Grise før tid

DSC_53210001

Måske husker du grisene, vi besøgte forleden dag.

For at se om vi var noget for hinanden.

Sørøveren og jeg var begejstrede, og det må man håbe, at grisene også var, for de flytter ind på gården i morgen.

Eller flytter ud er mere rigtigt – der skal laves en udendørs indhegning til dem i dag.

Det er kortere varsel end forventet, men vi kaster os over arbejdet med at lave bolig m.m.

Den lille grisefamilie, som altså flyttes samlet, består af 1 orne, 2 søer og 4 smågrise fra i sommer.

Soen med de 4 grise er en mager pind, mens hendes søster har fået navnet “Den fede dame”.

Sidstnævnte er temmelig drægtig, og da hun kommer fra en indendørs sti, får hun også sådan én her, så der er fred og ro til at føde grise.

Bagefter kan hun og afkommet vandre ud til fællesafdelingen, håber vi. Ellers må de bæres.

På vej ud for at banke pæle ned
Lone

Udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen | 6 kommentarer

Æblemand

I går plukkede Sørøveren og jeg omtrent 700 kilo æbler.

Var det ikke i omegnen af 698½ kg for meget – tænker du måske – til en sjæleplejende æblekage.

Og jo, du har ret, selvfølgelig har du det.

Men vi ledte efter det helt rigtige æble – til dig – og den slags kommer ikke så let.

DSC_56010001

Her har du din æblemand
fra Lone

Udgivet i Hverdagen | 10 kommentarer

Lige som træerne

a01390001

Nattens blæst har efterladt en bladmosaik.

Uden nogen form for system, som med så meget andet her på gården.

Komplet er den heller ikke.

Kun ahorn, birk, røn, vintereg, poppel og kirsebærtræerne er blevet tynde i toppen.

De andre træer har stadig krone – en grøn én endda.

Med dagtemperaturer på 16 – 18 °C er det ikke så underligt, den slags varme kan man savne visse somre i dette land.

Al det grønne får én til at synes, at man er knap så meget bagud i forhold til årstiden.

At der er lang tid til vinter.

Lang tid til at redde de sidste afgrøder ind og gøre klar til at gå i hi.

a01400001

Hvis det på nogen måde føles tørt i dag, skal der høstes æbler.

Vi er slet ikke færdige med æblehøsten – druehøsten trængte sig bare på og fik fortrinsret.

Altid bagud, men mindre løvrig end træerne
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

Årgang 2014

DSC_53370001

Regnen trommer mod skråvinduerne, og fuglebadet på terrassen er for længst flydt over. Druerne er i hus, og vinificeringen er i fuld gang.

Lige siden den varme og tørre sommer har folk med lysende ansigter spurgt til vinen:”Det ser godt ud i år ikke?” Jo, har jeg svaret, men lad os nu se. Med fare for at virke for meget som en gammel bunderøv har man lidt svært ved at glæde sig over en høst, der endnu ikke er høstet, for der kan gå så meget galt, inden den tykke høne er færdig med at kagle.

DSC_53470001

Jeg har de fleste gange, for ikke at virke pessimistisk, understreget vigtigheden af at blomsterne trods alt var bestøvet, og at vi ikke havde den altødelæggende forårsfrost.

Det har måske ikke helt været det svar, folk havde forventet og håbet på, men det er nu engang det, de har fået.

DSC_53580001

Ser du, for en vinbonde er det selvfølgelig vigtigt, at druerne er der, men den helt kritiske periode er, når druerne begynder at modne, og dermed bliver modtagelige for alskens dårligdomme.

Fuglene begynder at finde dem interessante, snegle begynder at synes, det er livet at finde sådan en klase, og skimmelsvampe venter bare på en overmoden drue, eller en der har et snegle- eller fuglebid, så svampen kan bide sig fast og sprede sig hele klasen rundt.

DSC_53610001

Da vi forlod Alsace i september, var flere af sorterne dernede ved at være modne, og de var hårdt presset af svampesygdomme – både hos dem der sprøjter i vildskab, og hos dem der dyrker med et minimum af gifte i marken.

Som den sidste på ruten besøgte vi Damback, som er et biodynamisk tophus. Cathrine, den ene ejer, sad med nervøse trækninger i ansigtet, når snakken faldt på den lovede regn, som også skulle vise sig, inden vi forlod stedet. Og ikke mere end 70 km længere nordpå blive vi fanget i en haglstorm, og al trafik på motorvejen gik i stå. Hagl så store som glaskugler tæskede ned over bilen og rykkede alle bladene af træerne. Den slags byger kan ændre en flot høst til ingen høst, så man må forstå, at et godt år ikke er godt, før mosten bobler i tankene.

DSC_53550001

Som økolog og biodynamiker er det tilladt at sprøjte med svovl og kobber i vinmarken. Det gør langt de fleste, og derfor er de nødt til at holde rækkerne helt åbne som nyklippede hække. Alle drueklaserne hænger blottede, så de kan sprøjtes.

I den konventionelle verden gælder det samme, her er det bare alt godt fra kemifabrikkerne, der hældes over. Man overraskes over, hvor meget de søler de druer ind i.

Vi sprøjter ikke med noget som helst her på gården, og vi har derfor heller ikke brug for, at planterne er barberet helt ind til stammen. At grønthøste kalder man det. Der er en udbredt forestilling om, at det er nødvendigt, for at druerne modner. Det har nu ikke noget på sig. De modner præcis lige så godt i et hav af grønt, godt beskyttet af plantens vækst. Til gengæld giver planten via fotosyntese en hel masse smag og sukkerstoffer til de små druer.

DSC_53500001

Drueplanter gror som bindegale. Har man en idé om, at de skal gødes, kan det givetvis ikke lade sig gøre at lade dem gro uden beskæring.

Ved et besøg ved en anden biodynamisk avler, Eric Rominger i Alsace, fik vi sat tankerne i gang. Han var startet som konventionel vinbonde og havde haft det skidt med at bruge al den gift, der skulle til. Han havde observeret, at når han ikke gødede ret meget, fik druerne heller ikke ret megen sygdom, og han fortsatte så med at sætte dosis ned på begge områder, indtil han ramte det niveau, som jorden kunne bære. Lige pludselig arbejde den med ham og ikke imod ham.

DSC_53690001

Det er lidt de samme tanker, vi arbejder efter her på gåden. Vi dyrker ikke biodynamisk, men vi bruger samme tankegang. Jorden kan en hel masse, hvis man bare giver den lov og ikke tager over. Men det koster – det koster på mængderne, men det giver alt på kvaliteten!

Vi stiler efter omkring en flaske pr. vinstok. I år har vi godt en halv flaske pr. stok, og det er ikke meget selv for sådan nogle som os. Vi har heller ikke været for gode til at holde græsset væk omkring planterne, og det betyder en del, når sneglene og skimlen sætter ind.
Vi sidder derfor med hver eneste klase og fjerner omhyggeligt hver eneste drue, der ikke er, som vi ønsker den. I år har vi kasseret mere end halvdelen af druerne, og den våde oktober har kostet ufatteligt megen vin, men det resterende er, som vi ønsker det. Intet mindre.

DSC_53650001

Det faktum at vi, måske som de eneste i Danmark, først høster, når druerne er modne, koster også. Især når der ikke kommer et gram gift eller svovl i marken.

Der er en tendens til, at danske rødvine er umodne og grønne i smagen. En tur på ny eg bruges til at camouflere, men det ændrer ikke ved det alt for tidligt høstede druemateriale. Det kræver is i maven og en del offervilje, at vente til druerne er ordentlig modne.

DSC_53890001

Flere har opdaget, at hvis man laver mousserende vine af de røde druer, så kan man skjule det grønne præg som citrussmag i vinen.

Nogle prominente avlere i Danmark anbefaler endda, at man høster ekstra tidligt, hvis man vil lave mousserende vine. Herfra er der kun en stille hovedrysten tilovers for den betragtning. Vi kommer bare ikke til det punkt, hvor overmodenhed sætter grænsen for noget som helst i dette land.

DSC_54120001

Vi har flere gange fået skudt i skoene, at vi laver Danmarks bedste rødvin. Det er vi både glade for og stolte af, men i år har vi valgt ikke at lave så meget som en enkelt flaske, måske kommer vi aldrig til det igen. Hvem ved.

For det er nemlig gået op for os, hvad de danske druer kan, når de i fuldmoden tilstand bliver til mousserende vine. Rondo, der ellers kæmper med smag af hyldebær og grønne solbærblade, åbner sig med overdådige hindbær- og jordbær-noter, og sammen med en veludviklet syre har den potentiale til at blive helt fantastisk.

DSC_54260001

Druerne bliver, helt nyhøstede, presset efter en tur i afstilkeren. Alle de “tynde” safter bliver mast ud, mens det mørke og taninholdige frugtkød, som sidder lige under skallen, bliver tilbage. Efter en gæringsproces bliver det til en uovertruffen fed og fyldig portvin.

En tredjedel af vores druer er af sorten Leon Millot. En lille smagsmættet syreholdig drue, som har karakter af mørke bær. I år har den fået sammen tur som Rondodruerne. Den er ikke nem at presse, så her har et enormt stort arbejde givet godt 60 flasker fra 300 stokke. Mosten var helt vildt spændende, og det er svært ikke at forvente uendelig meget af denne vin.

DSC_54000001

Når vi laver mousserende vine, så ender vi med vine, der aldrig har fået svovl, bortset fra det gæringen naturligt producerer. Vi snakker nærmest et helsebringende naturprodukt her.

Årets høst i druerne er beskeden i kvantum, men kvaliteten tegner fantastisk.

Søren Sørøver – med blå fingre og mellemristet træben

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Noget om vin senere i dag

I går var en ubegribelig lang dag – vi fik reddet de sidste druer ind fra vinmarken.

Undervejs var der god tid til at tænke.

DSC_53400001

Søren Sørøver er ved at nedskrive en række tanker om druer og vin plus det løse – vi poster dem til dig senere i dag.

Fra en planet nær dig
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

De følger kysten og flyver ind over land lige ved gården

DSC_29160001

I sommerhalvåret er der mest arbejde udendørs.

Mest arbejde under én.

Nede ved jorden foregår det, og nede ved jorden er ens blik.

Med jorden.

Og det egner et menneskes fysiologi sig glimrende til.

DSC_2922-0010001

Men af og til kalder himlen på opmærksomhed.

Man dirigerer alle led den modsatte vej, retter sig op og tipper nakkehvirvlerne bagover.

Kigger op i det uendelige blå og indstiller nærsynet i yderste position.

Havørnene har en fast rute ind over gården.

De bæres oppe af luftstrømme og cirkulerer afslappet, mens de kigger efter noget at spise.

Deres skrig indbyrdes falder nedad.

Ellers ville man aldrig opdage dem.

DSC_29320001_1

Fordi man altid er med jorden
Lone

Udgivet i Hverdagen | 4 kommentarer

Uldgrise skal det vist være..

DSC_53210001

Det er nogen tid siden, der har været grise på gården.

Lidt tomt blev her, da Sørøveren spiste dem.

Grise er hyggelige dyr – nysgerrige, drevne, tillidsfulde og sjove at se på.

Og den slags mangler man i perioderne uden gris.

Men nu er det slut med flæsk i fryseren, og der er stemning for en ny lille flok.

Forskellige racer er overvejet på baggrund af gode og dårlige erfaringer.

Vigtigst af alt er det, at dyrene er så lidt avlede som muligt – nøjsomme, velfungerende og med gode moderegenskaber.

DSC_53220001

I går aftes kørte Sørøveren og jeg til Sønderjylland for at kigge på uldgrise – en af de ældste svineracer i Europa.

En direkte nedstamning fra vildsvinene – bare med krøllede børster.

Dejlige dyr, nemme at få kontakt med og så var de begejstrede for at blive kløet bag ørerne.

Det er lige noget for os
Lone

P.S. Se eller gense glade grise, hvis du har tid:

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer