I virkeligheden handler det hele om, at finde et passende mudderhul.
Afsøge brinken for den bedste blanding af vand og jord.
Skrabe, rode, vurdere og resolvere.
Sænke understellet og tilbringe dagen der.
I virkeligheden handler det hele om, at finde et passende mudderhul.
“Flynder lille, flynder god,
stig op til mig af havets flod,
for min hustru Isabil
vil meget mere end jeg vil.”
Alt for mange glemmer det bare
Lone
Og hvad laver I så ?
Det klassiske selskabelige spørgsmål.
Forskellige ting – må svaret blive – lidt af hvert.
Ser du – Søren Sørøver og jeg laver mad.
Hjertevarmende ordentlig mad af vedkommende råvarer.
Vi laver mad til gæster i vores café på gården, vi laver mad ud af huset, og vi laver mad ude af huset. Alt efter ønsker og behov.
Vi dyrker også druer. Røde vindruer på ca. 1000 stokke i gårdens vinmark.
I én af de gamle bygninger findes et lille vineri, hvor druerne ved hjælp af tålmodighed og håndelag gennem en flerårig proces, laves til usædvanlig vin. Rødvin.
Vi dyrker også æbler – alle mulige forskellige slags på ca. 250 træer.
Nogle spiser vi, nogle bruger vi til æblekager, og resten presser vi saften ud af, og gærer til klassisk tør æblecider – traditionel som den fås i Normandiet.
Vi sender både drueskaller fra vinproduktionen og cider i afmålte mængder til destillation på et lille brænderi. Retur kommer henholdsvis fantastisk grappa og æbleakvavit.
Vi brygger også øl. I små 50 liter portioner der tappes på fustager og bl.a. sælges på Norsminde Kro.
Ikke nogen bestemt øltype – mulighederne er uendelige og lysten og humøret styrer næste bryg.
Vi tager også ud at fiske – Søren Sørøver fisker mest – Lone bruger ofte fisketuren til at skrive, fotografere eller sove til middag.
Vi dyrker også alt, hvad vi kan – i en ca. 2000 kvm. stor køkken, bær og frugthave.
Ingen råvarer bliver bedre end de hjemmeavlede – tid og omhu er afgørende for grøntsager, der skal udvikle mest mulig smag og næring.
Frugt, bær og grøntsager er både til den mad, vi sælger, og til den mad vi spiser.
Vi passer også på gården, engen, markerne og skoven – planter mange nye træer ved enhver lejlighed, skaber ro og ynglemuligheder til de vilde dyr og graver gerne hul i jorden, så der bliver mere blankt vand.
Vi har også husdyr i ganske lille skala – æglæggende høns, kyllinger til slagtning, får, ænder, kalkuner og grise. Sidstnævnte af gammel dansk landrace.
Husdyrholdet er – som køkkenhaven – vores kilde til selvforsyning. Det er helt afgørende for vores lyst til mad, at vide at kød og æg kommer fra dyr, der har haft et ordentligt liv.
Lone spiser overhovedet ikke kød – hverken rejer eller elefanter – dyrets størrelse er underordnet. Søren spiser med glæde – godt – kød og er ualmindelig ferm til at få det tilberedt.
Vi udvikler og sælger også opskrifter med tilhørende fotos.
Har for nylig leveret materiale til Nestlé Danmark og har for øjeblikket en løbende aftale med Aller Media om to ugentlige sider til Danmarks største ugeblad ”Ude & Hjemme”. Siderne byder på helstøbt hjemmelavet mad af sæsonens bedste råvarer.
Vi er også bagud med at besvare mails, lave regnskab, offentlige indberetninger og øvrigt kontorarbejde.
Vi er også forfattere – i foråret 2011 udkom bogen ”Hønsefødder & gulerødder” – en madbog der kammer helt under – med opskrifter fra vores landkøkken og café.
Det næste års tid eller to skriver vi på og fotograferer til en ny massiv selvforsyningsbibel, der gør det muligt at få alle til at gøre noget selv. Alt har ret. Små ting har stor ret.
Bogen kommer til at byde på mad som helhed – dyrkning, avl, fangst, indsamling og tilhørende opskrifter. Selvfølgelig.
Vi står også ret tidligt op, har rolige morgener med anseelige mængder varm kakao og hjemmebagt brød. Inden dagens arbejde begynder. Nogle gange samtidig med.
Vi laver også rundvisninger på gården og holder foredrag både i huset og ude af huset. Om måden at leve på, tankerne bag og vejen derhen.
Vi beskæftiger os ikke meget med forhindringer og problemer, men sørger for at få mest mulig glæde ud af hver dag. Hverdagen.
Vi afholder også vinsmagning med tilhørende gennemgang af vindyrkning, vinificering og principperne bag netop denne måde at være vinmager på.
Vi laver også af og til design af hjemmesider, tegninger, tekster og tager fotos til de, der måtte ønske det.
Vi har også en opfindelse i produktion og salg – en skulderbeskytter til diegivende søer.
Det er, hvad vi laver, og kun når vi har lavet noget, nogen vil købe, kommer der penge i kassen.
Ingen pensionsordning, ingen betalte sygedage, ingen dagpenge, ingen optjente feriedage, ingen løn.
Hmm – er det næste klassiske selskabelige spørgsmål – kan man leve af det ?
Tja – må svaret blive – man kan vanskeligt leve uden
Lone
Måske kender du det selv – man har afholdt et fødselsdagsselskab.
Med smørbagte boller.
Brombærsyltetøj.
Gammeldags kringle.
