, vi besøgte forleden dag.

For at se om vi var noget for hinanden.

Sørøveren og jeg var begejstrede, og det må man håbe, at grisene også var, for de flytter ind på gården i morgen.

Eller flytter ud er mere rigtigt – der skal laves en udendørs indhegning til dem i dag.

Det er kortere varsel end forventet, men vi kaster os over arbejdet med at lave bolig m.m.

Den lille grisefamilie, som altså flyttes samlet, består af 1 orne, 2 søer og 4 smågrise fra i sommer.

Soen med de 4 grise er en mager pind, mens hendes søster har fået navnet “Den fede dame”.

Sidstnævnte er temmelig drægtig, og da hun kommer fra en indendørs sti, får hun også sådan én her, så der er fred og ro til at føde grise.

Bagefter kan hun og afkommet vandre ud til fællesafdelingen, håber vi. Ellers må de bæres.

På vej ud for at banke pæle ned
Lone

Udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen | 8 kommentarer

Æblemand

I går plukkede Sørøveren og jeg omtrent 700 kilo æbler.

Var det ikke i omegnen af 698½ kg for meget – tænker du måske – til en sjæleplejende æblekage.

Og jo, du har ret, selvfølgelig har du det.

Men vi ledte efter det helt rigtige æble – til dig – og den slags kommer ikke så let.

DSC_56010001

Her har du din æblemand
fra Lone

Udgivet i Hverdagen | 10 kommentarer

Lige som træerne

a01390001

Nattens blæst har efterladt en bladmosaik.

Uden nogen form for system, som med så meget andet her på gården.

Komplet er den heller ikke.

Kun ahorn, birk, røn, vintereg, poppel og kirsebærtræerne er blevet tynde i toppen.

De andre træer har stadig krone – en grøn én endda.

Med dagtemperaturer på 16 – 18 °C er det ikke så underligt, den slags varme kan man savne visse somre i dette land.

Al det grønne får én til at synes, at man er knap så meget bagud i forhold til årstiden.

At der er lang tid til vinter.

Lang tid til at redde de sidste afgrøder ind og gøre klar til at gå i hi.

a01400001

Hvis det på nogen måde føles tørt i dag, skal der høstes æbler.

Vi er slet ikke færdige med æblehøsten – druehøsten trængte sig bare på og fik fortrinsret.

Altid bagud, men mindre løvrig end træerne
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

Årgang 2014

DSC_53370001

Regnen trommer mod skråvinduerne, og fuglebadet på terrassen er for længst flydt over. Druerne er i hus, og vinificeringen er i fuld gang.

Lige siden den varme og tørre sommer har folk med lysende ansigter spurgt til vinen:”Det ser godt ud i år ikke?” Jo, har jeg svaret, men lad os nu se. Med fare for at virke for meget som en gammel bunderøv har man lidt svært ved at glæde sig over en høst, der endnu ikke er høstet, for der kan gå så meget galt, inden den tykke høne er færdig med at kagle.

DSC_53470001

Jeg har de fleste gange, for ikke at virke pessimistisk, understreget vigtigheden af at blomsterne trods alt var bestøvet, og at vi ikke havde den altødelæggende forårsfrost.

Det har måske ikke helt været det svar, folk havde forventet og håbet på, men det er nu engang det, de har fået.

DSC_53580001

Ser du, for en vinbonde er det selvfølgelig vigtigt, at druerne er der, men den helt kritiske periode er, når druerne begynder at modne, og dermed bliver modtagelige for alskens dårligdomme.

Fuglene begynder at finde dem interessante, snegle begynder at synes, det er livet at finde sådan en klase, og skimmelsvampe venter bare på en overmoden drue, eller en der har et snegle- eller fuglebid, så svampen kan bide sig fast og sprede sig hele klasen rundt.

DSC_53610001

Da vi forlod Alsace i september, var flere af sorterne dernede ved at være modne, og de var hårdt presset af svampesygdomme – både hos dem der sprøjter i vildskab, og hos dem der dyrker med et minimum af gifte i marken.

Som den sidste på ruten besøgte vi Damback, som er et biodynamisk tophus. Cathrine, den ene ejer, sad med nervøse trækninger i ansigtet, når snakken faldt på den lovede regn, som også skulle vise sig, inden vi forlod stedet. Og ikke mere end 70 km længere nordpå blive vi fanget i en haglstorm, og al trafik på motorvejen gik i stå. Hagl så store som glaskugler tæskede ned over bilen og rykkede alle bladene af træerne. Den slags byger kan ændre en flot høst til ingen høst, så man må forstå, at et godt år ikke er godt, før mosten bobler i tankene.

DSC_53550001

Som økolog og biodynamiker er det tilladt at sprøjte med svovl og kobber i vinmarken. Det gør langt de fleste, og derfor er de nødt til at holde rækkerne helt åbne som nyklippede hække. Alle drueklaserne hænger blottede, så de kan sprøjtes.

