Nyt espalier i vinmarken 1

a00014

Ind i mellem så meget andet forårsarbejde bliver der gjort noget ved espalieret i vinmarken.

Måske husker du, at det gamle i lærkestammer blev spist af tidens tand.

Smuldrede først under jorden og sidenhen lige ved overfladen, så de knækkede fra en kant.

Og det kan man jo ikke bruge til noget.

a0001

Der er 20 rækker med 50 vinplanter i hver.

Der skal – tak til Sonja for matematikken – bruges 40 jordankre til at lave nogle solide afslutninger af rækkerne.

a00011

Ser du – om sommeren bliver vinplanterne mægtige.

Kraftig løvvækst giver noget for vind og regn at hænge i, og hvis sådan en række fyldige vin ikke skal falde sammen, må der være et godt greb i endestolperne.

a00013

Så vi skruer jordankre ned.

Det er ikke nemt, men ned kommer de.

Hen ad vejen i hvert fald.

a00017

20 i går – 20 mere en dag nær dig.

Den slags arbejde er en helkropsoplevelse
Lone

Udgivet i Hverdagen | 2 kommentarer

Grillet hummer – opskrift

a00011

En gang i mellem kan man støde på frosne forkogte hummere til en betalbar pris i supermarkederne.

Dem kan Sørøveren godt lide.

a00012

Sidste sommer blev der lavet en afleveringsopskrift med sådan et kræ, og du finder et link til den grillede hummer her på udeoghjemme.dk.

Nemt, godt og enkelt var det måltid.

Højst sandsynligt kommer der før eller siden noget, der minder om en sommeraften. Hvor man kan sidde ude og spise, nyde duftene af afsluttet dag, se lyset forsvinde og høre natdyrene komme frem.

a0001

Hummer eller ej
Lone

Udgivet i Manerlig middag | 3 kommentarer

Ferskentræet blomstrer

a000111

Lige nu blomstrer ferskentræet, alt hvad det kan.

Står og gør sig til for omkringflyvende insekter.

Vinker indbydende med støvdragerne og sender kraftfulde signaler med kronbladene.

Som så mange andre af os.

a000110

I dag falder regnen tæt, og der bliver langt mellem bierne.

Den lange hårde vinter har kostet biliv, og der er ikke for mange af dem i det hele taget.

Men af og til ses en enkelt Ib, og så glæder vi os ved tanken om den store saftige fersken – helt fortættet af smag – der kommer ud af mødet.

Det er bare at vente
Lone

Udgivet i Hverdagen | 6 kommentarer

Bælkemøtter

a00018

Måske var det lige friskt nok at poste et billede af en smuk enkeltstående mælkebøtte i forgårs.

Måske signalerede det noget forkert.

Nogen kunne tro, at man havde styr på både ukrudtet og tilværelsen som sådan.

a00014

Her langt ude på landet har man ikke styr på noget som helst.

Heldigvis.

a00012

Det her er mælkebøtteland, og det er en glæde.

Tusindvis af smukke gule sole skinner mod én hver morgen, når dagslyset får blomsterhovederne til at åbne sig.

Om aftenen, når den store sol går ned, lukker de sig igen, og græsplænerne bliver grønne.

Magisk nærmest og en kilde til fryd.

a00016

Ikke mindst i hønsegården og fårefolden.

Hver dag bringes favnfulde af håndhøstede mælkebøtteplanter, fordi det bare er uendelig lækker og velsmagende dyremad.

De gør med andre ord stor nytte.

a00015

Og så sørger de for, at man til stadighed mindes om, hvor fjernt fra kontrol med haven og tilværelsen som sådan man er.

Det er meget værd
Lone

Udgivet i Hverdagen | 7 kommentarer

Nogle gange trænger man bare til et eventyr

a00011

Der er alt for få eventyr i denne verden.

Synes man her langt ude på landet.

Alt for få.

Da jeg var barn, vrimlede det med eventyr. På den lille landsbyskoles bibliotek stod den ene samling efter den anden.

Men dengang var solbærrene også meget større, der var sommer – nogle år, telefonerne var fikserede til bestemte steder, og alle andre steder var man fri. Næsten.

Jeg havde nærmest lige opdaget, hvor eventyrbøgerne stod, før der ikke var flere ulæste i biblioteket under taget – der også tjente som klasseværelse og håndarbejdslokale.

Og meningen med at læse bøger udviskedes i en periode.

a0001

Så eventyr har en særlig plads, og da ForfatterMorten kom med en ny bog til gennemlæsning, sad indholdet lige i trylleskabet.

Eventyr for voksne – hvor tit sker det lige nu om stunder ?

Måske har du allerede læst én af historierne – den blev skrevet som hyldest til det gode skib “Sømusen”, og postet HER – læs eller genlæs hvis du vil – sidste sommer.