Fragilitélagkage med vanillecreme og hindbær.
Saftevand.
Og hed chokolade med flødeskum.
Meget flødeskum.
For man vil gerne være sikker på, at der er nok.
Rigeligt måske.
Alt for meget så.
Og måske kender du tanken om, at det ikke må gå til spilde.
At man skal have glæde af det, når det nu er der.
Uanset at det giver en del rengøringsarbejde.
Og fedtede ører.
Sådan er det også for hunde
Lone
Måske kender du det selv – det er længe siden.
Ikke fordi man ikke kan mere.
Overhovedet ikke.
Ikke fordi man ikke gider mere.
Slet ikke.
Nok bare fordi man har glemt det.
Ligesom man glemmer andre små men betydelige ting.
Duften af blomstrende syrener.
Varmt sand under fødderne.
Pandekager med rysteribs.
Hundeånde.
Nykløvet brænde.
Smagen af havvand.
At klippe sin kone, sin hund og sit får, at klippe billetter når færgerne går.
For eksempel.
Du ved sikkert mere.
Måske glemmer man det, fordi for få haver er udstyret med en gynge i ordentlig størrelse.
Og det er virkelig en skam.
For så glemmer man også fornemmelsen af at suse hen over jorden, svinge højt, se alting fra oven, læne sig bagover og kigge op i en trækrone.
At kigge op i en trækrone er uendelig vigtigt for mental stabilitet og et godt helbred.
Må denne verden blive beriget med flere gynger
Lone
P.S. Der er stadig uendelig plads i det uendelige univers til at skrive nogle ord om denne verdens godhed. Og der er altid brug for at huske på den..
I går fandt stort set alt ophold sted i køkkenhaven.
En dag der var ventet med længsel.
Ikke mindst fra de nysåede grøntsagers side.
For ser du – siden jorden blev harvet, og vel halvdelen sået til, er der ikke sket meget derude.
Ikke meget andet end at ukrudtet er vokset i et højere tempo end grøntsagsspirerne.
Andre ting har haft højere prioritet, og sådan er det hver dag – man må vælge.
Vælge det vigtigste arbejde.
Så hele arealet var grønt og frodigt – som du kan se i den tilbageværende firkant.
Der mangler lidt mere tid sammen med fræseren.
Og alle rækkerne med forskellige løg, gulerødder, spinat, radiser, alt hvad der findes af kålplanter – næsten, krydderurter, blomster, salat, squash, rødbeder, bladbeder, majroer plus det løse, skulle findes frem.
Finluges skal de også – så de små grøntsagsplanter får de bedst mulige betingelser uden for meget konkurrence.
Inden der blev pakket sammen for aftenen, kom nye frø i jorden – majs, forskellige ærter, høje bønner, lave bønner, persillerødder, pastinakker, vintergulerødder, flere blomster, flere rødbeder plus mere af det løse.
Men der mangler stadig en del – det er for varmt at udplante – eller snarere for tørt – så nogle af de forsåede ting som sommerporrer, vinterporrer, rødkål og hvidkål bliver stående i små bakker og venter på bedre tider.
Og lidt flere uåbnede frøposer har man også.
Er den køkkenhave ikke lidt for stor – tænker du måske – når man så nemt kommer bagud.
Nej – kan jeg svare – det er bare mig, der er for lille.
Må der være sommer i dit sind
Lone
For længe siden – måske nærmest i vinter – fik vi lovning på nogle nye små fugle.
Ganske ekstraordinært for de er ellers ikke til salg.
Fandtes slet ikke på det tidspunkt.
Men er nu kommet til verden.
Ællingerne for en uge siden og kyllingerne i går og i forgårs.
Spritnye med andre ord.
Så i går eftermiddag kørte Søren Sørøver og jeg til Sjælland for at hente fjerkræ.
Skånske blomsterhøns – og haner, Rouen ænder og vildtfarvede silkehøns.
I alt godt 60 bittesmå sarte sjæle der skal tages ekstra hånd om.
Alle går i en afdeling ved siden af den bedagede hønseflok – i den gamle kampestensbygning.
Ællingerne i et stort trådbur, der kan holde rovdyr ude, og kyllingerne i et ombygget køkkenskab af et anerkendt mærke.
På vej ud for at se hvad der sker i køkkenregionen
Lone
I går var der fridag.
Havde man besluttet.
Så Søren Sørøver og jeg kørte vestover.
Med fiskegrej, nybagt brød og en flaske cava.
Plus det løse.
Vi startede ved Vejers strand.
Nogen fiskede efter pighvar.
Nogen skrev på den store bog om selvforsyning.
Nogen kan ikke finde ud af at holde en fridag.
Ikke helt ihvertfald.
Det blæste vildt hele dagen.
Masser af varm luft strømmede ned over stranden.
Da der ikke var bid, pakkede vi sammen og kørte lidt nordpå til Børsmose strand.
Da der ikke var bid, rykkede vi teltpælene op og kørte lidt nordpå til Henne strand.
Da der ikke var bid, samlede vi sagerne og kørte lidt nordpå til Hvide Sande havn.
Og mens der ikke var bid, tog jeg en middagslur på ydermolen – i læ af stenene.
Havde været oppe klokken fire for at bage boller til en lejrskole.
Eller måske var det cavaen, der virkede trættende.
Hvem ved.
Da der stadig ikke var bid, fyldte vi den sparsomme oppakning i bilen og kørte hjem.
Man kan godt have en fin fisketur uden at få bid.
Synes jeg
Lone
Lone Landmand