I den konventionelle verden gælder det samme, her er det bare alt godt fra kemifabrikkerne, der hældes over. Man overraskes over, hvor meget de søler de druer ind i.

Vi sprøjter ikke med noget som helst her på gården, og vi har derfor heller ikke brug for, at planterne er barberet helt ind til stammen. At grønthøste kalder man det. Der er en udbredt forestilling om, at det er nødvendigt, for at druerne modner. Det har nu ikke noget på sig. De modner præcis lige så godt i et hav af grønt, godt beskyttet af plantens vækst. Til gengæld giver planten via fotosyntese en hel masse smag og sukkerstoffer til de små druer.

DSC_53500001

Drueplanter gror som bindegale. Har man en idé om, at de skal gødes, kan det givetvis ikke lade sig gøre at lade dem gro uden beskæring.

Ved et besøg ved en anden biodynamisk avler, Eric Rominger i Alsace, fik vi sat tankerne i gang. Han var startet som konventionel vinbonde og havde haft det skidt med at bruge al den gift, der skulle til. Han havde observeret, at når han ikke gødede ret meget, fik druerne heller ikke ret megen sygdom, og han fortsatte så med at sætte dosis ned på begge områder, indtil han ramte det niveau, som jorden kunne bære. Lige pludselig arbejde den med ham og ikke imod ham.

DSC_53690001

Det er lidt de samme tanker, vi arbejder efter her på gåden. Vi dyrker ikke biodynamisk, men vi bruger samme tankegang. Jorden kan en hel masse, hvis man bare giver den lov og ikke tager over. Men det koster – det koster på mængderne, men det giver alt på kvaliteten!

Vi stiler efter omkring en flaske pr. vinstok. I år har vi godt en halv flaske pr. stok, og det er ikke meget selv for sådan nogle som os. Vi har heller ikke været for gode til at holde græsset væk omkring planterne, og det betyder en del, når sneglene og skimlen sætter ind.
Vi sidder derfor med hver eneste klase og fjerner omhyggeligt hver eneste drue, der ikke er, som vi ønsker den. I år har vi kasseret mere end halvdelen af druerne, og den våde oktober har kostet ufatteligt megen vin, men det resterende er, som vi ønsker det. Intet mindre.

DSC_53650001

Det faktum at vi, måske som de eneste i Danmark, først høster, når druerne er modne, koster også. Især når der ikke kommer et gram gift eller svovl i marken.

Der er en tendens til, at danske rødvine er umodne og grønne i smagen. En tur på ny eg bruges til at camouflere, men det ændrer ikke ved det alt for tidligt høstede druemateriale. Det kræver is i maven og en del offervilje, at vente til druerne er ordentlig modne.

DSC_53890001

Flere har opdaget, at hvis man laver mousserende vine af de røde druer, så kan man skjule det grønne præg som citrussmag i vinen.

Nogle prominente avlere i Danmark anbefaler endda, at man høster ekstra tidligt, hvis man vil lave mousserende vine. Herfra er der kun en stille hovedrysten tilovers for den betragtning. Vi kommer bare ikke til det punkt, hvor overmodenhed sætter grænsen for noget som helst i dette land.

DSC_54120001

Vi har flere gange fået skudt i skoene, at vi laver Danmarks bedste rødvin. Det er vi både glade for og stolte af, men i år har vi valgt ikke at lave så meget som en enkelt flaske, måske kommer vi aldrig til det igen. Hvem ved.

For det er nemlig gået op for os, hvad de danske druer kan, når de i fuldmoden tilstand bliver til mousserende vine. Rondo, der ellers kæmper med smag af hyldebær og grønne solbærblade, åbner sig med overdådige hindbær- og jordbær-noter, og sammen med en veludviklet syre har den potentiale til at blive helt fantastisk.

DSC_54260001

Druerne bliver, helt nyhøstede, presset efter en tur i afstilkeren. Alle de “tynde” safter bliver mast ud, mens det mørke og taninholdige frugtkød, som sidder lige under skallen, bliver tilbage. Efter en gæringsproces bliver det til en uovertruffen fed og fyldig portvin.

En tredjedel af vores druer er af sorten Leon Millot. En lille smagsmættet syreholdig drue, som har karakter af mørke bær. I år har den fået sammen tur som Rondodruerne. Den er ikke nem at presse, så her har et enormt stort arbejde givet godt 60 flasker fra 300 stokke. Mosten var helt vildt spændende, og det er svært ikke at forvente uendelig meget af denne vin.

DSC_54000001

Når vi laver mousserende vine, så ender vi med vine, der aldrig har fået svovl, bortset fra det gæringen naturligt producerer. Vi snakker nærmest et helsebringende naturprodukt her.

Årets høst i druerne er beskeden i kvantum, men kvaliteten tegner fantastisk.

Søren Sørøver – med blå fingre og mellemristet træben

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer