I Frankrig kaldes det for Eau de vie.
Solen begynder efterhånden at hænge så højt på himlen, at de smukke hvide og lyserøde æbleblomster lukker sig op, og lader små travle insekter flytte livgivende pollen rundt mellem de mange tusinde blomster.
Under de rigtige forhold vil pollen bestøve, og kimen er lagt til en fantastisk forvandling – en udvikling fra ubetydelig til stor, sprød og saftig.
Det første plukker man altid for tidligt.
Alt for tidligt – man kan ikke vente – og ingen bebrejder en.
For det tager tid.
Solen og varmen skal gøre arbejdet færdigt.
Træet skal have lov til at fylde hver lille celle i frugten med saft og kraft – lige til bristepunktet.
Det er da, man skal slå til.
Høste træets og naturens arbejde. Plyndre træet!
Bagefter mases al den dejlige saft ud af æblemosen.
De gode sager tilsættes lidt gær, og får lov at stå og blive til den dejligste vin – gårdens cider er ved at være færdig.
Den er tør og sprød, så det knaser.
Intet sukker tilbage.
Hvis den hældes på flaske tilsat lidt sukker dannes de dejligste bobler….. men livet er jo mere end bobler.
Langt nede i den sydlige del af Fyns land står en dygtig håndværker ved sit håndsmedede kobberbrænderi.
Her bliver de overflødige kilo smidt.
Der bliver skåret ind til benet. Kun det bedste er tilbage.
Solen – varmen – blomsten – insektet – bestøvningen – forvandlingen – udviklingen – saften – kraften – gæringen – brændingen – smagen.
Brændevin virker bare ikke som det rigtige ord for dette.
Livets vand dækker det bedre – meget bedre.
Vi kalder det for gårdens æbleakvavit – lavet af os med kærlighed.
Det siger det hele !
Søren Sørøver – der flyder på livets vand
