Så meget godt i vente – Søren Sørøver foreslår en film

Hovedplakat_LOW_WEB0001

“Biodynamisk landbrug er ikke noget, der hører fortiden til – det hører til fremtiden.”

Der er vel ikke være mange, som kaster et blik på Thorshøjgaard og tænker fremtid. Niels Stokholm, der sammen med sin kone Rita driver gården, er uenig. Han er i sit stille sind helt sikker på, at han har fat i noget af det rigtige, og at det kun er et spørgsmål om tid, før mennesket indser, at vores måde at dyrke jorden og behandle dyrene på ikke holder i længden.

3_Niels_Sommer_cine-20001

Den bemærkelsesværdige bonde i det Nordsjællandske har i 40 år kæmpet kampen, og den er nu foreviget af dokumentaristen Phie Ambo. Den 3. september har filmen premiere, og der er et utal af grunde til at se den. En egentlig anmeldelse kommer senere i næste uge, men indtil da vil jeg skrive nogle tanker om de forhold, der ligger bag det lille landbrug.

At landbrug, som vi kender det i dag, ikke kan fortsætte, er for mig indlysende, men for de fleste andre helt sort snak! Hvorfor skulle vi ikke kunne fortsætte? Vi er jo så uendeligt dygtige til at styre naturen. ”Der er ikke noget, vi ikke kan, den kan bare komme an,” lader til at være moderne landbrugs mantra, men i virkeligheden er det bare et klart tegn på, at vi ikke længere laver afgrøder i samarbejde med naturen men det stik modsatte. Og naturen er ikke sådan lige til at bide skeer med. Jeg er i min sjæl sikker på, at naturen trods menneskets respektkløse udnyttelse nok skal sejre alligevel. Om det bliver med os som menneskehed på jorden eller uden, er jeg ikke sikker på.

Den måde, vi dyrker vores jord på – helt uden hensyntagen eller symbiose med naturen, er så uendelig ressourcekrævende, fremfor at arbejde sammen med den. Det konventionelle landbrug har travlt med at fortælle omverdenen, at vi kun kan brødføde verdens stigende befolkning ved den mest ekstreme udnyttelse af jorden og under forbruget af store mængder kemiske stoffer. Men de tager fejl, og en dag vil vi indse, at fødevarer ikke er noget, vi kan tage fra naturen, men lave i pagt med den.

Niels har ret, når han siger, at han sidder på fremtiden, men jeg tror desværre, at udviklingen mod et naturligt forhold til jorden og dyrene en gang vil komme af nød og ikke af lyst, indsigt eller nysgerrighed. Når der ikke er mere frit fosfor til at gøde markerne med, når jordens humuslag er ødelagt af de ekstreme maskiner, når de sidste orme i jorden er døde af kobberforgiftning, når multiresistente bakterier gentagne gange udsletter husdyrbesætninger, og når folk bliver så syge af de industrifremstillede fødevarer, at vi ikke længere kan se bort fra fakta. Først når menneskeheden bliver tvunget, vil vi ændre adfærd.

Det lyder lidt som Noahs ark, og er man ikke troende, kan det være svært at tage sådan en historie seriøst, men den store forskel er, at her er det ikke en gud, vi pisser af, her er det vores natur. Og det er ikke engang natures vrede, vi påkalder os, nej det er såmænd vores egen iver for at skabe vækst, der bider os selv i røveren.

2_Niels_og_Rita0001

I de mange forhåndsomtaler, der har været af filmen, lykkes det altid én eller anden skribent at understrege, at Niels laver helt unikke varer i gourmetkvalitet. Og den præmis falder jeg dagligt for – jeg aner heller ikke, hvad vi skal kalde vores varer, der kvalitetsmæssigt ligger milevidt over de konventionelle i supermarkederne. Men skal sandheden frem, så laver hverken Niels eller vi gourmetprodukter – vi laver produkter, som de burde være – som de var engang. Vi sætter ikke standarden, men burde. Det er alle de andre, der laver – undskyld mit franske – lorteprodukter.

Filmen har som nævnt premiere i et utal af biografer landet over den 3. september, men vær opmærksom på at den i langt de fleste biografer kun vises den ene dag. Se listen over biografer på DOXBIO

Søren Sørøver – flagbærer under fødevarerevolutionen

P.S. Du kan se en trailer for filmen her:

Udgivet i Uncategorized | 8 kommentarer

Nappeværktøjet

DSC_14690001

Måske husker du gæssene.

Måske er du ovenikøbet én af dem, der slap levende forbi gasen Klaus ved weekendens madmarked.

Med den gave det er at kunne studere hans næb på nærmeste hold.

DSC_14740001

Og så har du sikkert set den fine knop, som er en del af udstyrsstykket .

Et tegn på voksenhed.

Som girokort i postkassen, ansvarsforsikringer og en stemmeret man ikke føler trang til at udnytte.

DSC_13660001

De tre gæslinger fra i år begynder at se voksne ud.

Er nærmest fuldfjerede og i næsten fuld størrelse.

De mangler stadig at komme af med de ukontrollerede teenagebevægelser – skvatte mindre over de store svømmefødder og gå i samme retning som resten af flokken.

DSC_13710001

Og så mangler de en knop. Hver.

Men alt godt kommer til den, der venter.

Ihvertfald når det handler om knopper
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

Godmorgen

Måske sidder du lige nu med en kop dampende varm te eller kaffe.

Eller som her – en pæn balje hed mælk med en smule friskbrygget kaffe og lidt sukker.

Meget bedre og mere skånsom start på dagen findes nærmest ikke.

Men det er værd at tænke over, hvad der er ekstraheret i koppen.

For at få flest muligt dage i det hele taget.

Ser du – i dette land undersøger Fødevarestyrelsen hvert år et (ganske begrænset) udvalg af fødevarer for rester af sprøjtegifte.

Der ledes efter giftstoffer, man kender til, men ikke for nedbrydningsprodukternes fest indbyrdes – for ingen ved, hvad de bliver til, og derfor kan man selvsagt ikke måle dem.

Hvert kvartal udgives en liste med resultaterne og en beroligende forsikring om, at der ikke er mere gift i maden, end mennesker kan tåle.

Kaffe og te interesserer Fødevarestyrelsen sig ikke meget for, på trods af at den voksne del af befolkningen nok må formodes at indtage en del mere af de to varer end af karry, kaktusfigen og spidskål.

Men andre påtager sig et ansvar og holder øje – en ny rapport omhandler giftrester i te fra Indien, og det er grum læsning.

94 % af teprøverne indeholdt mindst 1 giftstof.

Der blev fundet 34 forskellige sprøjtegifte i de 46 prøver. Omtrent 2/3 af alle teprøverne indeholdt mere end 10 pesticidtyper i en ukendt cocktail.

At over halvdelen af giftstofferne slet ikke må bruges i teproduktion er nærmest uden betydning – det katastrofale er, at teblade er bærende af menneskeskabt kemi designet til at slå planter og dyr ihjel. Hvem ved, hvad den slags ellers kan skade.

En tilsvarende rapport om giftrester i te fra Kina blev udarbejdet forrige år.

Med hensyn til kaffe er det en lidt anden sag.

Kaffebuske er i den grad også udsat for varierende udbud af sprøjtegifte afhængigt at dyrkningssted, økonomi og andre muligheder, men hvor det er de sprøjtede blade, man bruger til te, er kaffebønnen godt gemt for eksponering.

Det er vanskeligt at finde troværdige undersøgelser af pesticidrester i kaffe, og der gøres ikke meget for at udbrede nogen form for kendskab.

Når en kaffebusk sprøjtes med gift, vil det hovedsageligt være bladene og frugtskallerne, som bærer stadset. Ved forarbejdning af kaffebærrene fjernes frugtkødet, og bønnen i midten er efter al sandsynlighed ikke så berørt. Tror man.

Men det gør jo ikke kaffen værd at nyde – de store mængder gift er måske ikke i koppen, men de er spredt ud i landskabet, i vandmiljøer, i dyr og i de landarbejdere og deres familier, som bor i dyrkningsområderne. Og det er ikke tøsegift.

Ja ja – tænker du måske – det er meget godt med al den omsorg, men vi har faktisk et Fødevareministerium og et Sundhedsministerium, som tager sig af folkets helbred i dette land. Ihvertfald.

Men hvad nu hvis de ikke helt ved, hvad de har med at gøre.

Hvad nu hvis de har al for travlt med at være bagud, når det virkelig gælder.

Eller vaske hænder når der burde sættes benhårdt ind?

DSC_78910001

Hvad nu hvis de beroligende ord om kontrol og grænseværdier for gift i fødevarerne er flygtige som dampen over tekoppen.

Og du får al det, der bliver tilbage
Lone

Udgivet i Hverdagen | 8 kommentarer

Klar igen

DSC_18760001

De seneste par dage er gået med oprydning og nedtagning.

Med bortkørsel af ting og fremskaffelse af hverdag.

Man kunne godt have været længere tid om den slags. Absolut.

Det er sket før.

Men ser du – i dag kommer et hold mennesker på besøg.

Til rundvisning, foredrag, vinsmagning og spisning.

Og derfor var det nødvendigt at få ting på plads.

DSC_18670001

Nok er det kun sensommer, men alting føles som begyndende efterår.

Stuehuset er koldt, fårenes pels gror, gårdhundene har lopper, de alt for store uformelige joggingbukser er arbejdstøj, og det er slut med at gå på bare fødder.

Måske er det kun sidstnævnte, som er indikator for årstidens skifte.

DSC_18810001

Under alle omstændigheder bliver der tale om efterårsmad – mørk, dyb smag med masser af rodfrugter og andre gode grøntsager fra køkkenhaven.

Og en chokoladesquashkage til kaffen. Den bedste squashkage overhovedet. Sådan er det.

Måske kan du også få tid til at bage kagen – så er opskriften lige HER.

Nu med sokker
Lone

Udgivet i Hverdagen | 3 kommentarer

1500 mennesker sætter sig spor!

DSC_60000000

En tynd stribe jord formet i det fineste mønster står strunk i mudderet. Regnen er ved at klinge af, og de mange dæk har givet græsplænen et lidt slidt og brunt udseende. Enkelte steder så slidt at den bare jord står præget med diverse dækmønstre, og minder mig om at blot timer tidligere var gården fuld af liv, fuld af mennesker.

Når den sidste bil kører ud af indkørslen, og vores store marked er færdigt, bliver man underligt nok pludselig overvældet af ingenting.

DSC_16820001

Vi vil tro, at der igen i år har været 1500 gæster til vores marked, måske lidt flere, og det kan ikke undgås, at de mange mennesker sætter deres spor.

Ikke at der var så meget som et eneste smidt stykke affald nogen steder, heller ingen cigaretskodder, og der var stadig masser af hindbær på de nye rækker i køkkenhaven. Jeg havde personligt haft svært ved ikke lige at skulle smage et enkelt, hvis det var mig, der gik forbi. Ligeledes med æblerne, fersknerne, blommerne, morbær o.s.v.

Så udover det nedtrådte græs og den opkørte plæne, der inden en uge eller to har rettet sig, er der ingen fysiske spor på gården efter de uendelig mange mennesker. Tænk at det overhovedet er muligt? Så mange mennesker med respekt for os og det vi laver!

DSC_50000000

Men hvad er det så for nogle spor, der er sat?

Allerede sidst på dagen lørdag var der flere stadeholdere, der var ribbede for varer. Nogle kunne hente flere inden søndagen, men Kongebryg, der holder til på Sjælland, kunne ikke gøre andet end at pakke sammen og drage hjem – lukket p.g.a. velstand. De er helt vilde de jyder, var nogle af de sidste ord fra ham, inden han tog hjem.

DSC_16010001

Vores egen madsituation var sådan, at alt, hvad vi havde forberedt til hele weekenden af mad og kager, var solgt lørdag.

Se der havde de mange mennesker sat deres spor.

DSC_16210001

Selvom køen til madboden var lang, var der ingen sure miner, alle smilede og var glade, alle hilste, roste, spurgte nysgerrigt og var imponerede. Hvor end man mødte folk, i haven, mellem træerne, ved hønsene, i kålrækkerne var der anerkendende ord.

Se der satte de mange mennesker deres spor.

DSC_70000000

Flere kom endda med gaver til os, ting fyldt med omtanke, lindrende efter de mange arbejdstimer, hjemmebag fra ovnen, fra hjertet og andet godt. Vi forventer ikke den slags – slet ikke.

Se det satte sine spor.

DSC_17260001

Vi kan jo ikke nå det hele selv, når madmarkedet er i gang, og derfor trækker vi hårdt og brutalt på venner og familie – uden dem ville det ikke kunne lade sig gøre. Gang på gang stiller de op og med ekstrem energi og engagement knokler de fra start til slut, ingen brok, intet piveri, bare uvurderlig hjælp! Og de gør det for vores skyld.

Se det sætter dybe og vedvarende spor.