Der er i alt 24 eventyr i den nye bog – opbyggelige, lærerige, tankevækkende, overraskende og stemningsfulde – og du kan erhverve dig samlingen HER.

a00012

Hvis du har brug for et eventyr
Lone

Udgivet i Hverdagen | En kommentar

På vej ud

a00011

De seneste par dage har den stået på indendørsarbejde.

Masser af madlavning.

Men med åben dør ud til det gode vejr og jævnlige afstikkere.

Til køkkenhaven efter grønne asparges, purløg og rabarber og til drivhuset efter bundter af krydderurter og sprøde rucolablade.

Det er så godt igen at kunne høste mad.

a00013

Men det kommer ikke af sig selv, og de næste par dage skal der arbejdes ihærdigt udenfor.

Græsset er langt og tæt på at lægge sig, så der skal klippes, klippes, klippes, kartoffelrækkerne skal hyppes, der skal gøres jord klar og sættes løg, og så er det planen at få slæbt så meget halm ind i drivhuset, at bunden kan dækkes.

a0001

Der er nemlig så rigeligt at luge i køkkenhaven, og det hele handler om at få tingene til at passe sig selv bedst muligt.

Må du få glæde af vejret
Lone

Udgivet i Hverdagen | 5 kommentarer

Er der en bødker til stede?

a000117

Andre mennesker tester parforholdet med Ikea-prøven. Et ligegyldigt møbel, gerne med en urimelig grim melaminoverflade, indkøbes i et øjeblik af afmagt over priserne på kvalitetsmøbler. Nogle gange måske i et blødt øjeblik, hvor fruen i huset falder for en bølgende Ikeamode, og manden ikke orker andet end at give efter uden kamp. Uanset hvad så ligger det der. Skabet, reolen, tv-bænken, skrivebordet med tilhørende skuffedarium eller en eller anden lignende rædsel.

a00011

I en flad kasse minutiøst tilpasset til møblet, så man kunne få den tanke, at der var brugt mere energi på at designe emballagen, end på det håbløse møbel med medfølgende samlevejledning. Den slags hvor der ikke er skrevet et ord. Kun navnet på møblet. Rasmus eller Elvilda eller et andet navn man kan relatere til. Hvor slemt kan det være at samle en Elvilda… Ingen problemer, tænker de fleste. Faktisk byder overmodigheden parret at komme på den vanvittige idé om at skulle samle dette sammen. Man kan allerede forestille sig parterapeutens voksende smil, mens denne ringer og opgraderer sin sommerferie til et sted, hvor palmerne vokser helt op i himlen.

a000119

Her i huset er Ikea ikke velkommen, eller det er nok lidt voldsomt sagt, men vi bryder os ikke om nye møbler, i den klasse vi har råd til, og har begge en voldsom allergi over for melamin.

Men hvad gør man så? Hvordan skal Landmanden sikre sig, at det er den rigtige sørøver, hun har fundet, når Ikeatesten er udelukket?

Jo – hun er langt mere spekulativ og forbereder sig i god. Længe inden hun kendte til Sørøverens eksistens, rejste hun mod den store købstad København. Her havde hun allieret sig med højtstående varetagere af historiens vingesus.

a00012

I den gamle og kæmpestore Heerings gaard, der hvor Peter F. Heering har lavet Kirsebærlikør siden 1838, nu ejet og vedligeholdt af Nordeafonden, har Landmanden fået lov at pille én af de mange mange egetønder ned og hjembringe til gården. En tønde på 2000 liter af kraftige egestave, håndhuggede, tilpassede, bukkede og formede til en fuldstændig tæt opbevaring og lagring af de solmodne kirsebærs fantastiske dråber. År efter år har tønderne gjort deres gerning, men efter at fremstillingen flyttede ud i 1977, blev de mange tønder stående. De blev bygget på stedet, højt oppe under loftet via smalle trapper og umulige passager, så de ville aldrig kunne komme ud i samlet tilstand.

Landmanden skilte sin tønde ad. Mærkede stykkerne op og fragtede dem hjem til det mørke Jylland, hvor testen, der kan få Ikeas samlesæt til at virke som 4-briks puslespil for helt små børn, blev gemt i værkstedet til den dag, fårene skulle skilles fra bukkene.

Den dag var i går, faktisk begyndte den i forgårs.

a00013

Vi gør alting sammen, og det ville være helt skørt, og i øvrigt umuligt, ikke at samarbejde om dette projekt. 60-70 store egestykker blev lagt på gårdspladsen, og Landmandens nummersystem blev gennemgået og gennemskuet. Ingen af os har det udvidede brevbødkerkursus, og Sørøverens idé om, at tønden måtte skulle samles stående i forhold til landmandens idé om, at den skulle samles liggende blev trumfet igennem.

Først skulle fascinationen lige have tid til at bundfælde sig. I et Ikeamøbel ligger der altid en pose med skruer og beslag, dingenoter og dimser, der både i omfang og værdi overtrumfer den sammenpressede spånplade, som møblet er lavet i.

På gårdspladsen lå et kæmpe puslespil og ikke så meget som en enkelt skrue til at holde sammen på det. Fantastisk konstruktion – intet mindre end fantastisk!

a00015

Bunden blev samlet og sat på en forhøjning af træ. Alle sidestavene blev lagt rundt om bunden, nummerede med uret.

Så gik vi i gang. De enkelte stave blev behørigt banket på og holdt på plads. Dem der ikke sad hårdt nok i spænd fik gaffatape. Ja Ja, jeg ved det. Den gang havde en bødker nok ikke gaffatape, men i mangel af hænder måtte der snydes noget. Det gik nemt, forbløffende nemt. Vi kom hele vejen rundt. Fik det nederste bånd op og et bånd oppe omkring toppen til at holde det hele, mens jeg slog siderne helt sammen. Der var nemlig så meget afstand, at der ikke var plads til den sidste stav.

a00016

Det trak tænder ud, der var langt rundt, og der skulle virkelig tæskes igennem for at flytte stavene. Den sidste stav kom i, og resultatet kunne betragtes. Ét eller andet var ikke helt som forventet. I stedet for rund var tønden oval, meget oval, og de mange stave tandede som kong Volmers hele vejen rundt.

Der slog det mig – bunden skulle ikke være flad, den skulle også bue, bue ind ad. Det kunne den ikke, da vi omhyggeligt havde samlet bunden på et helt fladt underlag. Jeg vippede tønden op, mens Landmanden ændrede understøtningen først i den ene side og derefter i den anden side. Nu kunne man bedre banke stavene ned, så de fik en form, der på sigt måtte kunne bruges..

a00017

Det var blevet aften, og tordenvejret hang lige bag gården. Det ville være fatalt, at få gjort tønden våd, inden den var færdig. Det ville nemlig få træet til at udvide sig og låse sig sammen, så vi ikke ville kunne flytte mere rundt på tingene. En presenning blev behørigt pakket om tønden, og den blev forladt af de bødkereksperimenterende folk i hast, mens de første dråber eksploderede mod de gamle pigsten i gårdspladsen.

a00018

Fra tagvinduet i soveværelset blev tønden i den grønne presenning beundret af denne sørøver, mens tankerne fløj. Der måtte være ét eller andet galt – det var fysisk umuligt at få toppladen på.
Så slog det mig. Kunne det være, at de nummererede stave skulle lægges mod uret? Landmanden blev konfronteret med muligheden, der i første omgang blev affærdiget, men det satte tanker og en vis usikkerhed i gang hos hende.

a00019

Dagen efter måtte vi sande, at det var lige præcis, hvad der var galt. At begge ender rundede, gjorde det umiskendeligt, at det ikke var ligegyldigt, hvilken vej stavene løb rundt.

En lille smule slagne over gårsdagens 5 spildte arbejdstimer, gik vi i gang med skille tønden ad igen. Her vil jeg tro, at det havde resulteret i en noget skuffet parterapeut, hvis en sådan havde overværet et par gå så tung en gang uden at pege fingre, skændes eller bare i det mindste hakke lidt på hinanden. Men den slags bruger vi altså ikke her ude. På højde med melaminforskrækkelsen cirkulerer en enorm velvilje og lyst til at undgå noget så primitivt som fingerpegeri.

a000111

6 timer senere var tønden ved at være færdig. Denne gang passede det hele ligesom bedre sammen. Bunden blev allerede fra starten sat, så den kunne bue. Stavene kom på, godt nok med et bøvl uden lige da de nu sad rigtigt og ikke kunne holde sig selv. En bredt favnende Landmand prøvede at nå de 580 cm, tønden er i omfang, og styrede alle de løse stave, mens jeg monterede dem én for én.

a000113

Til sidst kom det nederste tøndebånd på og det øverste til at styre. Bingo – en grundtønde stod klar. Et cowboyder badekar uden sidestykke. Det andet nederste tøndebånd blev banket op, inden at der igen blev løsnet i toppen, for at få den 50 kg tunge ende lagt i som låg. Derefter kunne siderne bankes ind og falde på plads i falsen. Det gik fantastisk nemt, og en time senere var vi klar til at banke de resterende 6 kraftige og tunge bånd på.

a000114

Nu står der en kæmpe tønde i den gamle gårdsplads, måske er den lige så gammel som gården. Stor, urokkelig, tung og fuld af historie. Et monument over vores produktion af frugtvine, gårdens charme og ikke mindst vores evne til at stemple Ikea som uendelig ubetydelig i livet på landet.

a000121

Søren Sørøver – som overvejer at fylde tønden med rom

Udgivet i Hverdagen | 13 kommentarer