DSC_16690001

Vi arbejder dagligt for at sprede budskaberne om gode råvarer og ordentlig mad – forhold for dyrene, forhold for planter og miljø – og ikke mindst forhold for os alle som spiser. På bloggen deler vi vores holdninger med læsere, som nogle gange kommenterer og andre gange bare absorberer. Rigtig mange af disse mennesker dukkede op til vores marked. Kommenterede, roste og fortalte hvordan vi gør en forskel.

Spor der motiverer enormt til at forsætte!

DSC_17310001

Når man lige efter markedet ser på hjulsporet fra den sidste bil, der forlod gården, og tomheden overmander én, er det en helt speciel følelse. Fuldstændig udmattet, dog alligevel med en rest adrenalin efter de mange oplevelser.

Man har stærkt brug for ro og fred, og alligevel føler man sig lidt ensom og forladt. Man går fra at være overvældet til at være undervældet.

DSC_15820001

Faktisk er det først dagen efter, at man har overskud til at tænke sine tanker til ende, til at ræsonnere, til at mærke følelsen af lykke og den alt overskyggende taknemmelighed.

Taknemmelighed over alle de mange mennesker der valgte at bruge deres weekend hos os, tak til alle stadeholderne der ville dele oplevelsen med os, tak til vores trofaste hjælpere der gør det hele muligt.

DSC_100000000

Når sporene efter dækkene er væk på plænen om kort tid, kunne man tro, at alt var som før, men hvordan kan det nogensinde blive det med alle de indtryk og positive spor, vi står med på sjælen?

Tak!

Søren Sørøver – sig mig – skal vi ikke lave et julemarked?

Udgivet i Hverdagen | 11 kommentarer

Man må ikke gå ned på kage

Lige nu er der ventetid.

Og det er faktisk rart.

Dagens første sæt drømmekager er i ovnen, og næste omgang er på vej som dej.

Det hele handler om at holde ovnen beskæftiget.

For ser du – her var ubegribeligt mange mennesker i går, og al den kage, der var bagt til weekenden, er stort set spist.

Sådan kan man tage fejl på den gode måde.

Det var en overvældende dag og hjertevarmende godt med så fin en opbakning til Bondens Marked. Alle her på gården blev helt glade indeni.

Og så er det noget ganske særligt at få hilst på nogle af Jer, der bruger kostbar tid på at læse med på denne side.

Lige nu er alt stille. Røremaskinen har en pause.

De omkring 1000 mennesker, som besøgte os i går, er kørt hver til sit eller til hinandens. Kun nogle få madhåndværkere overnatter, og de slipper for larmen fra køkkenet, fordi de sover på høballer oppe i træladen.

Om nogle timer går det løs igen, og vi glæder os til søndagens gæster.

Der skal blive kage – så meget som muligt
Lone

Udgivet i Hverdagen | 12 kommentarer

Hvad, synes du, er vigtigt at få med?

DSC_12670001

Der er så meget at undre sig over i det nuværende – og uholdbare – fødevaresystem.

Den lemfældige omgang med gift, jord og liv.

Vægtningen af interesser. Industriens kontra befolkningers. Myndigheders interesser.

Manglende respekt overfor både dyr til spisning, mad og menneskenes kroppe.

De enkelte fødevarers vej væk fra at være mad.

DSC_12690001

Og jeg vidste godt, at det var slemt, før jeg begyndte at skrive på den kommende bog om det hele.

Men jo flere undersøgelser, artikler og andre kilder jeg læser, des mere forstemmende ser det ud.

Den slags finder vi os naturligvis ikke i.

Der er ikke andet for end at gøre noget ved det.

Og en vigtig del af ændringer er information. Viden om tingenes tilstand.

For hvis man ikke har kendskab, kan man ikke tage stilling.

DSC_12700001

Bogen skal først og fremmest være en praktisk håndsrækning, til alle der spiser, derudover kommer den til at rumme en del overvejelser om fødevaresystemet, skandaler og muligheder.

Den tager de enkelte fødevaregrupper op, og skitserer hvad du får med i pakkerne.

Men måske er der andre ting, som er vigtige at tænke på.

Noget du gerne vil have med i sådan en bog.

Og så vil jeg gerne høre om det – skriv enten her eller på mail lone@brandbygegaard.dk

DSC_12720001

Tak herfra
Lone

Udgivet i Hverdagen | 19 kommentarer